Håndvægte sæt

Et håndvægtsæt er flere vægte købt samtidig — og det er en anden beslutning end at købe en enkelt håndvægt. Du skal ikke gætte på ét tal, men på et spænd, og du skal beslutte, om spændet skal komme fra mange faste vægte eller fra ét justerbart par. Det er dét valg, hele siden handler om, og det er også dét, folk bruger mest på at fortryde.

Hvad er et håndvægtsæt egentlig?

Ordet dækker over fire ret forskellige produkter, og det er værd at få adskilt, før man sammenligner priser.

1. Sæt af faste håndvægte. Flere par i stigende vægt — typisk 2, 4, 6, 8 og 10 kg, eller 5, 10, 15 og 20. Ofte med stativ. Det er det, man møder i fitnesscentret i miniature.

2. Skivesæt med håndtag. To korte stænger med gevind eller fjederlåse plus en bunke skiver, ofte i en kuffert. Du samler selv den vægt, du vil bruge. Billigst per kilo af alle.

3. Justerbare håndvægte. Ét par, hvor en drejeskala eller en mekanisme skifter vægten. Erstatter et helt sæt med to genstande.

4. Kombinationssæt. Et sæt med både håndvægtshåndtag og en kort vægtstang, så de samme skiver kan bruges til begge. Populært som førstekøb til et hjemmegym.

De fire koster vidt forskelligt per kilo, fylder vidt forskelligt, og løser den samme opgave. Det er derfor "hvad koster et håndvægtsæt" er et umuligt spørgsmål uden at vide, hvilken type der menes.

Sæt eller justerbare — den beslutning, alt andet hænger på

Erfaringen fra folk med hjemmetræning er entydig på ét punkt og delt på et andet.

Enige om: har du plads og penge, er faste vægte bedre at træne med. Du skifter øjeblikkeligt, to kan træne samtidig, og der er intet, der kan gå i stykker.

Delte om: hvor mange der har den plads og de penge.

Argumentet for justerbare er kontant og går igen: køb et justerbart par, så du kan ændre vægten, efterhånden som du bliver stærkere, i stedet for at købe nye hele tiden. Det er præcis det problem, et fast sæt har — du vokser fra bunden af det og mangler i toppen.

Regnestykket er værd at lave rigtigt. Et fast sæt fra 5 til 25 kg er otte til ti par jern. Sammenlign det med ét justerbart par, ikke med ét fast par — så vipper økonomien typisk til det justerbares fordel, og pladsforskellen er dramatisk.

Argumentet for faste sæt er, at et sæt med stativ tager mindre gulvplads end folk tror, at det holder evigt, og at man aldrig skal justere noget. En bruger med et fast sæt fra 2,5 til 15 kg i stativ fremhævede netop dét: det står fremme, og han bruger det oftere af den grund.

Vores anbefaling: skal spændet være stort — under 5 kg og over 20 — så justerbare. Skal du bruge et snævert spænd ofte og hurtigt skifte mellem to vægte i drop-sæt eller supersæt, så faste.

Hvilke vægte skal et sæt indeholde?

Det er det egentlige spørgsmål, og det har et brugbart svar.

Sæt sælges i forskellige vægtklasser, og fejlen er at tænke i én vægtklasse ad gangen frem for i hele spændet. Du skal bruge tre niveauer, ikke ét:

Grunden til spredningen er, at benene er langt stærkere end skuldrene — de er simpelthen større muskler. Den vægt, der udfordrer dine sidehævninger, er nærmest vægtløs i et goblet squat. Køber du ét par, køber du enten for tungt til armene eller for let til benene — og det er hele argumentet for et sæt.

Springene betyder mere end topvægten. Et sæt med 5 kg mellem hvert par er ubrugeligt i armøvelser: springet fra 10 til 15 kg er 50 %, og det er for meget at tage på én gang i en sidehævning. 2 eller 2,5 kg mellem hvert par er dét, der giver reel progression. Det er også derfor, et sæt på 2-4-6-8-10 kg er mere brugbart end 5-10-15-20 for de fleste begyndere.

Og en advarsel, der går igen fra dem, der har været igennem det: du vokser fra bunden hurtigere, end du tror. En bruger, der startede med et par på 7 kg, var videre til 9 efter fire måneder. En anden lagde et mellemtrin til efter få måneder og bruger nu aldrig det letteste par. Køb hellere sættet, der starter et trin over, hvor du tror du skal starte — de letteste vægte bliver liggende.

Håndvægtesæt til kvinder — hvad der reelt er forskellen

Sæt markedsføres ofte særskilt til kvinder, og det er værd at være præcis om, hvad der er en reel forskel, og hvad der er indpakning. Ordet staves i øvrigt både håndvægtsæt og håndvægtesæt — det er det samme produkt.

Det, der er reelt: kvinder har i gennemsnit en større afstand mellem overkrops- og underkropsstyrke end mænd. Det gør netop spredningen mellem de tre vægtniveauer større — den vægt, der passer til sidehævninger, ligger endnu længere fra den, der passer til goblet squats. Et sæt med flere trin er derfor mere brugbart, ikke mindre.

Det, der også er reelt: de letteste vægte bliver overflødige hurtigere end forventet. En kvinde på 66 år beskrev sit forløb: hun startede med et sæt på 2,5, 4,5 og 9 kg, lagde et par på 7 kg til — og har ikke rørt de letteste i månedsvis. Hun bruger nu overvejende de to tungeste. Det mønster går igen, og det er argumentet for at starte et trin over frem for under.

