Pilates reformer

Der findes ét ord og tre helt forskellige produkter. Den billigste "pilates reformer" på det danske marked koster mindre end et par gode løbesko. Den dyreste koster mere end tyve gange så meget. De hedder det samme, de ligner hinanden på et produktbillede, og de er ikke i familie.

Google spørger direkte: hvorfor er reformer pilates så dyre? Det er kategoriens rigtige spørgsmål, og denne side er bygget om svaret.

Og så en ting mere, som er lige så vigtig: de fleste, der søger på reformerpilates i Danmark, leder efter et hold, ikke efter en maskine. Vi begynder med, hvad reformeren faktisk er og gør — for det svar skal du bruge, uanset hvilken vej du går.

Hvad er en reformer, og hvad gør den?

En reformer er en maskine med en glidende vogn i en skinne. Du ligger, sidder eller står på vognen, og du skubber eller trækker dig frem og tilbage mod en modstand fra fjedre, der sidder i den ene ende. I den anden ende sidder en fodbar og et sæt stropper, du kan trække i med hænder eller fødder.

Det, der gør konstruktionen speciel, er to ting:

1. Modstanden er justerbar og kommer fra fjedre, ikke fra vægte. En fjeder er hårdest, når den er strakt mest, og lettest i starten af bevægelsen. Det er en anden belastningskurve end en vægt, og den er mildere ved leddenes yderstillinger.

2. Vognen bevæger sig under dig. Det betyder, at du ikke bare skal producere kraft — du skal også holde dig selv stabil på et underlag, der glider. Det er dér, kropskontrollen kommer fra, og det er dét, en måtte ikke kan.

Fordi modstanden kan skrues helt ned, rummer den samme maskine både begyndere og øvede. Det er usædvanligt for træningsudstyr: en vægtstang uden skiver er stadig 20 kg, men en reformer med den letteste fjeder kan bruges af en, der er lige kommet ud af en skade. Det er også derfor, den bruges i genoptræning efter skader, og hvorfor et hold kan rumme flere niveauer på én gang.

Reformeren gør altså to ting samtidig: den giver modstand, som gør dig stærkere, og den kræver stabilitet, som gør dig mere kontrolleret. Det er hele idéen.

Hvad er forskellen på reformer pilates og almindelig pilates?

Google stiller spørgsmålet, og her er det ærlige svar — inklusive den del, ingen skriver.

Måttepilates foregår på gulvet med din egen kropsvægt, eventuelt med små redskaber. Belastningen er den, kroppen selv leverer, og den kan ikke skrues ned.

Reformerpilates foregår på maskinen, hvor modstanden kan justeres fra næsten ingenting til betydeligt.

Det praktiske, der følger af det:

• Reformeren kan gøres lettere. Det lyder som en svaghed og er en styrke: øvelser, der er umulige på måtten for en, der er stiv, svag eller har ondt, bliver mulige på reformeren, fordi fjedrene kan hjælpe. Det er derfor reformeren bruges i genoptræning.
• Reformeren giver mere overkropsarbejde. Stropperne trækker armene ind i næsten alle øvelser. Måttepilates har meget lidt egentligt overkropsarbejde.
• Måtten er sværere, end den ser ud. En instruktør formulerede det skarpt i en diskussion om netop dette: den, der tror, at måtten er begyndernes udgave, har ikke prøvet det avancerede repertoire.
• Uenigheden er reel, og den er værd at kende. Nogle mener, at måtten er kernen, og at udstyret bare er en hjælp på vejen. Andre — herunder mange instruktører — mener, at udstyret er en selvstændig og for de fleste bedre indgang. Der findes ingen forskning, der kårer en vinder.

Til dig, der skal vælge: har du ondt et sted, er du stiv, eller har du aldrig trænet, så begynd på reformeren. Er du stærk og smidig og vil have mest muligt ud af en time uden udstyr, så er måtten ikke et nedgraderet valg.

De seks principper — og hvorfor de forklarer, hvad du betaler for

Pilates er en metode, ikke en maskine, og metoden er ældre end alt udstyret. Den Store Danske beskriver den som bygget på seks principper: koncentration, kontrol, center, flow, præcision og vejrtrækning.

