Airbike

En airbike er den eneste kondimaskine, hvor du ikke kan skrue op for modstanden — og det er hele pointen. Viften foran dig skal skubbe luft, og luftmodstanden vokser med kvadratet på hastigheden. Fordi effekt er kraft gange hastighed, betyder det, at arbejdet vokser med tredje potens: fordobler du kadencen, skal du levere otte gange så meget. Det er derfor maskinen føles overkommelig i ti sekunder og umulig i tredive. Her får du fysikken bag, hvad forskningen faktisk fandt, da den målte "hele kroppen"-påstanden, og hvorfor kalorietallet på displayet ikke handler om dig.

Airbike, assault bike, echo bike, airdyne — hvad hedder den?

Det er den samme maskintype under fire navne, og tre af dem er varemærker.

• Airbike (eller air bike) er fællesbetegnelsen på dansk og engelsk.
• Assault bike er ét mærkes modelnavn, som er blevet så udbredt, at det bruges som generisk ord. I Danmark søges der faktisk mere på assault bike end på airbike.
• Echo bike er et andet mærkes modelnavn.
• Airdyne er den ældste af dem — den oprindelige luftbremsede motionscykel — og navnet bruges stadig om maskintypen af folk, der har trænet længe.

Hvorfor det er værd at vide: søger du kun på ét af ordene, ser du en brøkdel af markedet. Og når et træningsprogram siger "10 kalorier på assault bike", betyder det næsten altid bare "10 kalorier på en airbike" — men som du kan læse længere nede, er det ikke helt så simpelt, som det lyder.

To andre ordsammenfald er værd at kende: "air bike crunches" er en maveøvelse, du laver på gulvet uden noget udstyr overhovedet — den har intet med maskinen at gøre. Og bemærk en navnekollision, der fylder i søgeresultaterne: "Volonaut Airbike" er en svævende enmandsflyver, ikke træningsudstyr. Den har intet med denne kategori at gøre.

Sådan virker luftmodstanden — og hvorfor den vokser i tredje potens

Der er ingen modstandsknap, fordi der ikke behøver at være en. Modstanden er din egen kadence.

Viften — som mange forhandlere kalder en ventilator — skal skubbe luft væk, hver gang du træder i pedalerne. Det giver to fysiske forhold, som tilsammen forklarer hele maskinens karakter:

1. Luftmodstanden vokser med kvadratet på hastigheden. Træder du dobbelt så hurtigt, møder du fire gange så stor kraft.
2. Effekt er kraft gange hastighed. Fire gange kraften ved dobbelt hastighed giver otte gange effekten.

Det er derfor de sidste ti omdrejninger koster så meget mere end de første. Og det er derfor, alle danske produktbeskrivelser skriver "jo hårdere du træder, jo større modstand får du" — men ingen af dem sætter tal på, hvor voldsomt det stiger.

Fire praktiske konsekvenser:

• Modstanden er reelt ubegrænset. En airbike kan ikke løbe tør for modstand, sådan som en almindelig motionscykel på højeste niveau kan. Uanset hvor stærk du bliver, kan maskinen følge med.
• Den er selvregulerende. En utrænet og en eliteatlet kan bruge samme maskine uden at ændre en indstilling.
• Små kadenceforskelle er store belastningsforskelle. Det gør den ideel til intervaller og svær at bruge til et jævnt tempo, hvis du ikke er trænet.
• Pulsen når loftet før benene gør. Det er en maskine, der først og fremmest udfordrer vejrtrækning og kredsløb.

Producenterne offentliggør ikke deres modstandskurve. Det er den enkeltoplysning, der ville gøre maskinerne sammenlignelige, og ingen udleverer den. Erfarne brugere har forsøgt at måle den selv og tegne grafen — hvilket siger noget om, hvor meget der efterspørges.

Rem eller kæde: kategoriens vigtigste valg

Det er den forskel, erfarne brugere nævner først — og den, ingen dansk produktside gør til et valg.

Kædetræk er den ældste og billigste løsning. Kæden er en sliddel: den skal efterses, den kan strække sig, og den bidrager til støjen.

Remtræk er mærkbart mere stillegående, kører glattere og kræver ingen smøring. Brugere, der har haft begge, formulerer det entydigt: rem frem for kæde, og forskellen er stor.

