En crosstrainer er den konditionsmaskine, der giver mest træning for mindst belastning på kroppen. Fødderne forlader aldrig pedalerne, så der er ingen hårde stød i knæ og ankler, og fordi du samtidig skubber og trækker i håndtagene, arbejder både over- og underkroppen. Hvilken crosstrainer der er den rigtige for dig, afgøres i praksis på tre ting: skridtlængden, svinghjulets vægt og maskinens stabilitet under dig. Resten er detaljer, du kan tage stilling til bagefter.
Vi sammenligner priser på alle vores crosstrainere på tværs af otte danske forhandlere, og 84 % af tilbuddene i vores udvalg af crosstrainere har fri fragt. Det kan altså stort set altid betale sig at tjekke, hvad den samme model koster et andet sted. Herunder gennemgår vi, hvad de tre ting betyder i praksis — og hvad du realistisk får for pengene i hver prisklasse.
Hvad koster en crosstrainer?
En crosstrainer til hjemmet koster typisk mellem 4.500 og 13.000 kr. Under 3.000 kr. får du en let maskine med kort skridtlængde til rolig træning. Omkring 7.000 kr. ligger medianen i vores eget udvalg, og dér begynder ramme, svinghjul og skridtlængde at kunne bære daglig brug. Over 25.000 kr. betaler du for kommerciel kvalitet.
Prisspændet på det danske marked går fra omkring 1.400 kr. til langt over 80.000 kr., men de to yderpunkter er ikke samme slags maskine. Spredningen er reel, og den følger tre komponenter, der bliver dyrere i takt med hinanden:
- Under 3.000 kr. Kompakte crosstrainere med et let svinghjul, en skridtlængde omkring 30-33 cm og manuel modstand i få trin. Maskinen vejer typisk 25-40 kg, hvilket mærkes: den flytter sig lidt under dig, når du træder til. Bygget til rolig træning nogle gange om ugen.
- 3.000-7.000 kr. Her kommer skridtlængden op omkring 38-45 cm, svinghjulet bliver tungere, modstanden bliver magnetisk og elektronisk justerbar, og der kommer indbyggede træningsprogrammer. Det er niveauet, hvor en crosstrainer holder til regelmæssig træning for en person af gennemsnitlig vægt.
- 7.000-15.000 kr. Kraftig ramme, samlet vægt ofte 70-100 kg, skridtlængde på 45-50 cm, tungt svinghjul og en maks. brugervægt på 150 kg eller mere. Det er det klassiske "en crosstrainer der holder i mange år"-niveau, og forskellen i, hvor roligt maskinen kører, er mærkbar hver gang.
- Over 25.000 kr. Semiprofessionelle og professionelle crosstrainere beregnet til at køre mange timer dagligt, ofte med selvgenererende modstand og store touchskærme. Købes typisk af klinikker, virksomheder og hoteller.
Det er værd at bemærke, at prisen på en crosstrainer i mindre grad end på et løbebånd handler om motorkraft — der er ingen motor til at drive bevægelsen. Pengene går til masse: tungere svinghjul, kraftigere ramme, bedre lejer. Det er derfor vægten på maskinen er en så god indikator for kvaliteten.
Hvornår er en billig crosstrainer god nok
En billig crosstrainer er ikke automatisk et dårligt køb. Skal du gå og træde roligt tre gange om ugen for at holde kondition og led i gang, gør en maskine til 2.500-3.000 kr. præcis det. Grænsen ligger et andet sted, end de fleste tror: den ligger ved din højde og din intensitet, ikke ved hvor mange programmer displayet har.
Er du over 1,80 m, bliver en skridtlængde på 30 cm en trippende, unaturlig bevægelse, som du holder op med at bruge efter en måned. Og vil du træne med høj intensitet, bliver en let maskine urolig, netop når du presser på. De to ting — kroppens mål og træningens hårdhed — er de eneste, der reelt tvinger dig op i pris.
Sådan virker en crosstrainer
En crosstrainer består af to pedaler, to bevægelige håndtag og et svinghjul, der er koblet til pedalerne. Fødderne følger en aflang, oval bane i en elliptisk bevægelse — som maskinen har sit engelske navn efter — og fordi foden aldrig løftes fri, er der ingen landing og dermed ingen stødbelastning.
