Stepbænk

Odin Aerobic Step er et kompakt stepbræt på 60 gange 30 centimeter, og det tal er det første, du skal forholde dig til. En klassisk stepbænk måler omkring 100 gange 40 centimeter, fordi den skal kunne bruges til to ting: at træde op på og at ligge på. Denne er bygget til det første. Skal du lave hip thrusts med skuldrene på bænken eller bænkpres med håndvægte, er den for kort.

Til gengæld er der én ting, den gør bedre end de fleste billige bænke, og den betyder mere, end den lyder: trædefladen er af gummi. På de fleste stepbænke i denne klasse er overfladen bare et mønster presset ned i plasten, og det virker fint tørt. Efter ti minutters steptræning drypper der sved på bænken, og dér er forskellen mellem et mønster og et reelt gummigreb ikke en detalje — det er dét, der afgør, om foden bliver, hvor du sætter den. Faldrisiko er den ene sikkerhedsting, der reelt gælder på en stepbænk, og gummi er det bedste svar på den.

Stellet er plast, farverne sort og grå, og forhandleren angiver den skridsikre overflade direkte i specifikationerne.

Det, du skal være opmærksom på, er, at oplysningerne er ufuldstændige. Produktbeskrivelsen lover mulighed for højdejustering, men specifikationstabellen angiver kun én højde — 15,6 centimeter — og nævner hverken hvor mange trin, den kan indstilles i, eller hvilke højder de svarer til. Maksimal belastning står der heller ikke noget om. Er den præcise højde afgørende for dig, så spørg forhandleren, før du bestiller.

Hvorfor højden overhovedet betyder noget: trykket i knæet stiger mærkbart for hvert trin, du hæver bænken. Ti til femten centimeter er begynderhøjde og det, du skal starte på uanset form. Tyve centimeter er standardhøjden på hold. Tredive centimeter er den øverste anbefalede grænse — over den frarådes stepbænke, og der sælges alligevel bænke på fyrre. En bænk, der lander omkring femten centimeter, ligger altså i det område, hvor de fleste både kan begynde og blive ved.

Den bedste tommelfingerregel til at afgøre, om en højde passer, kommer fra en erfaren bruger: kan du komme op ved kun at strække det ben, der står på bænken, er højden rigtig. Skal du sætte af med foden på gulvet, er den for høj.

De 60 centimeter har også en fordel, og det er opbevaringen. Bænken kan stå på højkant bag en dør, ligge under en seng eller stilles ind i et skab, og den fylder mindre end noget andet kredsløbsudstyr, der findes. Det er kategoriens reelle styrke: den kan tages frem, bruges tyve minutter foran fjernsynet og stilles væk igen.

Den anvendelse er ikke en nødløsning. En bruger, der hverken kunne gå ture udenfor eller havde råd til et løbebånd, beskriver præcis den rutine — bænken foran fjernsynet, tyve minutter uafbrudt, mens hun ser noget — og planen om at rotere mellem højderne, efterhånden som det bliver lettere. Flere erfarne brugere svarer, at det er fuldgyldig moderat konditionstræning, og at det eneste, der skal til for at gøre den hårdere, er højde, tempo eller vægt i hænderne.

Brug den til det, den er: kredsløb, step ups og benøvelser på lidt plads. Vil du også kunne ligge på bænken, skal du op i størrelse.

ASG Aerobic Stepbænk gør præcis det, en begynderbænk skal: den har tre højder — 10, 15 og 20 centimeter — og den starter lavt nok til, at du kan begynde uden at ødelægge knæene i uge ét.

De tre trin er ikke tre valgmuligheder. De er en progression, og det er kategoriens eneste. En stepbænk har hverken modstand, motor eller display, så det eneste, der gør træningen sværere, er højden, tempoet eller vægten i hænderne. Ti centimeter er begynderhøjde og genoptræningshøjde. Femten er der, hvor de fleste ender efter et par uger. Tyve er standardhøjden på hold i fitnesscentret — det, en steptime kører på.