Hvad det betyder for dig:

• Skal maskinen stå i et hjem med andre mennesker, er rem det rigtige valg.
• Skal den bruges hårdt og ofte, giver rem færre ting at holde øje med.
• Er budgettet stramt, er kædetræk stadig en fuldt funktionel maskine — den larmer bare mere, og du har en kæde at forholde dig til.

Vedligeholdsoplevelser svinger vildt. Én bruger beskriver otte år uden en eneste reparation på en remtrukket maskine; en anden reparerede sin kædetrukne omtrent hver måned i et træningscenter. Begge dele findes, og det er en af de kategorier, hvor byggekvalitet betyder mest for, hvordan maskinen holder.

Efterløbet — og hvorfor det ændrer din træning

Når du holder op med at træde, stopper viften ikke nødvendigvis.

På nogle maskiner bliver hjulet ved med at dreje længe efter, du er sluppet pedalerne. På andre står det stille efter et par omdrejninger. Det lyder som en detalje. Det er det ikke.

En maskine med langt efterløb bliver ved med at registrere arbejde, du ikke længere laver. Skal du "hente 15 kalorier og hoppe af", er den opgave målbart lettere på en maskine med efterløb end på en, der stopper med det samme. Brugere, der træner på begge, beskriver forskellen konsekvent — og det er en af grundene til, at det samme program føles forskelligt i to træningscentre.

Praktisk: går du op i at sammenligne dine egne tal over tid, så træn på den samme maskine. Tallene fra to forskellige airbikes er ikke det samme tal.

Kalorierne på displayet er en formel, ikke en måling

Maskinen ved ikke, hvad du vejer. Den måler, hvor meget arbejde du putter i viften, og regner det om efter en formel.

Ingen airbike-producent offentliggør sin formel. Det gør ét ergometermærke derimod, og princippet er det samme på tværs af luftbremsede maskiner. Concept2 oplyser åbent, at deres performance monitor bruger en formel baseret på en person på 79,5 kg, og udleverer en korrektionsformel til dem, der vejer noget andet.

Tre ting følger af det:

1. Tallet er beregnet på effekten, ikke på dig. Vejer du 60 kg eller 110 kg, får du samme tal for samme arbejde.
2. Der ligger en konstant i formlen — et hvilestofskifte, der løber videre, uanset hvor let du træder. Det er derfor, kalorierne stadig tikker langsomt, når du næsten står stille.
3. Tallene kan ikke sammenlignes mellem maskiner. Brugere rapporterer konsekvent, at kalorierne kommer i forskelligt tempo på forskellige mærker, og nogle træningscentre justerer selv målet i et program alt efter, hvilken maskine der bruges.

Sådan bruger du tallet fornuftigt: som din egen målestok. 50 kalorier på din maskine i dag mod 50 kalorier på den samme maskine om tre måneder er en reel sammenligning. 50 kalorier på din maskine mod 50 på naboens er det ikke — og som forbrændingstal er det et gæt om en person, der sandsynligvis ikke er dig.

Og hvad så med fedtforbrænding? Det er værd at holde de to ting adskilt. Airbiken er et af de mest effektive redskaber til at lave meget arbejde på kort tid, og det er reelt: du kan bruge mere energi på ti minutter her end på tredive minutter i lavt tempo. Men tallet på displayet er ikke målestokken for det — det er en formel om en anden person. Vil du følge din egen udvikling, så mål i watt eller i tid til en fast opgave, og lad kalorietallet være et motivationstal.

Watt er det ærligere tal. Watt måler faktisk arbejde og er uafhængigt af, hvem der sidder på maskinen. Har dit display watt, er det den funktion, du skal kigge på, når du vil følge fremgang.

Træner den virkelig hele kroppen? Det er faktisk målt

"Airbiken aktiverer både arme og ben, så du forbrænder mere" er kategoriens mest gentagne sætning. Den er blevet undersøgt — på præcis denne maskintype — og resultatet er mere nuanceret, end reklamen antyder.

Studiet: Nagle, Richie og Giese offentliggjorde i 1984 i Medicine and Science in Sports and Exercise en undersøgelse med titlen "VO2max responses in separate and combined arm and leg air-braked ergometer exercise". Ti raske mænd uden armtræning blev testet på et luftbremset ergometer ved forskellige fordelinger mellem arme og ben.

