Træningsmåtte

En træningsmåtte er underlaget mellem dig og gulvet. Det lyder som det simpleste produkt på hele siden, og alligevel er det et af dem, folk oftest køber forkert — fordi der i virkeligheden findes tre forskellige produkter under samme navn, og de løser hver sin opgave. Det er den skelnen, alt andet hænger på.

Træningsmåtte, yogamåtte eller træningsgulv?

De tre bliver blandet sammen i butikkerne, og forskellen er ikke kosmetisk.

En yogamåtte er tynd med vilje. Du skal kunne mærke gulvet for at stå stabilt, og en tyk måtte gør balanceøvelser sværere. Vi har en selvstændig side om yogamåtter, hvis det er dét, du er ude efter.

En træningsmåtte er tykkere, fordi opgaven er en anden: du ligger, knæler og støtter på albuerne, og der skal polstring til. Til gengæld er den for blød til at stå stabilt på med ét ben.

Et træningsgulv er ikke en måtte. Det er fliser eller tunge gummiruller, der ligger fast og beskytter gulvet mod vægte, stativer og maskiner. Skal du sætte en løbebånd eller et vægtstativ ned, er det dét, du skal have — ikke en måtte.

Den hurtige regel: står du meget → yogamåtte. Ligger eller knæler du → træningsmåtte. Sætter du tungt jern ned → træningsgulv.

Hvor tyk skal en træningsmåtte være?

Tykkelsen er kategoriens hovedvalg, og den er lettere at ramme end ved yogamåtter, fordi der ikke er en balanceafvejning.

• 6-8 mm — den tynde ende. Fint til stræk og let mavetræning på et gulv, der i forvejen er blødt. For hårdt for knæene på fliser eller trægulv.
• 10-12 mm — det brede valg. Nok polstring til knæ og albuer i planke, bjergbestiger og knæstående øvelser, og stadig let at rulle sammen.
• 15-20 mm — den tykke. Til den, der har ømme knæ, træner på hårdt gulv eller laver meget gulvarbejde. Til gengæld bliver den tung og fylder mere sammenrullet.
• Over 20 mm — nærmer sig gulvmåtte og er upraktisk at rulle ud og ind hver gang.

Tommelfingerregel: ligger du på ryggen og laver mavetræning, mærkes tykkelsen mest i rygsøjlen og skulderbladene. Knæler du meget — planke, hip thrusts, katteøvelser — mærkes den i knæskallerne. Er det knæene, der gør ondt, så gå op i tykkelse frem for at lægge et håndklæde under.

En detalje, der overrasker: en tyk måtte er ikke altid mere behagelig. Er skummet blødt og eftergivende, synker du igennem, og så ligger du reelt på gulvet igen med en pude omkring. Densiteten betyder lige så meget som millimeterne — se afsnittet om materialer.

Størrelse — det, der oftest er for lille

Standardmålet er cirka 180 × 60 cm, og det er tænkt til yoga. Til gulvøvelser er det ofte for lidt.

Længden. Ligger du fladt med strakte arme over hovedet, fylder du mere end 180 cm, hvis du er over cirka 175 cm høj. Hænder eller hæle ender på det kolde gulv.

Bredden. 60 cm er smalt, så snart du laver noget med armene ude til siden — bjergbestiger, side plank, russiske twists. 80 cm eller mere gør en mærkbar forskel, og det er netop dét, mange savner, når de har købt en yogamåtte til gulvtræning.

De store måtter på 100 × 200 cm og opefter findes og er reelt et lille træningsgulv, man kan rulle sammen. De er tunge og vanskelige at have med, men til fast hjemmetræning er de det bekvemmeste.

Mål pladsen først. Det lyder banalt, men en måtte på to meter skal kunne ligge et sted, hvor du også kan svinge armene.

Materialer — og hvad kemien betyder

Fire materialer dækker stort set hele markedet, og de opfører sig forskelligt.

NBR (nitrilgummiskum) er det almindeligste i tykke træningsmåtter. Blødt, let, billigt og godt polstrende. Ulempen er, at det er det mindst slidstærke: overfladen kan flosse, og måtten trykkes flad over tid.

EVA er fastere skum, kendt fra puslespilsfliser. Holder formen bedre end NBR og er lettere at tørre af.

TPE er den mere moderne blanding: lettere end PVC, uden den karakteristiske plastlugt, og typisk markedsført som det miljøvenlige valg.

PVC er den klassiske, billigste og mest slidstærke. Til gengæld er det den, der oftest lugter fra ny, og den, der bruger blødgørere for at blive fleksibel.

Kemien er værd at kende

Forbrugerrådet Tænk har lavet en kemitest af yogamåtter, og resultatet er relevant her, fordi materialerne er de samme — flere af de produkter, der sælges som træningsmåtte, er de samme varer under et andet navn.