Og her er grunden til at starte i bunden alligevel, uanset hvor godt trænet du er: trykket i knæet stiger mærkbart for hvert trin, du hæver bænken, og det mærkes hurtigst i knæskallen. Ømheden efter den første omgang steptræning overrasker de fleste. En erfaren bruger formulerer den bedste regel til at finde sin højde sådan: kan du komme op ved kun at strække det ben, der står på bænken, er højden rigtig. Skal du sætte af med foden på gulvet for at komme op, er den for høj.

Overfladen er skridsikker, stellet er plast, og bænken er fremstillet for Sport Scandinavia i Frederikshavn. Maksimal belastning oplyses ikke på siden her, men andre danske forhandlere af samme varenummer angiver 120 kilo. Det tal skal læses med omtanke, og det gælder alle stepbænke: belastningen er dynamisk, ikke statisk. Når du træder op, lander hele din vægt på ét ben på et enkelt punkt af bænken, og hopper du op på den, er det øjeblikkelige tryk markant højere end din kropsvægt. Bruger du håndvægte, lægges de oveni. Regn derfor med god margin frem for at ligge tæt på tallet.

De samme forhandlere angiver bænken til omkring 80 gange 30 centimeter. Det er en typisk størrelse i den billige ende, og det er nok til at stå med begge fødder og lave step ups, lunges og benøvelser. Det er ikke nok til at ligge på — en klassisk stepbænk måler omkring 100 gange 40 centimeter, netop fordi den også bruges som den billigste træningsbænk, der findes. Skal du lave hip thrusts eller bænkpres med håndvægte på bænken, skal du op i størrelse.

De ting, der reelt afgør, om en billig stepbænk holder: at klodserne sidder fast og klikker i frem for bare at stå under, at højden kan ændres uden at vende hele bænken om, og at der er klodser til begge ender. En bænk, hvor højden er besværlig at skifte, ender med at blive brugt i én indstilling — og så har du købt tre progressionstrin, du aldrig får glæde af.

Til den, der lige er begyndt, er kombinationen af de tre højder og den lave indgangspris hele argumentet. Brug alle tre indstillinger, skift ben undervejs, og sæt hele foden på bænken hver gang. De to sidste er de hyppigste årsager til at snuble.

Sæt en måtte under bænken, hvis du bor i lejlighed. Hundredvis af trin på et etagedæk høres tydeligt nedenunder, og det er ikke valgfrit.

Tunturi Kompakt Stepbænk vejer fire kilo og måler 80 gange 30 centimeter. De to tal er hele grunden til, at den findes: den kan bæres frem med én hånd, bruges tyve minutter og stilles på højkant bag en dør igen. Ingen anden form for kredsløbsudstyr fylder så lidt, og det er kategoriens største praktiske fordel.

Materialerne er PP og TPR. Det første er polypropylen — det plast, næsten alle stepbænke støbes i. Det andet er termoplastisk gummi, og det er dét, der sidder på trædefladen. Forskellen mellem et mønster presset ned i hård plast og en overflade af blødt gummi lyder som en detalje, men det er den ikke: du træder op og ned hundredvis af gange i træk, og efter ti minutter drypper der sved på bænken. En overflade, der bliver glat, når den er våd, er ikke en irritation — det er dét, der får folk til at snuble. TPR er den rigtige side af den forskel.

Højden indstilles i tre trin: 10, 15 og 20 centimeter. Det er ikke tre valgmuligheder, det er kategoriens eneste progression. En stepbænk har hverken modstand eller motor, så det, der gør træningen sværere, er højden, tempoet eller vægten i hænderne. Start på ti uanset form — ømheden efter første omgang steptræning overrasker de fleste — og brug alle tre indstillinger i samme pas frem for at køre den samme hver gang.