Modstanden kommer fra en bremse på svinghjulet, og på næsten alle nyere modeller er den magnetisk: en magnet flyttes tættere på eller længere fra hjulet, uden at noget rører hinanden. Det er lydløst og slidfrit, og det er grunden til, at en crosstrainer typisk larmer mindre end enhver anden konditionsmaskine. Wikipedia beskriver maskinen som en stationær maskine, der simulerer gang på trapper, gang og løb uden at presse leddene — og det er en præcis beskrivelse af, hvad bevægelsen dækker.
Kombinationen af arme og ben er det, der adskiller en crosstrainer fra en motionscykel. Du kan vælge at holde stille på de faste håndtag og lade benene arbejde alene, eller du kan skubbe og trække aktivt og gøre det til en effektiv helkropstræning. Det er den samme maskine — forskellen ligger i, hvad du gør med den.
Skridtlængden er det, du mærker mest
Skridtlængden på en crosstrainer bør være mindst 40 cm, hvis du er over 1,75 m. Under 35 cm bliver bevægelsen trippende og unaturlig for de fleste voksne. En lang skridtlængde på 45-50 cm giver en glidende bevægelse, der føles som at gå eller løbe — og det er den enkeltspecifikation, der har størst betydning for, om maskinen faktisk bliver brugt.
Det er også den specifikation, flest sælgere springer let hen over. Skridtlængden angiver, hvor langt pedalerne bevæger sig frem og tilbage, og den er givet af maskinens geometri — den kan ikke justeres op bagefter på en model, der ikke er bygget til det. På de crosstrainere, vi har i udvalget, ligger tallet typisk mellem 30 og 50 cm, og forskellen mellem de to ender er ikke en nuance. Den er forskellen mellem at trippe og at gå.
En brugbar tommelfingerregel: 30-33 cm passer til brugere under 1,65 m eller til ren gangtræning. 38-42 cm dækker de fleste voksne. Er du over 1,85 m, eller vil du kunne træne med lange, kraftfulde skridt, skal du op omkring 50 cm. Kan du prøve maskinen, er det den bedste test du kan lave på to minutter: træd tyve skridt i roligt tempo og mærk, om hoften arbejder frit, eller om du bremser dig selv i hver ende af bevægelsen.
Justerbar skridtlængde
Nogle dyrere modeller har justerbar skridtlængde, hvor du kan ændre banens længde og dermed skifte mellem en gang-lignende og en løb-lignende bevægelse. Det er reelt nyttigt i to tilfælde: hvis maskinen skal deles af personer med meget forskellig højde, eller hvis du vil variere træningen mellem korte, hurtige intervaller og lange, rolige ture. Skal maskinen kun bruges af dig, er en fast, tilstrækkelig lang skridtlængde et bedre køb end en justerbar, der er kort i begge ender.
Frontdrevet eller bagdrevet crosstrainer
Svinghjulet sidder enten foran fødderne eller bag dem, og det ændrer, hvordan maskinen føles. En frontdrevet crosstrainer giver en lidt mere opadgående, trappelignende bevægelse og en mere fremadlænet kropsholdning. En bagdrevet crosstrainer giver en fladere, mere vandret bane, der minder mere om at gå, og lader dig stå mere oprejst.
Det her er den mest oversete forskel i hele kategorien — vi fandt kun én af omkring 80 konkurrentoverskrifter på side 1, der overhovedet nævner den. Og det er ærgerligt, for det er den forskel, du mærker fra første minut.
I praksis: bagdrevet har typisk længere skridtlængde og en roligere gang, og passer godt, hvis du har ondt i lænden eller vil træne længe ad gangen. Frontdrevet bygges kompakt og fylder mindre i dybden, og aktiverer balder og baglår lidt kraftigere på grund af den skrå bane. Ingen af dem er bedre end den anden. Men hvis du har prøvet en crosstrainer i et fitnesscenter og syntes, den føltes forkert, er drivtypen det første sted at kigge — ikke prisen.