Hvad de fandt:

• 10 % arme / 90 % ben og 20 % arme / 80 % ben gav den højeste maksimale effekt og det højeste VO2max.
• Begge fordelinger var signifikant bedre end 100 % arme, 100 % ben — og end 30 % arme / 70 % ben.
• Forskerne anslår, at overkroppens stabiliserende arbejde i almindelig cykling i sig selv bidrager med 10-20 %.

Læs den midterste linje igen. 30 % armarbejde gav et dårligere resultat end 10-20 %. Armene bidrager altså — men bidraget er lille, og trækker du for hårdt med armene, falder den samlede iltoptagelse. Små muskler arbejder mindre effektivt, og de trækker blodgennemstrømningen væk fra de store muskelgrupper, der leverer arbejdet.

Hvad du kan bruge det til:

• Benene skal levere langt det meste, også på en airbike. Armene stabiliserer og hjælper.
• At hive vildt i håndtagene gør ikke træningen bedre. Det gør den bare hårdere at holde til.
• Airbikens reelle fordel er ikke helkropstræning i sig selv — det er, at du meget hurtigt kan komme op på en meget høj belastning uden teknikkrav og uden slag mod knæ og hofter.

Forbehold, du skal kende: studiet er fra 1984, har ti deltagere, og de var ikke armtrænede. Det måler iltoptagelse, ikke kalorieforbrug over en hel træning. Det korrigerer altså en mekanisme, ikke et forbrændingstal.

Airbike når du er skadet — eller ikke må løbe

Det er en af maskinens mest oversete styrker.

En airbike har ingen stød. Fødderne forlader aldrig pedalerne, og der er intet nedslag mod knæ, hofte eller ryg. Det gør den til et af de første valg, når en løbeskade, en belastningsskade i foden eller en operation forhindrer løb, men konditionen skal holdes ved lige.

Og der er en mulighed, de fleste overser: fodpindene på siden er ikke pynt. Kan du ikke belaste benene, kan du sætte fødderne på pindene og træne udelukkende med armene. Det er langt hårdere, end det lyder, og det er en reel konditionstræning for en person med et skadet område i underkroppen. Omvendt kan du holde fast i de faste greb og træne benene alene, hvis det er skulderen eller albuen, der driller.

To forbehold: en airbike er hård for kredsløbet, ikke for leddene — men den arbejder stadig gennem knæets fulde bevægebane, og et akut hævet knæ skal ikke cykle. Og er du i et genoptræningsforløb, er det behandleren og ikke en kategoriside, der skal sætte belastningen.

Airbike eller motionscykel? Airbike eller crosstrainer?

Tre maskiner, der ligner hinanden i annoncen og ikke i brugen.

Airbike mod motionscykel. En motionscykel har trinløs eller trinvis indstillet modstand og et loft. Den er behagelig at sidde på i en time, kan bruges med en bog eller en skærm, og den er stille. Airbiken har ingen indstilling, intet loft, og den er hverken behagelig eller stille. Vælg motionscykel til lang, jævn træning. Vælg airbike til korte, hårde intervaller.

Airbike mod crosstrainer. Crosstraineren har også arme og ben med, men den er skånsom, jævn og designet til vedvarende træning. Airbiken er det modsatte: den belønner eksplosivitet og straffer jævnt tempo. Crosstrainer til daglig motion, airbike til konditionsarbejde med høj intensitet.

Airbike mod spinningcykel. Spinningcyklen har et tungt svinghjul og en bremse, du selv sætter. Den er tættere på rigtig cykling, og den kan køres siddende og stående. Airbiken har ingen stående position, der giver mening.

Airbike mod romaskine. Romaskinen er den anden store luftbremsede maskine, og de to sættes konstant op mod hinanden i træningsprogrammer. Romaskinen kræver teknik, belaster ryggen og træner flere muskelgrupper i en trækbevægelse; airbiken kræver ingen teknik og kan bruges maksimalt fra første sekund. Har du kun plads til én maskine og vil have noget, alle i husstanden kan bruge korrekt med det samme, er airbiken det nemmere valg.

Airbike mod luftfri konditionscykler til intervaltræning. Der findes maskiner, der bruger magnetbremse eller en kombination og leverer et præcist wattal. De er stillere og mere præcise, men de har ikke armene med, og de koster som regel mere.