Det ene tal, du skal holde øje med, er den maksimale belastning på 100 kilo. Det er lavere end på de øvrige bænke i udvalget, og tallet skal læses rigtigt: belastningen er dynamisk, ikke statisk. Når du træder op, lander hele din vægt på ét ben på et enkelt punkt af bænken, og hopper du op på den, er det øjeblikkelige tryk markant højere end din kropsvægt. Bruger du håndvægte, lægges de oveni. Vejer du tæt på 100 kilo, eller vil du hoppe op på bænken eller træne med vægt i hænderne, skal du vælge en model med mere margin. Det er den billigste sikkerhedsforanstaltning i kategorien.

De 80 centimeter rækker til step ups, lunges, benøvelser og maveøvelser med hævede fødder. De rækker ikke til at ligge på — den klassiske stepbænk måler omkring 100 gange 40 centimeter, netop fordi den også bruges som den billigste træningsbænk, der findes. Vil du lave hip thrusts med skuldrene på bænken eller bænkpres med håndvægte, skal du op i størrelse.

Den anvendelse, bænken faktisk får, er værd at kende, før du køber. En bruger, der ikke kunne gå ture udenfor og ikke havde råd til et løbebånd, beskriver rutinen sådan: bænken foran fjernsynet, tyve minutter uafbrudt, mens hun ser noget — og planen om at rotere mellem højderne, efterhånden som det bliver lettere. Erfarne brugere svarer, at det er fuldgyldig moderat konditionstræning, og at det eneste, der mangler, er at skrue op ad de tre veje.

Tre ting gør den mere sikker: se frem i stedet for ned, sæt hele foden på bænken hver gang, og træd ned med kontrol. Nedstigningen belaster knæet mest og er den, folk laver hurtigst. Og læg en måtte under bænken, hvis du bor i lejlighed — hundredvis af trin på et etagedæk høres tydeligt nedenunder.

Til den, der skal have træningen ind i et lille hjem uden at give plads væk permanent, er de fire kilo og de 80 centimeter det rigtige kompromis.

Nordic Strength Maxi er den stepbænk i udvalget, du faktisk kan lægge dig på. 95 gange 38 centimeter er tæt på den klassiske stepbænks mål — omkring 100 gange 40 — og det er dét, der åbner kategoriens oversete halvdel: stepbænken er den billigste træningsbænk, der findes.

Til steptræning betyder størrelsen noget helt konkret. En erfaren bruger på et af de store træningsforummer formulerer reglen sådan, at platformen skal være mindst omkring en meter lang — center-størrelse — og at smallere bænke ikke bare er upraktiske, men decideret uegnede til steptimer, hvor fødderne skal kunne ramme hjørnerne. En anden bekræfter at have returneret en for lille bænk af netop den grund. Det er dét, de 95 centimeter køber dig.

Maksimal belastning er 300 kilo. Det er tre gange så meget som den letteste bænk i udvalget, og det er tallet, der gør forskellen på papiret til en forskel i praksis. Belastningen på en stepbænk er nemlig dynamisk, ikke statisk: når du træder op, lander hele din vægt på ét ben på et enkelt punkt af bænken, og laver du hop op på bænken, er det øjeblikkelige tryk markant højere end din kropsvægt. Bruger du håndvægte, lægges de oveni. Med 300 kilo er det netop de tre ting — hop, håndvægte og øvelser hvor du ligger på bænken — der bliver realistiske frem for grænsetilfælde.

Højden indstilles i tre trin: 10, 15 og 20 centimeter. Vær opmærksom på, at 20 centimeter er den øverste indstilling. Det er standardhøjden på hold i fitnesscentret og den, de fleste ender på — men vil du op på 25, som trænede bruger til intervaller, skal du se på en anden model. De 300 kilo betyder til gengæld, at du kan gøre step ups tungere med vægt i hænderne frem for højere, og det er den anden af de tre progressionsveje.

Bænken er støbt i robust plast med skridsikre fødder i bunden, så den bliver, hvor den står, på både trægulv og laminat. Tretten købere har anmeldt den, og tolv af dem har givet topkarakter; de gennemgående ord er, at den er bedre end forventet, og at den er stabil. Det er ikke en test, men det er en tydelig tendens for en bænk i den billige ende.