Der er én konkret ting at tjekke, som følger af forskellen. Bagdrevne modeller har oftere justerbar hældning, hvor frontdrevne i stedet lader pedalerne vippe for at følge fodens naturlige vinkel gennem bevægelsen. Amerikanske Consumer Reports peger på, at nogle billige frontdrevne crosstrainere har helt faste pedaler uden vippefunktion — og at det gør bevægelsen ubehagelig, fordi anklen tvinges gennem samme vinkel i hvert eneste skridt. Det står sjældent i produktteksten. Kig på billedet: kan du se et hængsel eller en aksel ved pedalens forkant, vipper den. Kan du ikke, så spørg.
Svinghjulet og hvorfor vægten betyder noget
Svinghjulets vægt afgør, hvor jævnt bevægelsen føles. Et let svinghjul på 4-7 kg giver en bevægelse med små ryk, hvor du mærker hvert tråd. Et tungt svinghjul på 10-20 kg holder farten mellem trådene og giver en glidende bevægelse uden dødpunkter. Det er den anden store forskel mellem en billig og en dyr crosstrainer.
Fysikken er simpel: hjulets masse lagrer bevægelsesenergi. Når du har fået det op i omdrejninger, vil det gerne fortsætte, og det udjævner de steder i bevægelsen, hvor dine ben naturligt har mindre kraft. Det er også derfor, en tung maskine kan køre roligt ved lav hastighed, mens en let maskine først føles fornuftig, når du træder hurtigt.
Vær opmærksom på, at producenter opgiver vægten forskelligt. Nogle angiver svinghjulets egen vægt, andre angiver en "effektiv" eller "ekvivalent" vægt, der medregner, hvordan hjulet er gearet. To maskiner med samme tal på papiret kan altså føles forskelligt, og tallet er kun sammenligneligt, når det er opgivet på samme måde. Er det ikke oplyst, er maskinens samlede vægt et rimeligt næstbedste pejlemærke.
Modstand: magnetisk, motorstyret og antal niveauer
Næsten alle crosstrainere til hjemmebrug bruger magnetisk modstand. Forskellen ligger i, om du selv drejer på en knop, eller om modstanden er motorstyret fra displayet. Motorstyret modstand er det, der gør træningsprogrammer og pulsstyret træning mulig — uden den kan maskinen ikke ændre belastning undervejs.
Med en manuel knop skal du selv justere modstanden midt i træningen, og det er svært at ramme præcist, når du er forpustet. Har du tænkt dig at køre intervaller, er det her forskellen viser sig først. Indbyggede træningsprogrammer forudsætter det samme: uden motorstyring er de blot forslag på et display, du selv skal følge manuelt.
Antallet af modstandsniveauer siger mindre, end markedsføringen antyder. 16 niveauer er rigeligt for de fleste, og flere modstandsniveauer er kun en fordel, hvis spændet også er stort nok. En maskine med 32 fine trin, hvor det hårdeste stadig føles let, er dårligere end en med 16 trin og reel tyngde i toppen. Spørg derfor efter, hvad der sker i den hårde ende, ikke hvor mange klik der er på vejen derhen.
Et vigtigt praktisk punkt: motorstyret modstand kræver strøm. Nogle crosstrainere er selvgenererende og laver deres egen strøm, mens du træder, og de skal ikke stå ved en stikkontakt. Skal maskinen stå et sted uden stik i nærheden, er det værd at tjekke inden købet — det er en detalje, der ellers først bliver et problem ved leveringen.
Maks. brugervægt og stabilitet
Maksimal brugervægt angiver, hvad ramme, lejer og svinghjul er dimensioneret til. På crosstrainere til hjemmet ligger tallet typisk mellem 100 og 165 kg. Vælg gerne en maskine med 20-30 kg luft over din egen vægt — ikke fordi rammen brækker ved grænsen, men fordi komponenterne så arbejder i den rolige ende af deres område.
Maks. brugervægt er i praksis den bedste enkeltindikator for, hvor solid en maskine er, netop fordi den er et tal producenten hæfter for. En crosstrainer godkendt til 150 kg har kraftigere rør, bedre lejer og et tungere svinghjul end en godkendt til 100 kg — også hvis du selv vejer 75 kg. Du køber ikke bæreevnen, du køber roen.