Kort: airbiken er ikke den bedste maskine til noget som helst, hvis du vil træne roligt i 40 minutter. Den er svær at slå, hvis du vil have pulsen i loftet på halvandet minut.

Luftens tæthed er maskinens modstand

Det her er der ingen andre kondimaskiner, der har.

Modstanden kommer fra luften i rummet. Bliver luften tyndere, bliver maskinen lettere. En bruger, der trænede i højden, rapporterer omkring 10 procents forskel i kalorier ved samme indsats sammenlignet med havoverfladen — nøjagtigt hvad fysikken forudsiger.

I Danmark har højden ingen betydning. Men temperaturen har lidt. Varm luft er tyndere end kold. En airbike i en kold garage om vinteren er en anelse tungere end den samme maskine i en opvarmet kælder om sommeren. Forskellen er lille — men den er der, og den er værd at kende, hvis du undrer dig over, at dine tal svinger uden grund.

Og en praktisk detalje: ventilatoren blæser luft ind mod dig. Det er en behagelig sidegevinst i et varmt rum, hvor sveden ellers bliver siddende, og en irriterende træk i et koldt. Det er en af de faktorer, der afgør, hvor maskinen skal stå.

Ergonomi: pedalafstand, håndtag og sæde

Det er her, maskinerne reelt adskiller sig — og det er den hyppigste årsag til, at en airbike ender med at stå ubrugt.

Pedalafstanden (afstanden mellem pedalerne set forfra) varierer mellem mærker. En bred pedalafstand tvinger knæene udad, og flere brugere beskriver knæsmerter på netop den maskine, de ellers var glade for. Har du haft knæproblemer, er det den specifikation, du skal spørge om.

Håndtagene varierer i tykkelse og i afstand. Brede håndtag passer dårligt til smalle skuldre. Nogle maskiner har både lodret og vandret greb, hvilket giver flere positioner at skifte mellem under en lang session.

Sædet er justerbart i højden på alle maskiner og på nogle også frem og tilbage. Sæderne svinger fra smalle og hårde til brede og polstrede. Et bredt sæde er behageligt på lange ture og kan gnave på indersiden af lårene under sprint; et smalt er det modsatte. Sadler kan i mange tilfælde skiftes, hvis du har en, du kan lide.

Fodpindene (til at hvile fødderne på, når du kun bruger armene) sidder på de fleste maskiner. På nogle roterer de frit, på andre er de faste. Det er en lille ting, som overrasker første gang.

Er du meget høj eller meget lav, så tjek både sædets justeringsområde og afstanden op til håndtagene, før du køber. En lang overkrop og korte ben passer dårligt til nogle maskiner.

Vægt, brugervægt og stabilitet

Maskinens egen vægt er den mest undervurderede specifikation.

En tung airbike står stille under et sprint. En let maskine vandrer på gulvet, og det er både irriterende og distraherende, når du presser dig selv. Forskellen mellem den billige og den dyre ende mærkes tydeligst her — ikke i viften, men i rammen.

Maksimal brugervægt oplyses af de fleste producenter og ligger typisk mellem 136 og 200 kg afhængigt af model og klasse. Det er en reel afgrænsning, ikke et pyntetal: rammen, sædestammen og lejerne er dimensioneret efter det. Ligger du tæt på grænsen, så vælg en model med god margin — det er også en indikation af, hvor solidt maskinen i det hele taget er bygget.

Klasse H eller klasse S? Standarden for stationært træningsudstyr skelner mellem udstyr til private hjem (klasse H) og udstyr til centre, klubber og hoteller (klasse S). Er en maskine mærket til erhvervsbrug, er den bygget til at holde til flere brugere om dagen — det siger noget om robusthed, uanset om du selv driver et center.

Display, watt, puls og apps

De fleste airbikes har et simpelt LCD-display med de samme fire tal: tid, distance, kalorier og omdrejninger. Bedre modeller viser også watt, som er det eneste tal, der måler faktisk arbejde.

Displayets funktioner varierer mere, end man skulle tro. På nogle maskiner sætter du et mål — tid, distance eller kalorier — ét sekund ad gangen, hvilket er ubrugeligt, når målet er ti minutter. På andre kan du springe i minutter. Det lyder trivielt, indtil du skal gøre det tre gange om ugen.