Det, størrelsen åbner for ud over steptræning: bulgarian split squats med bagerste fod på bænken, hip thrusts med skuldrene på kanten, bænkpres og flyes med håndvægte i laveste indstilling, push ups med fødderne hævet, dips med hænderne bag dig og mavebøjninger med hævede ben. Flere foretrækker en stepbænk frem for en almindelig træningsbænk til hip thrusts, netop fordi den er lavere og ikke skrider bagud. Læg et håndklæde eller en måtte på kanten — plastkanten er hård mod ryggen, og det er den hyppigste klage på øvelsen.

Forbeholdet: bænken er stadig kun 38 centimeter bred og lav. Til tunge løft med stang er den forkert og potentielt farlig. Det er en bænk til håndvægte og kropsvægt.

Produktvægten oplyses ikke, men regn med, at en bænk i den størrelse ikke er noget, du bærer rundt med i én hånd. Den skal have en fast plads eller stå på højkant et sted, hvor den kan blive.

Skal bænken både bruges til kredsløb og til styrke, er de 95 centimeter og de 300 kilo dét, der gør begge dele mulige.

Reebok Step er den bænk, steptræning som træningsform er bygget på. Den kom i fitnesscentrene i slutningen af 1980'erne, og den er stadig den, andre bænke sammenlignes med. Det er ikke nostalgi — det er to konkrete ting, den gør, som ingen af de billigere modeller gør.

Den første er højderne. 15, 20 og 25 centimeter. Alle andre bænke i udvalget kører 10, 15 og 20, og topper altså dér, hvor denne har ét trin tilbage. De 25 centimeter er højden til trænede, til intervaller og til step ups med vægt i hænderne, og det er den eneste måde at gøre steptræning hårdere på uden at skulle løbe hurtigere. Til gengæld starter den ved 15 og ikke ved 10 — er du helt ny, eller kommer du fra en skade, er den laveste indstilling her ikke begynderhøjden.

Den anden er konstruktionen. Bænken er støbt i ét stykke — monoblok — og bunden har otte gummierede kontaktpunkter mod gulvet. Trædefladen har det, producenten kalder en multi-tekstureret overflade: struktur i flere retninger frem for et enkelt mønster. Det er den ene kvalitetsparameter, der reelt betyder noget på en stepbænk. Du træder op og ned hundredvis af gange, og efter ti minutter drypper der sved. En overflade, der bliver glat, når den er våd, er ikke en irritation — det er dét, der får folk til at snuble.

Brugererfaringerne er den bedste dokumentation, der findes på modellen. En bruger, der kører steptimer fire til fem gange om ugen, beskriver bænken kort og godt som solid, robust og holdbar, uden problemer med funktionen. Det er præcis det, den skal kunne: tåle at blive brugt hver uge i årevis. Samme bruger nævner den ene reelle irritation — overfladen er hård, når man ligger på den eller laver planke, så hun lægger en måtte ovenpå. Læg et håndklæde eller en måtte på, hvis du bruger den til hip thrusts eller mavearbejde.

Den anden gennemgående kritik er klodserne. Flere brugere med den nyeste udgave beskriver, at de er besværlige at tage af og sætte på igen hurtigt. Det betyder noget i praksis, fordi de tre indstillinger kun er en progression, hvis du faktisk skifter mellem dem.

Vær opmærksom på ét tal. Forhandleren angiver en maksimal belastning på 180 kilo. Reebok selv angiver 120 kilo på deres officielle produktside, og en anden dansk forhandler af samme model angiver også 120. Læg dig efter producentens tal. Og husk, at belastningen på en stepbænk er dynamisk: hele din vægt lander på ét ben på ét punkt, hop giver markant højere øjeblikkeligt tryk, og håndvægte lægges oveni. Regn med margin.