Stabilitet handler desuden om maskinens egen vægt og om standflade. En stabil crosstrainer vejer typisk mindst 60-70 kg samlet. Er den lettere, kan den vippe let, når du træder kraftigt til i yderpositionerne, og det er den mest almindelige klage over billige modeller. Justerbare fødder hjælper på et skævt gulv, men de kan ikke kompensere for manglende masse.
Hvilke muskler træner en crosstrainer?
En crosstrainer træner balder, forlår, baglår og lægge i benene, og bryst, ryg, skuldre og arme via håndtagene. Kernemuskulaturen arbejder hele tiden for at holde dig oprejst. Det er dermed en af de få maskiner, der aktiverer store muskelgrupper i både over- og underkroppen samtidig — deraf betegnelsen effektiv helkropstræning.
Fordelingen kan du selv styre mere, end de fleste ved:
- Ret ryg og let modstand, hurtigt tempo flytter arbejdet mod kondition og lægge.
- Høj modstand og et let tilbagelænet, sænket sæde af hoften aktiverer balder og baglår kraftigere. Mange oplever først, hvor meget balderne kan arbejde, når de prøver at træde med tydeligt tryk gennem hælene.
- Aktivt skub og træk i håndtagene hæver arbejdet i bryst, ryg og arme mærkbart — og hæver pulsen ved samme benindsats.
- Baglæns træning i nogle minutter flytter belastningen mod forlår og er en enkel måde at variere en ellers monoton bevægelse.
Det er værd at være ærlig om, hvad maskinen ikke gør: en crosstrainer er ikke styrketræning. Belastningen er for lav og gentagelserne for mange til at bygge nævneværdig muskelmasse, selv om mange muskelgrupper er i arbejde samtidig. Den kombinerer konditionstræning med et element af muskeludholdenhed, og det er noget andet end styrketræning. Skal du blive stærkere, skal du løfte noget tungt — crosstraineren er et supplement til styrketræning, ikke en erstatning.
Er en crosstrainer skånsom for knæ og led?
Ja. En crosstrainer er blandt de mest skånsomme konditionsmaskiner, der findes, fordi foden aldrig forlader pedalen. Der er ingen landing og dermed ingen hårde stød gennem knæ, hofter og ryg. Til sammenligning belastes kroppen ved løb med flere gange kropsvægten ved hvert skridt.
Det gør maskinen til et oplagt valg, hvis du har eller har haft problemer med knæ, er tung, er ved at komme tilbage efter en skade, eller blot er nået en alder, hvor leddene protesterer over asfalt. Den lave belastning er også grunden til, at en crosstrainer ofte anbefales som genoptræningsudstyr.
To forbehold hører med. For det første er skånsomt ikke det samme som virkningsløst — presser du intensiteten, bliver det hårdt arbejde, og pulsen skelner ikke mellem stødbelastning og anstrengelse. For det andet: har du aktuelle smerter i et knæ, er det ikke sikkert, at netop den elliptiske bevægelse er den rigtige. Bevægebanen er fast, og kan du ikke tilpasse den til dit knæ, kan en motionscykel med justerbar sadelhøjde være mere behagelig. Ved konkrete gener er det et spørgsmål til en fysioterapeut, ikke til en produktbeskrivelse.
Hvor effektiv er træningen på en crosstrainer?
Træning på en crosstrainer er effektiv konditionstræning, hvis intensiteten er høj nok. Fordi både arme og ben arbejder, kommer pulsen højere op ved samme oplevede anstrengelse end på en cykel, hvor kun benene bidrager. Den store muskelmasse i arbejde er hele pointen — det er den, der driver forbrændingen, og som gør maskinen til reel konditionstræning frem for blot bevægelse.
Den fælde, maskinen inviterer til, er at læne sig på de faste håndtag og lade svinghjulet gøre arbejdet. Bevægelsen bliver ved med at føles rigtig, men belastningen falder markant. Er du i tvivl om, hvorvidt din træning er effektiv, er testen enkel: slip håndtagene helt i tyve sekunder. Kan du fortsætte i samme tempo uden at ændre noget, trænede du reelt. Skal du ned i fart, hvilede du på armene.