Intervalfunktioner findes på de fleste: forudindstillede programmer, hvor maskinen signalerer skift mellem arbejde og pause.

Pulsmåling er sjældent indbygget som noget brugbart. De fleste maskiner tager imod et pulsbælte over Bluetooth eller ANT+, og det er en langt mere præcis løsning end håndsensorer. Vil du følge pulsen, så regn med at bruge et bælte eller et ur.

Apps og kobling til ur: nogle maskiner kan sende data til en telefon eller et pulsur. Forvent ikke det samme økosystem som på en løbecomputer — airbiken er en simpel maskine, og det er en del af dens charme.

Støj — den mest undervurderede faktor i et hjem

En airbike i fuld fart er blandt de mest støjende træningsmaskiner, der findes.

Og lyden er ikke mekanisk — det er luft. Den kan derfor ikke dæmpes med en måtte under maskinen, sådan som du dæmper et løbebånd. En gummimåtte hjælper mod vibrationer og beskytter gulvet, men den gør intet ved viften.

Hvad du kan gøre:

• Vælg remtræk. Det fjerner mekanisk støj, men ikke luftstøjen.
• Placer maskinen væk fra en fælles væg, hvis du bor i lejlighed.
• Regn med at træne på tidspunkter, hvor lyd er acceptabel. Ti minutters intervaller på en airbike kan høres gennem en etageadskillelse.

Til gengæld: airbiken laver ingen slag mod gulvet. Der er ingen trinlyd som fra et løbebånd, hvor naboen under dig mærker hvert skridt. Det er luftlyd, ikke stødlyd — og luftlyd dæmpes af en almindelig væg langt bedre end stødlyd gør.

Airbike træning: HIIT, intervaller og opvarmning

Airbiken er bygget til intervaller — og den er det redskab, HIIT-træning oftest bliver programmeret på. Det følger direkte af, at effekten stiger med tredje potens: den korte, hårde indsats er dér, maskinen giver mest. HIIT står for højintensiv intervaltræning, og pointen er at skifte mellem korte perioder tæt på maksimal intensitet og pauser, der er lange nok til at du kan gøre det igen. potens: den korte, hårde indsats er dér, maskinen giver mest.

Opvarmning. Tre til fem minutter i lavt tempo, hvor du bruger både arme og ben. Det er også den bedste måde at finde ud af, hvad et "let" tempo overhovedet er på netop denne maskine.

Korte intervaller. 20 til 30 sekunders maksimal indsats med to til tre gange så lang pause. Vil du øge intensiteten, gør du det ved at træde hurtigere — ikke ved at dreje på noget. pause. Det er her airbiken er svær at slå: du er på fuld belastning inden for tre sekunder, uden opspringstid og uden teknikkrav.

Kalorier for tid. Et udbredt format fra crossfit: hent et bestemt antal kalorier så hurtigt som muligt. Husk, at tallet er maskinens eget — brug den samme maskine, hvis du vil måle fremgang.

Længere udholdenhedsarbejde. Det kan lade sig gøre, men det er sjældent det, folk vælger maskinen til. Sæde og støj gør en time i lavt tempo mindre attraktiv end på en motionscykel.

Kadence. Over cirka 90 omdrejninger i minuttet begynder mange at opleve, at musklen ikke når at trække sig ordentligt sammen, før den skal strækkes igen. Det er et personligt loft, og det er ofte bedre at holde en lavere kadence med mere kraft end at spinne løs.

Til begyndere: start med benene alene og hænderne på de faste greb, hvis maskinen har dem. Tilføj armene, når rytmen sidder. Det svarer i øvrigt godt til, hvad forskningen ovenfor peger på — armene skal bidrage, ikke dominere.

Vedligehold og holdbarhed

En airbike har meget få sliddele, og det er en af grundene til, at den holder så længe.

• Remtrukne maskiner kræver reelt kun, at bolte efterspændes ind imellem, og at viften holdes fri for støv.
• Kædetrukne maskiner har en kæde, der skal efterses og smøres, og som over tid kan strække sig.
• Lejer i pedalarme og svingarme er det, der giver sig først på en maskine, der bruges hårdt. Klik og slør her er det tydeligste tegn på slid.
• Sædestammen skal spændes ordentligt. Et sæde, der synker under træning, er den hyppigste lille irritation.
• Støv i viften er kosmetisk, men et rent viftehus er lettere at inspicere.