Det, der overrasker de fleste ved den første time, er åndedrættet. I pilates ånder man ikke frit — indånding og udånding er koblet til bestemte faser af hver bevægelse, og udåndingen bruges til at aktivere kroppens center. Det lyder som en detalje og er det ikke: det er dét, der gør en langsom øvelse anstrengende, og det er den del, folk oftest gør forkert alene derhjemme.

"Center" — på engelsk powerhouse — er området mellem ribben og bækken. Næsten alle øvelser starter dér, og det er derfor pilates har ry for at træne maven, uden at der laves en eneste mavebøjning.

Og hvorfor det hører hjemme i en købsvejledning: principperne handler om præcision, og præcision kræver en maskine, der gør det samme hver gang. En vogn, der hakker, eller en fjeder, hvis modstand du ikke kender, ødelægger netop kontrollen og flowet. Det er den bedste forklaring på, hvorfor kvaliteten af professionelle maskiner koster det, den gør.

Hvor kommer reformeren fra? Tyskeren Joseph Hubertus Pilates (1883-1967) udviklede den sammen med det øvrige udstyr i 1920'erne og 1930'erne. Den Store Danske beskriver maskinen som noget, der ligner en smal og lav seng — omtrent 250 cm lang, 40 cm høj og 65 cm bred. De mål holder stadig, hundrede år efter.

Reformerpilates eller yoga?

Spørgsmålet kommer altid, og de to ligner hinanden udefra og gør noget forskelligt.

Yoga er statisk i sin kerne: stillinger, der holdes, og et arbejde med fleksibilitet, balance og vejrtrækning. Belastningen er din egen kropsvægt, og den kan ikke justeres.

Reformerpilates er dynamisk: kontrollerede bevægelser mod en modstand, du kan skrue op og ned for. Der er mere styrkearbejde og mindre statisk udstrækning.

Det praktiske svar: vil du blive mere smidig og finde ro, er yoga tættere på. Vil du blive stærkere og mere kontrolleret i bevægelse — og særligt hvis du har brug for at kunne skrue belastningen ned, fordi noget gør ondt — er reformeren redskabet. Mange laver begge dele, og de spænder ikke ben for hinanden.

Hvorfor er en pilates reformer så dyr? De tre varekategorier

Her er tekstens vigtigste afsnit. Kategorien indeholder tre produkter, der ikke burde hedde det samme.

1. Studiereformeren. En præcisionsmaskine i træ eller aluminium, typisk 220-250 cm lang, med en vogn på lukkede hjullejer i en skinne, fire til fem fjedre med forskellig styrke, justerbar fodbar, justerbare skulderpuder og et polstret leje, der kan bære en voksen i bevægelse i årtier. Det er den, du møder i et studie. Den vejer 40-70 kg og flytter sig ikke.

2. Den foldbare hjemmereformer. Samme grundkonstruktion i et lettere format, ofte i træ, som kan klappes sammen og stilles på højkant. Den er kortere, har færre fjedre og et mindre justeringsområde, men den er en rigtig reformer. Det er den kategori, der er vokset mest i Danmark.

3. Plast-"reformeren". Den, du har set på sociale medier: et plastdæk med et par elastikker eller en lille vogn. Den koster en brøkdel og er en anden vare. Se afsnittet nedenfor.

Det, du betaler for i den dyre ende, er konkret:

• Vognen. Lukkede lejer i en jævn skinne mod plasthjul i en rille. Det er dét, du mærker først, og det er dét, der bliver dårligere med tiden på de billige.
• Fjedrene. Fire-fem fjedre med forskellig styrke og tydelig mærkning mod to elastikker.
• Rammen. Massivt træ eller aluminium mod spånplade eller plast.
• Justerbarhed. Fodbar i flere højder, skulderpuder der kan flyttes, stropper der kan længdejusteres.
• Levetid og reservedele. En studiereformer er bygget til at blive brugt hele dagen i tyve år, og fjedre, stropper og polstring kan skiftes.

Plastreformerne fra sociale medier — hvad folk, der bruger dem, siger

Det er kategoriens mest omdiskuterede produkt, og der er grund til at gengive kritikken, fordi den kommer fra folk, der træner pilates og ikke fra konkurrenter.

Den skarpeste indvending handler om, at der ingen langtidsanmeldelser findes. Som en bruger formulerede det: alle anmeldelser er enten fra folk, der aldrig har brugt en, fra folk der er betalt for at anbefale den, eller fra folk der har haft den under en måned — og hvis ingen af dem holder længe nok til, at en ejer kan skrive en to-års-anmeldelse, er dét i sig selv en anmeldelse.