Den anden vej er høj intensitet det, der løfter en crosstrainer fra rolig motion til rigtig træning. Intervaltræning fungerer særligt godt på maskinen, fordi modstanden kan ændres øjeblikkeligt uden at du skal skifte fart eller position — noget der er sværere på et løbebånd, hvor båndet skal accelerere.
Crosstrainerens loft
Der hører en ærlig begrænsning med, som erfarne trænende peger på, og som butikkerne ikke nævner: en crosstrainer har et intensitetsloft. Bliver du virkelig veltrænet, kommer der et punkt, hvor du ikke kan få pulsen højere op på en let hjemmemaskine, uanset hvor hurtigt du træder — bevægelsen er for skånsom, og modstanden i toppen er ikke hård nok. Det er en af grundene til, at maskiner som airbikes og romaskiner ofte foretrækkes i træningsmiljøer, hvor målet er at gå helt til grænsen.
For langt de fleste er det et teoretisk problem: loftet ligger over det niveau, en almindelig motionist træner ved, og det gælder først og fremmest de lette modeller. Men er du allerede godt trænet og leder efter maskinen, der kan smadre dig, er crosstraineren ikke det oplagte valg — den er bygget til at kunne bruges ofte, ikke til at kunne bruges hårdt.
Er en crosstrainer god til vægttab?
En crosstrainer kan understøtte vægttab, men den kan ikke skabe det alene. Vægttab kræver et kalorieunderskud over tid, og det afgøres først og fremmest af, hvad du spiser. Maskinens rolle er at hjælpe dig med at forbrænde kalorier og holde kondition og muskler, mens du taber dig.
Hvor meget du forbrænder, afhænger af din vægt og din indsats, ikke af maskinen. Som groft pejlemærke ligger en times træning i moderat tempo for en voksen af gennemsnitlig vægt i størrelsesordenen 400-700 kalorier. Displayets tal skal du tage med et gran salt: de fleste maskiner regner ud fra en standardperson og kender ikke din vægt, medmindre du har indtastet den, og de overvurderer typisk.
Til vægttab har crosstraineren én reel praktisk fordel frem for de fleste alternativer: den er skånsom nok til, at du kan træne ofte. Kan du gennemføre fire eller fem ture om ugen uden ømme knæ, betyder det mere for det samlede kalorieforbrug end en enkelt hård tur, du skal restituere fra i tre dage. Den maskine, der bliver brugt, vinder over den, der er teoretisk mest effektiv.
Vil du forbrænde kalorier så hurtigt som muligt, er det intensiteten og ikke varigheden, der flytter mest. Tag håndtagene aktivt med, hold modstanden oppe, og brug intervaller. Det er den samme maskine — men du kan forbrænde kalorier i et helt andet tempo, hvis du bruger hele kroppen i stedet for kun benene.
Hvor lang tid skal du træne på en crosstrainer?
30 minutter, tre til fem gange om ugen, er et fornuftigt udgangspunkt for almindelig kondition. Er du utrænet, så start med 10-15 minutter i roligt tempo og moderat modstand, og læg fem minutter til om ugen. Vil du tabe dig, er hyppigheden vigtigere end den enkelte tørs længde.
Sundhedsmyndigheder anbefaler bredt mindst 150 minutters moderat fysisk aktivitet om ugen, og det svarer til fem gange en halv time. Rammer du det på en crosstrainer, har du dækket det grundlæggende behov.
Vil du hurtigere frem, er 20 minutters intervaltræning ofte mere effektivt end 45 minutter i samme tempo: to minutter hårdt, to minutter roligt, gentaget seks til otte gange. Det er hårdere, mens det foregår, og det kræver en maskine, der kan skifte modstand hurtigt — men det giver mere kondition per minut. Bland de to former hen over ugen frem for at vælge én af dem.
Sådan træner du rigtigt på en crosstrainer
Stå oprejst med ret ryg, skuldrene tilbage og blikket fremad. Hold hele foden i kontakt med pedalerne og træd med tryk gennem hælene, ikke kun forfoden. Grib håndtagene løst — knuger du dem, spænder du op i skuldre og nakke uden at få noget ud af det.
De tre almindeligste fejl er alle nemme at rette:
- At læne sig på håndtagene. Det halverer arbejdet og giver ondt i lænden. Er du nødt til at læne dig for at holde tempoet, er modstanden for høj eller tempoet for hurtigt.