Tænk testede 14 yogamåtter for uønsket kemi. De fandt naftalen — et EU-klassificeret muligt kræftfremkaldende stof — i tre af dem, og nitrosamindannende stoffer i en fjerde over den grænse, der gælder for børneprodukter.

Læs det præcist: testen er af yogamåtter, ikke af træningsmåtter, og den siger intet om nogen konkret træningsmåtte på markedet i dag. Men den siger noget om materialegruppen, og den er den eneste danske kemiundersøgelse på området.

Hvad du praktisk kan gøre:

• Luft måtten ud, før du bruger den — gerne udenfor eller i et rum, du ikke opholder dig i, i et par døgn. Den kraftige lugt fra ny er stoffer, der afgasser.
• Vælg TPE eller naturgummi, hvis du vil væk fra PVC og blødgørere.
• Vær ekstra opmærksom, hvis børn bruger den. De ligger tættere på overfladen og har mindre kropsvægt at fordele på.
• En måtte, der lugter kraftigt efter uger, er ikke en måtte, der bare skal luftes mere.

Greb, sved og overflade

Det er den daglige irritation, folk beskriver mest.

Måtten glider på gulvet. Det er værre på fliser og laminat end på trægulv. En tung måtte glider mindre end en let, og en måtte med struktureret underside glider mindre end en glat. Er problemet stort, er en tynd skridsikker måtte under den bedre end at købe en ny.

Du glider på måtten. Det sker, når du sveder, og det er den hyppigste klage over glatte PVC-overflader.

Løsningen, brugerne selv bruger, er ikke en dyrere måtte — det er et håndklæde. Et skridsikkert træningshåndklæde eller et almindeligt håndklæde ovenpå absorberer sveden, giver bedre greb jo vådere det bliver, og kan smides i vaskemaskinen. Måtten forbliver ren, og du slipper for at vaske den. Flere beskriver netop det som løsningen på begge problemer på én gang.

Måtte og støj i lejlighed — det ærlige svar

Det her er der mange, der køber en måtte for, og svaret er værd at få rent.

En træningsmåtte dæmper det, den kan: en håndvægt, der sættes ned, en kettlebell, der rører gulvet, klirren og skramlen. Det er reelt, og det er en god grund til at have en.

Den løser ikke trinstøj. Hop, sjipning, plyometrisk træning og løb på stedet overfører energi gennem etageadskillelsen, og en måtte på et par centimeter stopper ikke det. Beretningerne fra folk, der har prøvet, er entydige: en bruger med heldækkende tæppe og måtte fik stadig klager over hop. En anden beskrev, at naboen sagde, det lød som et jordskælv, selv når han sprang jumping jacks så let, han kunne.

Hvad der faktisk hjælper:

• Skift øvelserne ud. Kropsvægtsøvelser uden hop, langsomme løft og elastikker larmer ikke.
• Læg tykt gummi under, hvis det skal være hop — flere lag, ikke et enkelt.
• Vælg tidspunktet. Formiddag frem for sen aften.
• Spørg naboen. Det er den eneste måde at få et rigtigt svar, og det er billigere end at gætte forkert.

Puslespilsfliser — måtten, der ikke rulles

Der findes en fjerde form, som ofte overses, og som for en del hjemmetrænende er det rigtige svar: skumfliser, der klikkes sammen som et puslespil.

De sælges typisk i sæt på fire til tyve stykker à 60 × 60 cm, som regel i EVA-skum på 1-2 cm.

Fordelene:

• Du bestemmer formen og størrelsen. Skal du bruge to kvadratmeter foran et vægtstativ og en enkelt flise under en kettlebell, kan du det.
• Én ødelagt flise koster én flise, ikke en hel måtte.
• De ligger stille. Et sammenklikket felt på flere kvadratmeter flytter sig ikke, som en rullet måtte gør.
• De kan udvides efterhånden som træningsområdet vokser.

Ulemperne:

• Samlingerne. Snavs og sved samler sig i sprækkerne, og fliserne kan gå fra hinanden ved sidelæns belastning.
• De pakkes ikke væk lige så let. De skal skilles ad og stables.
• Skummet er sjældent så fast som i en god måtte, og tunge punktbelastninger — et stativben — giver mærker.

Hvornår giver de mening? Når området er fast og større end en måtte, og når du sætter jern ned. Skal underlaget kunne rulles sammen og lægges væk efter hver gang, er en måtte bedre.

Opbevaring og transport

Det er den detalje, der afgør, om måtten bliver liggende fremme eller faktisk brugt.

Rullet eller foldet? Tynde måtter rulles. Tykke måtter over cirka 15 mm er stive at rulle stramt, og nogle sælges derfor foldbare i stedet. En foldet måtte får til gengæld permanente knæk i folderne, som er synlige og med tiden kan revne.