De konkrete klager, der går igen: plasten føles skrøbelig, konstruktionen bærer ikke en tung bruger, og en del af det klassiske repertoire kan ikke laves på den.

Alternativet, folk peger på: måttepilates med et par glidere og et sæt elastikker. Det giver stort set den samme belastning, det fylder ingenting, og det koster en brøkdel. For den, der overvejer den billigste plastmodel, er det et bedre køb.

Modstemmen hører med. En instruktør indvender, at udstyr generelt giver markant mere end måtten — særligt for overkroppen — og at det for mange er en sikrere indgang. Det argument gælder bare rigtige reformere, ikke plastversionerne.

Vores linje: vil du prøve, om reformerpilates er noget for dig, så gå til et hold nogle gange. Vil du træne hjemme, så spring plastkategorien over og gå enten til måtte med redskaber eller til en rigtig foldbar reformer.

Skal du købe en reformer eller gå til hold?

Det er kategoriens reelle beslutning, og regnestykket er enklere, end folk tror.

Sæt tallene op mod hinanden. Et studiemedlemskab eller et klippekort til reformerhold er en fast månedlig udgift. En hjemmereformer er en engangsudgift. Ejere, der har regnet på det, lander typisk på, at en kvalitetsmaskine er tjent hjem i løbet af omkring et år — hvis den bliver brugt.

Argumenterne for at gå til hold:

• Du får rettet din form. Det er den vigtigste, særligt i starten — og det er hele argumentet for holdtræning frem for at gå i gang alene.
• Du møder op. En kalender med et tidspunkt slår en maskine i stuen.
• Du prøver forskellige maskiner og finder ud af, hvad du kan lide, før du binder dig.

Argumenterne for at købe:

• Du kan træne, når det passer, og korte pas bliver mulige.
• Det bliver billigere over tid, hvis du træner mere end et par gange om ugen.
• Onlineundervisning findes til en brøkdel af et studiemedlemskab, og flere ejere kombinerer netop en maskine derhjemme med online-hold.

Den model, der ser ud til at virke bedst, er kombinationen: en maskine hjemme til de fleste pas, og et hold eller en privattime i ny og næ til at få rettet form og lære nyt.

Og forudsætningen, flere fremhæver: køb først en maskine, når du har trænet nok til at kende øvelserne og kunne mærke, om du gør dem rigtigt. Et gulv-til-loft-spejl er en billig og undervurderet del af opsætningen.

Sådan vælger du maskinen — de specifikationer, der betyder noget

Længden og din højde. Det er den mest oversete specifikation. Er du høj, løber du tør for vogn; er du lav, kan fodbaren sidde for højt. Tjek, at fodbaren har flere højdeindstillinger, og at skulderpuderne kan flyttes. En bruger på 178 cm beskriver netop dette som den hyppigste skuffelse ved billigere maskiner.

Vognen. Prøv den, hvis du kan. Den skal glide jævnt og lydløst hele vejen og stoppe blødt. En vogn, der sætter sig fast i skinnen, ødelægger træningen — og det er den konkrete klage fra en ejer, der endte med at sælge sin billige maskine med tab.

Fjedrene. Antal og styrke. Fire-fem fjedre med tydelig farve- eller styrkemærkning giver en reel progression; to fjedre gør ikke. Tjek også, at de kan skiftes.

Rammen og materialet. Træ er tungt, stabilt og pænt at have stående. Aluminium er lettere og bruges i de foldbare. Undgå spånplade i bærende dele.

Foldbarhed. Kan den stilles på højkant eller klappes sammen? Hvor meget vejer den, når den skal flyttes? En foldbar reformer på 30-40 kg er ikke noget, man flytter dagligt.

Polstringen. Du ligger på den i en time. Tynd skum bliver hård efter et halvt år.

Maksimal brugervægt. Oplyses ofte og forklares aldrig. Vognen bærer hele din vægt i bevægelse, og de billige modeller ligger lavt.

Reservedele. Fjedre, stropper og polstring er sliddele. Findes de om fem år?

Hvad reformerpilates gør — og hvad det ikke gør

Det, der er godt dokumenteret: pilates som træningsform er undersøgt bedst på lænderygsmerter. En Cochrane-oversigt med 10 forsøg og 510 deltagere fandt lav til moderat evidenskvalitet for, at pilates er mere effektivt end minimal indsats, med effektstørrelser der overvejende blev vurderet som moderate.