Målene er 102 gange 38,5 centimeter ifølge producenten, og det er center-størrelse. En erfaren bruger formulerer det som en regel: en stepplatform skal være mindst omkring en meter lang, og smallere bænke fungerer dårligt til steptimer, hvor fødderne skal ramme hjørnerne. Sammen med de 25 centimeter er det dét, der gør bænken brugbar til rigtige stepprogrammer og ikke bare til op-og-ned.

De 7,2 kilo gør den til den tungeste i udvalget, men den kan stadig stilles på højkant bag en dør.

Til den, der stepper fast og vil have en bænk, der er den samme om fem år, er højderne og monoblok-konstruktionen argumentet.

VirtuFit Essential Aerobic Step vejer 2,5 kilo. Det er den letteste stepbænk i udvalget, og det er hele idéen: den kan bæres frem med to fingre, bruges tyve minutter foran fjernsynet og stilles ind i et skab igen. Opbevaringen er kategoriens største praktiske fordel, og her er den skubbet så langt, den kan komme.

Målene er 68 gange 28 centimeter, og det skal du forholde dig til, før du klikker. En klassisk stepbænk måler omkring 100 gange 40 centimeter, fordi den bruges til to ting: at træde op på og at ligge på. Denne er bygget til det første. Step ups, lunges, benøvelser og maveøvelser med hævede fødder virker fint. Hip thrusts med skuldrene på bænken, bænkpres med håndvægte eller andet, hvor du skal ligge på den, gør ikke.

Det andet forbehold er højderne. Der er to — 10 og 15 centimeter — hvor de fleste stepbænke har tre. Det betyder noget, fordi en stepbænk hverken har modstand, motor eller display: de forskellige højder er kategoriens eneste indbyggede progression. Med to trin har du ét skridt op, ikke to. Ti centimeter er begynderhøjde og genoptræningshøjde, femten er der, hvor de fleste ender efter et par uger — og standardhøjden på hold i fitnesscentret er tyve, som den ikke når.

Det betyder ikke, at træningen ikke kan blive hårdere. Progressionen går tre veje: højere bænk, højere tempo eller mere vægt i hænderne. Med denne model er de to sidste dine. Maksimal belastning er 150 kilo, og det er rigelig margin til at tage håndvægte med op — vær opmærksom på, at belastningen på en stepbænk er dynamisk og ikke statisk. Hele din vægt lander på ét ben på et enkelt punkt, hop giver markant højere øjeblikkeligt tryk, og håndvægtene lægges oveni.

Overfladen er skridsikker. Det er den ene kvalitetsparameter, der reelt betyder noget: du træder op og ned hundredvis af gange, og efter ti minutter drypper der sved på bænken. Bliver overfladen glat, når den er våd, er det ikke en irritation — det er dét, der får folk til at snuble. Træn barfodet eller i sko, ikke i strømper, uanset hvor god overfladen er.

Producentgarantien er to år, hvilket svarer til købelovens reklamationsret og altså ikke er en merværdi i sig selv. Til gengæld er det oplyst, hvilket ikke er en selvfølge i den billige ende af kategorien.

Den anvendelse, bænken faktisk får, er værd at kende. En bruger, der hverken kunne gå ture udenfor eller havde råd til et løbebånd, beskriver rutinen sådan: bænken foran fjernsynet, tyve minutter uafbrudt, mens hun ser noget. Erfarne brugere svarer, at det er fuldgyldig moderat konditionstræning, og peger på, at der ligger utallige steptimer frit tilgængeligt online, som kun kræver bænken. Det er dét, en bænk i denne størrelse er til — og det er nok for de fleste.

Tre ting gør stepbrættet sikrere at bruge: se frem i stedet for ned, sæt hele foden på brættet hver gang, og træd ned med kontrol. Nedstigningen belaster knæet mest og er den, folk laver hurtigst. Og bor du i lejlighed, skal der en måtte under — hundredvis af trin på et etagedæk høres tydeligt nedenunder.

Har du meget lidt plads og skal bruge bænken til kredsløb, er de 2,5 kilo dét, der gør, at den rent faktisk bliver taget frem.