Tjek reservedele, før du køber. Det er de færreste, der tænker på det, men en maskine, hvor du kan skaffe et sæde, en pedal eller en rem om fem år, er en anden vare end en, hvor du ikke kan. Det er også dér, forskellen på et etableret mærke og en anonym model bliver konkret.

Plads, mål og flytning

En airbike fylder omkring 120 til 135 cm i længden og 60 til 70 cm i bredden, og den kan ikke klappes sammen. Til gengæld er den lav, og den kan skubbes ind mod en væg.

De fleste modeller har transporthjul foran. Du vipper maskinen frem og ruller den. Det virker godt på hårdt gulv og dårligt på tæppe.

Regn med plads til armene. Håndtagene svinger frem og tilbage, og de skal have frit rum foran og bagved. En maskine, der lige akkurat kan stå i en niche, kan ikke nødvendigvis bruges i den niche.

Underlag: en gummimåtte beskytter gulvet og holder maskinen på plads. Den gør intet ved lyden, men den forhindrer, at en tung maskine sætter mærker i laminat eller trægulv.

Brugt airbike — hvad du skal tjekke

Det er en af de kategorier, hvor brugt er et fornuftigt førstevalg. Maskinen har få sliddele, elektronikken er simpel, og der er ingen motor, der kan brænde af. Både airbike brugt og airbike dba er selvstændige søgninger — markedet er reelt.

Sådan tjekker du en brugt maskine:

1. Sæt dig på den og træd hårdt i ti sekunder. Lyt efter klik, og mærk efter slør i pedalarme og håndtag.
2. Slip pedalerne og se, hvor længe viften kører videre. Det fortæller dig, hvilken type maskine du har med at gøre.
3. Tjek displayet. Batteri er nemt at skifte; et dødt display er ikke altid.
4. Kig på kæden eller remmen. En slidt kæde er billig at skifte; en revnet rem kan være svær at skaffe til et anonymt mærke.
5. Kontroller sædestammen for at den kan spændes fast uden at synke.
6. Spørg til transport. Maskinen vejer typisk 40 til 60 kg, og den skal ofte lægges ned i en bil. Håndtagene er det, der tager skade, hvis den lægges forkert.

Hvad koster en airbike?

Vi skriver ikke kronebeløb — priserne skifter, og teksten gør ikke. Men prisklasserne i kategorien er tydelige, og de spænder over en faktor tre til fire for maskiner, der ved første øjekast ligner hinanden.

Den billige klasse er lette maskiner med kædetræk, simpelt display og en ramme, der kan vandre under et sprint. De virker, og de giver den samme grundlæggende træning. De er et fornuftigt valg, hvis maskinen skal bruges et par gange om ugen af én person.

Mellemklassen har typisk kraftigere ramme, bedre sæde, højere maksimal brugervægt og ofte watt på displayet. Det er her de fleste hjem bør lande, og det er også her, spring i byggekvalitet er størst i forhold til prisen.

Den dyre klasse er maskiner bygget til centre: remtræk, tung ramme, ergonomi der er gennemarbejdet, og reservedele der kan skaffes i mange år. De er ikke bedre til at træne på i den forstand, at fysikken er den samme — de holder til mere, larmer mindre og føles solidere.

Og vær opmærksom på én ting: fordi kategorien har så få mekaniske dele, er springet i faktisk funktion mellem klasserne mindre end i næsten enhver anden maskinkategori. Det er holdbarhed, komfort og støj, du betaler for — ikke en hårdere modstand.

Sådan vælger du — kort

1. Rem eller kæde? Skal den stå i et hjem med naboer eller familie, så vælg rem.
2. Kig på maskinens egenvægt. Tung er stabil. Det er den mest mærkbare kvalitetsforskel.
3. Tjek maksimal brugervægt og vælg med margin.
4. Undersøg pedalafstanden, hvis du har haft knæproblemer.
5. Vil du følge fremgang, så kig efter watt på displayet, ikke efter kalorier.
6. Regn med støjen. Den kan ikke dæmpes væk.
7. Overvej brugt. Få sliddele, simpel elektronik og et aktivt marked.
8. Sammenlign priser på tværs af forhandlere. Prisspændet på den samme maskintype er stort.