Men samme oversigt fandt noget, der er lige så vigtigt: der er ingen konklusiv evidens for, at pilates er bedre end andre former for motion. Pilates virker. Det gør styrketræning, gang og svømning også, og der er ikke belæg for at sige, at pilates slår dem.

Det er værd at have med sig på en side, hvor produkterne koster fra under to tusind til over tredive tusind kroner: effekten kommer af, at du træner regelmæssigt — ikke af maskinen.

Det, reformeren giver, som er svært at få andre steder:

• Kropskontrol og kropsbevidsthed. Et underlag, der glider, tvinger dig til at styre.
• Skånsom belastning. Fjedermodstand i liggende stillinger belaster leddene lidt.
• Overkropsarbejde i pilates. Stropperne løser det, måtten ikke kan.
• Kropsholdning, smidighed og mobilitet. Det er dét, langt de fleste brugere selv fremhæver.
• Hele kroppen i ét pas. Fordi både arme, ben og krop arbejder mod de samme fjedre, rammer en reformertime flere muskler end de fleste maskinøvelser.

Og det, den ikke gør: den er ikke konditionstræning, pulsen kommer ikke voldsomt op, og den bygger ikke maksimal styrke. Vil du blive stærk i absolut forstand, er en vægtstang redskabet. Og vil du forbedre fleksibiliteten markant, gør en times udstrækning eller yoga mere.

Er reformerpilates lige så effektivt som styrketræning?

Nej, hvis målet er maksimal styrke og muskelmasse. Fjedermodstand kan ikke skaleres som vægte, og du kan ikke lægge mere på, når du bliver stærk.

Ja, hvis målet er funktionel styrke, kontrol, stabilitet og bevægelighed — og for mange er det dét, der mangler.

Det ærlige billede: de to træner forskellige ting. Styrketræning gør dig stærk; reformerpilates gør dig kontrolleret og bevægelig. De fleste, der laver begge dele, siger, at kombinationen er bedre end nogen af delene alene. Og Cochrane-oversigten minder om, at pilates ikke har vist sig overlegen i forhold til anden motion — så vælg den, du bliver ved med.

Kan man tabe sig ved reformerpilates?

To af Googles spørgsmål handler om det, så her er svaret uden omsvøb.

Vægttab afgøres af energibalancen, og en reformertime ligger lavt i energiforbrug sammenlignet med kredsløbstræning. En time på reformeren brænder mindre end en time på løbebånd eller cykel.

Men der sker noget andet, som forklarer alle før-og-efter-billederne: reformerpilates bygger muskelmasse i mave, ryg, bagdel og lår, og det ændrer, hvordan kroppen ser ud, uden at badevægten nødvendigvis flytter sig. Det er reelt, og det er ikke det samme som vægttab.

Vil du tabe dig, er det kosten plus samlet aktivitet, der afgør det. Reformerpilates er et fint supplement og et dårligt hovedværktøj.

Praktik: strømper, plads og lyd

Skridsikre strømper er ikke valgfrit. Du står og ligger på et polstret leje, der bevæger sig, og almindelige strømper glider. Alle studier kræver det, og det gælder også hjemme. Det er kategoriens billigste og mest oversete tilbehør.

Pladsen. En reformer er 220-250 cm lang og 55-70 cm bred, og du skal kunne komme rundt om den. Regn med et område på cirka 3 × 2 meter, inklusive plads til at række armene ud til siden. Til en foldbar model skal du også have et sted at stille den.

Højden. Kan reformeren stilles på højkant, skal der være loftshøjde nok — en model på 250 cm på højkant kræver mere, end de fleste stuer har. Tjek det, før du regner med at kunne pakke den væk stående.

Lyden. En god vogn er næsten lydløs. Fjedrene giver derimod en tydelig metallisk lyd, når de sættes på og af, og et pas i en lejlighed om aftenen kan høres. Ikke dramatisk, men værd at vide.

Gulvet. Maskinen står stille, men den skal stå i vater. Et skævt gulv giver en vogn, der ruller af sig selv.

Kom i gang uden instruktør

Køber du en maskine, skal du have noget at træne efter. Her er det, ejere selv gør.