- At træde på tåspidserne. Det giver dødvægt i lægge og fører ofte til følelsesløse fødder efter tyve minutter. Sænk hælene bevidst.
- For lav modstand og for højt tempo. Det er den mest udbredte: benene snurrer rundt, svinghjulet gør arbejdet, og pulsen kommer aldrig op. Skru op til et punkt, hvor du kan holde et roligt, kontrolleret tempo mod reel modstand.
Har fødderne en tendens til at sove, hjælper det ofte at flytte foden en centimeter eller to og at variere trykket mellem hæl og forfod undervejs. Det er et almindeligt fænomen på crosstrainere og skyldes vedvarende tryk på samme punkt, ikke en fejl på maskinen.
Crosstrainer eller løbebånd, motionscykel og romaskine?
Vælg en crosstrainer, hvis du vil træne hele kroppen skånsomt og støjsvagt. Vælg et løbebånd, hvis du vil løbe. Vælg en motionscykel, hvis du sidder ned og vil træne længe. Vælg en romaskine, hvis du vil have mest muligt arbejde per minut og gerne lærer en teknik.
Crosstrainer eller løbebånd
Det er den hyppigst søgte sammenligning i kategorien, og svaret afhænger næsten kun af, om du vil løbe. Et løbebånd træner den specifikke bevægelse, som løb er, og er det rigtige valg, hvis du træner til et løb. Til gengæld belaster det leddene, larmer mærkbart mere — stødene forplanter sig gennem gulvet til naboer — og bruger strøm til at drive båndet.
En crosstrainer er skånsom, næsten lydløs og træner overkroppen med. Er du bedre end løbebåndet til at holde kondition uden ømhed, bliver den brugt oftere. Er du løber, kan den ikke erstatte båndet.
Crosstrainer eller motionscykel
En motionscykel er billigere, fylder mindre og er nemmere at træne længe på, fordi du sidder ned og kan læse eller se noget imens. Den træner udelukkende benene.
En crosstrainer koster mere og fylder mere, men du står op og bruger over- og underkroppen samtidig. Er dit mål mest muligt kondition per kvadratmeter og krone, er cyklen svær at slå. Er målet træning af hele kroppen i én maskine, er crosstraineren det oplagte valg.
Crosstrainer eller romaskine
En romaskine giver den højeste andel af kroppens muskler i arbejde af alle fire maskiner og er hård træning per minut. Prisen er, at teknikken skal læres — ror du forkert, belaster du lænden, og mange gør det uden at vide det.
En crosstrainer er til gengæld næsten umulig at gøre forkert, og du kan gå direkte til den uden instruktion. Vil du have det højeste udbytte og er villig til at bruge tid på teknik, så romaskine. Vil du bare i gang og træne trygt, så crosstrainer.
Pladsen: mål, vægt og foldbar crosstrainer
En crosstrainer fylder typisk 120-180 cm i længden og 50-70 cm i bredden, og de fleste modeller til hjemmet vejer mellem 30 og 100 kg. Regn desuden med en halv meter fri plads bagud og til siderne, og husk loftshøjden: du står højere på pedalerne, end du gør på gulvet.
Vægten fortjener et ord, fordi den peger i to retninger på én gang. Den er, som beskrevet ovenfor, det bedste enkelttegn på kvalitet — og den er samtidig det, der gør maskinen svær at flytte. Næsten alle crosstrainere har transporthjul i den ene ende, så maskinen kan vippes og trilles, men en model på 90 kg trilles ikke op ad en trappe af én person. Skal maskinen stå på første sal, er det værd at afklare før købet, ikke ved leveringen.
En foldbar crosstrainer, der kan klappes sammen, findes, men markedet er begrænset og kompromiset reelt: konstruktionen kræver lettere materialer og kortere skridtlængde. Er pladsen virkelig knap, er en kompakt frontdrevet model med transporthjul ofte et bedre køb end en foldbar, fordi du får en solid maskine, du kan stille om i stedet for en let maskine, du kan pakke væk.