Stropper og tasker. De fleste måtter leveres med en elastikstrop eller en simpel taske. De er sjældent solide, og de går ofte i stykker længe før måtten. Er transport en fast del af brugen — til hold, til fitnesscentret — så vælg en måtte med en ordentlig rem eller køb en separat.

Hvor den ligger, når den ikke bruges: en måtte på højkant i et hjørne krøller i bunden. Ligger den fladt under en seng eller sofa, holder den formen bedst. Og en måtte, der bliver liggende fremme, bliver brugt oftere — det er den samme mekanisme som ved alt andet træningsudstyr.

Rengøring og levetid

Tør måtten af efter brug med en fugtig klud. Sved i skum er det, der på sigt giver lugt — og NBR-skum suger mere end PVC og TPE.

Ingen skrappe midler. Sprit og rengøringsmiddel med opløsningsmidler får skum til at blive sprødt og revne på overfladen.

Lad den tørre helt, før du ruller den sammen. En fugtig, sammenrullet måtte lugter efter få gange.

Rul den med brugssiden udad, hvis den har en tendens til at krølle op i hjørnerne. Så ligger den fladt, når den rulles ud.

Ikke i sol eller varm bil. Skum og PVC bliver stivere og revner.

Levetiden afhænger mest af materialet. En billig NBR-måtte trykkes flad og flosser i kanterne i løbet af et år eller to ved daglig brug. En fast EVA- eller TPE-måtte holder markant længere.

Det leder til en pointe, en bruger formulerede kontant efter at have købt flere billige måtter i træk: de var alle sammen ubrugelige, og han skulle bare have købt én ordentlig fra starten. Det er kategoriens mest almindelige fejltagelse.

Sådan vælger du på to minutter

Kategorien er simpel nok til, at valget kan skæres helt ind til benet. Svar på fire spørgsmål:

1. Står du eller ligger du? Står du meget — yoga, balance, stående styrke — så tynd, 4-8 mm. Ligger eller knæler du, så tyk, 10-20 mm. Begge dele, så 8-10 mm.

2. Hvor hårdt er dit gulv? Fliser, klinker og beton kræver mere polstring end trægulv. Har du i forvejen et tæppe, kan du gå en tykkelse ned.

3. Hvor høj er du, og hvor meget svinger du med armene? Over 175 cm eller mange øvelser med armene ude: gå efter mindst 190 × 80 cm. Under det klarer standardmålet sig.

4. Skal den pakkes væk? Ja: en måtte, der kan rulles. Nej, og skal du sætte jern ned: overvej fliser eller et træningsgulv i stedet.

Fem ting, der ikke bør afgøre valget: farven · mønstret · mærkenavnet · antallet af øvelser trykt på overfladen · om der følger en taske med.

Hvad koster en træningsmåtte?

Prisen følger tre ting: materialets kvalitet, tykkelsen og størrelsen.

Kategorien har et lavt indgangsniveau, og det er en fælde. Den billigste måtte gør arbejdet den første måned; det er holdbarheden, der adskiller den fra en dyrere. Det, du reelt betaler for, er en overflade, der ikke flosser, og et skum, der ikke trykkes fladt.

Til gengæld er der en grænse. En bruger med erfaring fra hjemmetræning sagde det ligeud om de dyreste træningsmåtter: de er i praksis lidt tykkere og lidt større yogamåtter, og medmindre du kaster vægte rundt, er der ingen grund til at betale mangedobbelt.

Det er værd at betale ekstra for: fast skum med god densitet · struktureret underside der ikke glider · en størrelse, der faktisk passer til dig.

Det er sjældent værd at betale ekstra for: mønstre og farver · mærkenavn · indbyggede stropper og tasker, som ofte går i stykker før måtten.

Aktuelle priser står i listen på denne side, hvor de opdateres løbende.

Hvad kan du bruge den til?

Måtten er et fundament frem for en øvelse, og den åbner:

• Mavetræning: planke, sit-ups, russiske twists, benløft, dead bugs
• Styrke med kropsvægt: armstrækninger, glute bridges, hip thrusts, fugleretning
• Stræk og mobilitet: hoftebøjerstræk, katteøvelser, brystrygsrotation
• Genoptræning: de fleste øvelser fra en fysioterapeut laves liggende eller knælende
• Underlag for udstyr: under en motionscykel eller et gåbånd holder den maskinen på plads og gulvet helt

Til foam rolling er en tyk måtte faktisk en ulempe — rullen synker i og trykket forsvinder. Rul hellere direkte på gulvet eller på en tynd måtte.