Online-hold. Der findes abonnementer med reformerundervisning for en brøkdel af et studiemedlemskab, og det er dét, langt de fleste hjemmeejere bruger. Vælg et, hvor instruktøren viser fjederindstillingen for hver øvelse.

Nogle privattimer først. To-tre timer med en instruktør på din egen maskine eller i et studie er den bedste investering, du kan lægge oven i købet. Du lærer, hvordan fjedrene sættes, og hvordan du mærker, om du gør det rigtigt.

Et spejl. Gulv-til-loft, hvis det kan lade sig gøre. Uden instruktør er det din eneste tilbagemelding.

Begynd let. Modsat en vægtstang er en let fjeder ikke altid det nemmeste — i mange øvelser er en lettere fjeder sværere, fordi du selv skal styre mere. Følg programmet frem for at gætte.

Vedligehold

Tør lejet af efter brug. Sved på kunstlæder over år er det, der får polstringen til at revne.

Rens skinnen. Støv og hår i skinnen er den hyppigste årsag til en vogn, der ikke ruller jævnt. En klud og lidt sprit et par gange om året.

Tjek stropperne. Det er sliddelen, der svigter først, og den, der sidder mellem dig og fjederen.

Fjedrene taber spænding over mange år. På en kvalitetsmaskine kan de skiftes; på en billig kan de sjældent skaffes.

Klap den ikke sammen våd. En foldbar reformer, der pakkes sammen med sved på lejet, lugter efter en uge.

Brugt pilates reformer

Der er et voksende brugtmarked i Danmark, i takt med at studier udskifter maskiner og private opgiver.

Tjek vognen først. Rul den langsomt hele vejen frem og tilbage. Den skal være jævn og lydløs. Hakker den, er lejerne slidte, og det er dyrt at rette.

Tjek stropper og fjedre. Stropper er billige at skifte, hvis producenten stadig findes. Fjedre er dyrere.

Tjek polstringen for revner ved kanterne.

Og find ud af, om producenten stadig fører reservedele, før du køber. En studiereformer fra et kendt mærke er et fremragende brugtkøb. En maskine fra et navn, der ikke findes længere, er et møbel.

Mærkerne du møder

De professionelle studiemærker, som du finder i danske studier og kan købe brugt: Peak Pilates, Balanced Body, Merrithew, Align Pilates, Elina Pilates. De ligger højt i pris og bruges professionelt.

Hjemmemarkedet i Danmark domineres af foldbare modeller — ASG, Nordic, Nordcore, Insportline og Ascendic er de navne, danskere oftest søger på, og de dækker mellemsegmentet.

Og så plastkategorien fra sociale medier og markedspladser, som gennemgået ovenfor.

Der findes ingen uafhængig dansk test af pilates reformere. Kategorien er så ny på det danske marked, at der heller ikke er kommet toplister af betydning — hvilket i sig selv er en grund til at kigge på specifikationerne frem for på anbefalinger.

Sådan vælger du i praksis

• Har du aldrig prøvet reformerpilates? Gå til hold først. Fem-ti gange, før du overvejer at købe.
• Vil du bare prøve derhjemme for få penge? Måttepilates med glidere og elastikker. Ikke en plastreformer.
• Træner du to gange om ugen eller mere og har pladsen? En foldbar reformer i træ eller aluminium med fire-fem fjedre er det rigtige sted.
• Er du høj eller lav? Tjek justeringsområdet på fodbar og skulderpuder, før alt andet.
• Har du ondt i ryggen? Reformeren er blandt de bedst undersøgte træningsformer på lænderygsmerter — men få en fysioterapeut eller instruktør til at sætte de første pas op.
• Har du et studie i nærheden og træner du én gang om ugen? Så er hold billigere, og du får rettet din form.
• Køber du brugt? Vognen først, reservedele bagefter.

Vores udvalg af pilates reformere

Vi sammenligner pilates reformere på tværs af danske forhandlere og fremhæver dem, der er værd at kigge på i hvert prisleje. Vi kigger på det, der reelt adskiller dem — vognens gang, antallet og styrken af fjedre, justeringsområdet på fodbar og skulderpuder, rammens materiale, foldbarhed og maksimal brugervægt — frem for på, hvor mange øvelser producenten hævder, maskinen kan.

Priserne opdateres automatisk, så du kan se, hvad den samme model koster forskellige steder.