Skærm, apps og pulsstyret træning
Displayet på en crosstrainer viser som minimum tid, distance, modstand, kalorier og puls. Derfra spænder det fra et simpelt LED-display til store TFT-skærme med indbygget streaming. Det praktiske spørgsmål er ikke, hvor pænt displayet er, men om det kan styre modstanden — det er forudsætningen for træningsprogrammer og pulsstyret træning.
Pulsstyret træning betyder, at maskinen selv skruer modstanden op og ned for at holde din puls i et valgt interval. Det er den mest brugbare funktion i hele kategorien, hvis du træner efter kondition, fordi den fjerner al gætteri om, hvor hårdt du arbejder. Den kræver dog en pålidelig pulsmåling: håndtagenes indbyggede sensorer er upræcise, når du sveder, så et pulsbælte via Bluetooth er stort set en forudsætning.
Bluetooth åbner samtidig for apps. Kinomap lader dig træne på filmede ruter, hvor modstanden følger terrænets stigning, og flere maskiner kan sende data til Zwift og til almindelige træningsdagbøger. Det er ren motivation, ikke bedre træning — men på en maskine, hvis største svaghed er, at bevægelsen er monoton, er motivation ikke en lille ting. Tjek dog altid, om den konkrete model faktisk understøtter den app du vil bruge, og om appen kræver abonnement. Begge ting varierer mere, end producenterne gør tydeligt.
Ny eller brugt crosstrainer
En brugt crosstrainer kan være et godt køb, fordi der ikke er nogen motor til at slides op. Til gengæld er de dyre dele — svinghjul, lejer og ramme — netop dem, du ikke kan se. Tjek altid maskinen i gang før du køber, og gå efter modeller, hvor reservedele stadig kan skaffes.
Der søges betydeligt på brugte crosstrainere, og ingen butik har nogen interesse i at forklare, hvad man skal kigge efter. Her er det, der reelt afgør, om en brugt maskine er værd at hente:
- Lyt efter uro i lejerne. Træd roligt og lyt: en jævn, næsten lydløs gang er tegnet på, at lejerne er i orden. Knirk, klik ved hver omgang eller en rumlende lyd betyder slidte lejer, og på mange modeller er det ikke en reparation, der kan betale sig.
- Mærk efter slør. Tag fat i håndtagene og vrid dem sidelæns. Et par millimeter er normalt. Tydeligt slør betyder slidte bøsninger i ledpunkterne.
- Prøv hele modstandsområdet. Skru helt op og helt ned. Sker der ingenting i den hårde ende, kan magneten eller motoren være defekt.
- Tjek at displayet virker og kan strømforsynes. Adaptere til ældre modeller er ofte umulige at skaffe, og et dødt display gør motorstyret modstand ubrugelig.
- Spørg om vægt og transport, før du kører. En crosstrainer på 90 kg kræver to personer og et bredt trappeløb. Mange handler falder på det.
Er maskinen under to-tre år og har stået tørt, får du typisk meget for pengene. Er den ældre, uden dokumentation og fra en producent, der ikke længere findes på det danske marked, er en ny maskine i den lave prisklasse ofte det bedre valg.
Overvej også en udrangeret centermaskine. Når et fitnesscenter lukker eller udskifter, sælges maskinerne videre, og en brugt kommerciel crosstrainer koster ofte det samme som en ny model i mellemklassen. Du får en kraftigere ramme, et tungere svinghjul og en betydeligt mere naturlig bevægelse for pengene. Til gengæld er den tung, tager mere plads, og du skal selv kunne skaffe reservedele. Er du praktisk anlagt og har plads, er det ofte det mest maskine, man kan få for et givent beløb — og det er den vej, erfarne hjemmetrænere typisk går frem for at købe nyt i den billige ende.
Hvad betyder "bedst i test" og "bedste crosstrainer"?
Der søges meget på "crosstrainer bedst i test", men de fleste sider, der bruger udtrykket, har ikke testet noget. De har samlet produktbeskrivelser og sat en rangordning på. Vi skriver kun "bedst i test", når vi selv har haft maskinen i hænderne.
Det er en reel forskel, og den er værd at kende, når du læser anbefalinger — også vores. Vores kuraterede liste øverst på siden er udvalgt ud fra specifikationer, forhandlernes egne oplysninger og systematisk gennemgang af offentligt tilgængelige erfaringer. Hvor vi selv har testet en maskine, står det eksplicit i beskrivelsen. Hvor der ikke står det, er vurderingen bygget på research — grundig research, men research.