Til hop og plyometrisk træning er en almindelig måtte for tynd til at dæmpe stødet i knæ og ankler. Der skal reelt et træningsgulv eller flere lag til, og selv da er det underlaget under — betondæk eller træbjælkelag — der afgør, hvor hårdt landingen føles.

Hvorfor underlaget faktisk betyder noget

Det er let at afskrive en måtte som et tilbehør, man kan undvære. Det er værd at være konkret om, hvad den gør, fordi det forklarer, hvorfor folk, der springer den over, holder op med at træne på gulvet.

Knæ og albuer. Huden og slimsækkene over knæskallen og albuespidsen har meget lidt polstring i forvejen. Knæler du på et trægulv i planke eller i en hoftebøjerstræk, er ubehaget ikke et spørgsmål om at være sart — det er tryk direkte på knogle. Det er den hyppigste årsag til, at gulvøvelser fravælges.

Rygsøjlen. Ligger du på ryggen og laver benløft eller dead bugs, presses rygsøjlens torntappe og skulderbladene mod underlaget. På fliser bliver det ømt efter få sæt.

Grebet. I armstrækninger, planke og bjergbestiger skal hænder og fødder kunne blive, hvor du satte dem. Glider de, ændrer øvelsen sig — og i armstrækninger er glidende hænder en reel skulderbelastning.

Kulden. Et betongulv i en kælder trækker varme ud af kroppen på minutter, og en kold ryg gør enhver mobilitetsøvelse ubehagelig.

Hygiejnen. En måtte er et defineret område, du kan tørre af. Gulvet er det ikke.

Ingen af de fem punkter er dramatiske hver for sig. Tilsammen er de forskellen på, om gulvtræningen bliver til noget.

Måtte til børn og til genoptræning

Børn bruger måtten til at rulle, hoppe og lave gymnastik, og der taler alt for den tykke ende. Vær opmærksom på materialet og luftningen som beskrevet ovenfor — børn ligger tættere på overfladen og har mindre kropsvægt at fordele på. Skal der springes for alvor, er en airtrack det rigtige produkt frem for en måtte.

Genoptræning. Er du henvist til øvelser af en fysioterapeut, foregår størstedelen liggende eller knælende, og en måtte i 12-15 mm gør forskellen på, om øvelserne kan holdes ud. Er knæene ømme, så vælg tykkere frem for at lægge en pude under — en pude flytter sig, og det ustabile underlag er selv en belastning.

Ældre og folk med balanceproblemer: vær opmærksom på, at en tyk, blød måtte er ustabil at rejse sig fra og at stå på. Skal måtten også bruges til stående øvelser, er 8-10 mm et bedre kompromis end 20. En måtte med skridsikker underside betyder desuden mere her end for andre — en måtte, der skrider, når man støtter sig på den for at komme op, er værre end ingen måtte.

Mærkerne du møder

Nordiske fitnessmærker som VirtuFit, Abilica og de danske sportsmærker dækker hovedparten af markedet med NBR- og TPE-måtter i flere tykkelser. Her er forholdet mellem pris og holdbarhed typisk bedst.

Yoga- og wellnessmærker laver de fastere måtter med bedre overflader og længere levetid. De er tænkt til yoga, men de tykkere modeller fungerer også til gulvtræning — og flere hjemmetrænende bruger dem netop sådan.

Discount og markedspladser dominerer den billige ende. Det, der typisk mangler, er ikke tykkelsen, men skummets densitet — og en oplysning om, hvilket materiale måtten faktisk er lavet af. Står der bare "skum" uden angivelse af NBR, EVA, TPE eller PVC, er det i sig selv en oplysning: den, der har noget at fortælle om materialet, skriver det.

Gulv- og byggemarkedsmærker sælger skumfliser til værksted og garage, som fungerer udmærket som træningsgulv til en brøkdel af fitnessprisen. De er tykkere og mere slidstærke, men også hårdere — de er tænkt til at stå på, ikke til at ligge på.

Flere danske sider udnævner en vinder som "bedst i test", men der findes ingen uafhængig dansk test af træningsmåtter. Forbrugerrådet Tænk har testet yogamåtter for kemi, men det er et andet produkt og en anden test. Vi kårer derfor ingen vinder.

Vores udvalg af træningsmåtter

Listen på denne side dækker både de tynde til stræk, de tykke til gulvtræning og de store til fast hjemmetræning — i NBR, EVA og TPE.

Vi tester ikke selv. Udvalget bygger på specifikationer, på hvad der reelt er på lager hos danske forhandlere, og på hvad brugere fremhæver — og priserne opdateres automatisk.

Skal du kun tage én beslutning rigtigt: afgør, om du står eller ligger. Det bestemmer tykkelsen, og tykkelsen bestemmer alt andet — størrelsen, materialet og om måtten overhovedet er det rigtige produkt til dig.