Uafhængige, målte tests af crosstrainere på det danske marked er i øvrigt sjældne. Der findes ingen dansk forbrugertest af kategorien, som er både aktuel og bred, og det er en del af grunden til, at "bedst i test" bruges så løst i netop denne kategori.
Hvilken crosstrainer skal du vælge?
Spørgsmålet om, hvilken crosstrainer der er den rigtige, har ikke ét svar — men det har en rækkefølge. Tag stilling til fire ting i denne orden, og resten falder på plads:
- Din højde bestemmer skridtlængden. Under 1,70 m: 33-40 cm er fint. 1,70-1,85 m: gå efter mindst 40 cm. Over 1,85 m: sigt mod 45-50 cm. Det er det eneste punkt, du ikke kan gå på kompromis med, for det kan ikke ændres bagefter.
- Din vægt bestemmer maks. brugervægt og maskinvægt. Læg 20-30 kg til din egen vægt, og vælg en crosstrainer godkendt til mindst det. Er den samlede maskinvægt under 60 kg, så forvent lidt uro ved kraftig træning.
- Din træningsform bestemmer modstanden. Rolige ture: manuel modstand er nok. Intervaller eller pulsstyret træning: du skal have motorstyret modstand.
- Pladsen bestemmer drivtypen. Trang plads i dybden: frontdrevet. God plads og ønske om lang, rolig bevægelse: bagdrevet.
Brands i vores udvalg af crosstrainere dækker hele spændet — Toorx, Tunturi, Abilica, Odin, Peak Fitness, TopSport, BH Fitness og Gorilla Sports — og du finder både kompakte modeller til under 3.000 kr. og maskiner i den tunge ende. På det danske marked møder du desuden mærker som Titan Life, Kettler og Sole, som vi ikke selv forhandler; nævner en anbefaling en Sole E35 eller en Titan Life-model, er det altså ikke noget, du finder i listen her.
Den rigtige crosstrainer er den, der bliver brugt
Bemærk til sidst, at den rigtige crosstrainer for dig ikke nødvendigvis er den bedste crosstrainer på papiret. En maskine med perfekte specifikationer, der står i et rum du aldrig går ind i, taber til en enklere model, der står, hvor du falder over den. Rækkefølgen i den kuraterede liste øverst afspejler, hvad vi mener passer bredest, ikke hvem der betaler mest.
Fri fragt, levering og montering
84 % af tilbuddene på crosstrainere i vores udvalg leveres med fri fragt, og vi viser prisen fra alle otte forhandlere side om side. Da en crosstrainer er en tung, voluminøs pakke, kan fragten ellers løbe op i flere hundrede kroner — så det er værd at se på totalprisen frem for kun på varens pris.
Tre praktiske ting, der ofte overses ved levering:
- Levering sker som regel til fortovskanten, ikke ind i huset og op på etagen. Har du ikke hjælp til at bære 70-90 kg, så tjek om forhandleren tilbyder indbæring mod tillæg.
- Montering tager typisk en til to timer for to personer. De fleste crosstrainere leveres delvist samlet, men håndtag, pedalarme og display skal på. Værktøj er som regel med, men et almindeligt skruesæt gør arbejdet lettere.
- Garantien varierer fra ét til flere år, og den er ofte kortere på slidedele end på rammen. Vi viser forhandlerens oplysninger, som de er — sammenlign dem, for på samme model kan de være forskellige.
Priser og lager på tilbud ændrer sig løbende. Vi opdaterer priserne dagligt, men den endelige pris er altid den, der står hos forhandleren, når du klikker videre.
Sådan har vi udvalgt produkterne på denne side
Vi har gennemgået alle 107 produkter i kategorien fra 24 danske forhandlere og udvalgt 7 modeller ud fra specifikationer, eksisterende tests og ægte brugererfaringer med kildeangivelse.
Vi skriver kun »bedst i test«, når vi selv har haft produktet fysisk i hænderne. Alle andre vurderinger bygger på research, og det fremgår af teksten. Der findes ingen opdigtede testvindere på Fitnesstjek.