Det, der er indpakning: farven, og at et "damesæt" ofte topper ved 5 eller 8 kg. Der er ingen teknisk begrundelse for det loft, og det er netop dét, folk render ind i efter få måneder. Et sæt, der topper lavt, er et sæt, du er færdig med hurtigt — og benene er aldrig færdige ved 8 kg.

Det praktiske råd: kig på springene og på topvægten, ikke på hvem sættet er markedsført til. Har du brug for 2, 4 og 6 kg til armene, findes de i alle sæt. Spørgsmålet er, om der også er 10, 12 eller 15 kg til ben og ryg.

Skivesæt — billigst per kilo

Det er den oversete mulighed, og for mange er det den rigtige.

Et skivesæt er to korte håndtag plus løse skiver. Du sætter den vægt på, du vil bruge, og låser med en fjederlås eller en skrue. De sælges typisk i kuffert i totalvægte fra 20 til 50 kg.

Fordelene:

• Billigst per kilo i hele kategorien, ofte markant.
• Kan bygges op. Løber du tør for vægt, køber du flere skiver — ikke et nyt sæt.
• Nærmest uødelæggeligt. Ingen mekanik.
• Ofte kan de samme skiver bruges til en kort vægtstang, hvis sættet indeholder en.

Ulemperne:

• Du skal skifte skiver. Det tager tid mellem sæt, og det er den hyppigste grund til, at folk går videre til justerbare.
• Fjederlåse skal sidde ordentligt. En løs lås betyder skiver på gulvet midt i en pres.
• Håndtagene er længere, end en fast håndvægt er, og det mærkes i øvelser, hvor hænderne skal tæt på kroppen.

Hvem passer det til? Den, der er ny og ikke vil bruge mange penge, før det viser sig, om træningen bliver ved — og den, der vil have flest kilo for pengene og kan leve med at skifte skiver.

Hvor mange kilo skal sættet være i alt?

Skivesæt sælges efter samlet vægt — 20 kg, 30 kg, 40 kg, 50 kg — og det tal siger noget helt andet end topvægten på et fast sæt. Her er totalvægten fordelt på to håndtag, så et 30 kg-sæt betyder maksimalt cirka 15 kg i hver hånd, når alle skiver er i brug.

Den vigtige detalje: i et skivesæt tæller håndtagene med i totalvægten. Et par håndtag vejer typisk 1,5-2,5 kg stykket, så et "20 kg-sæt" har måske 15-16 kg løse vægtskiver. Regn med det, når du sammenligner to sæt på pris per kilo.

Og det, der gør skivesæt fleksible: rammer du loftet, køber du bare flere skiver. En bruger formulerede det kort — vokser du fra vægten, tilføjer du skiver frem for at købe et nyt sæt. Tjek dog, at skivernes huldiameter passer til dine håndtag; de fleste hjemmesæt bruger 25-30 mm, mens fitnesscentre bruger 50 mm.

Stativ — værd at have?

Et stativ følger med mange faste sæt, og det gør mere, end det ser ud til.

Det holder sættet samlet. Otte løse håndvægte på et gulv bliver til noget, man rydder op i stedet for at træne med.

Det får sættet til at stå fremme, og det er den enkelt bedste forudsigelse af, om udstyr bliver brugt.

Det beskytter gulvet. Jern, der ligger direkte på trægulv, laver mærker.

Tjek to ting: at stativet er beregnet til netop de vægte, sættet indeholder — ikke alle stativer passer til alle hoveder — og at det er stabilt nok til, at man kan tage den tungeste vægt af den øverste hylde uden at det vipper.

Plads, levering og samling — det praktiske

Et sæt håndvægte er den tungeste og mindst mobile ting, de fleste køber til hjemmetræning. Det er værd at tænke igennem, før pakken står i opgangen.

Hvor meget plads? Et stativ til et fast sæt på 2-10 kg fylder typisk under en halv kvadratmeter gulv — mindre end en kontorstol. Et skivesæt i kuffert fylder som en stor rejsetaske og kan stå i et skab. Et justerbart par fylder mindre end to sko. Ingen af delene kræver et træningsrum, men et fast sæt kræver en fast plads, og det er hele forskellen: skal det pakkes væk efter brug, bliver det ikke brugt.

Vægten ved levering. Et skivesæt på 50 kg kommer som én kolli på 50 kg. Fragtmanden sætter den af, hvor aftalen siger — typisk ved fortovskant eller inden for døren, ikke oppe på tredje sal. Bor du på en etage uden elevator, er det værd at bestille et sæt i to mindre kolli eller at have nogen med hjemme den dag. Det er den mest almindelige praktiske overraskelse i kategorien.

Samling. Faste sæt kræver ingen samling ud over stativet, som typisk er fire til seks bolte og et kvarters arbejde. Skivesæt kræver ingen samling overhovedet — du sætter bare skiver på. Kombinationssæt med vægtstang har som regel en samlevejledning, der handler mere om, hvordan du opbevarer stangen, end om at bygge noget.

Skader er sjældne, men ét sted skal du passe på: i et sæt løfter du tit tæt på dine egne fødder, når du tager en vægt op af eller ned i stativet. En vægt på 15 kg, der tabes fra hoftehøjde på en bar fod, gør ondt i ugevis. Sko eller i det mindste en måtte er den simple løsning, og det er kategoriens eneste reelle sikkerhedspunkt.

Underlaget. Skal sættet stå på trægulv eller laminat, er en måtte eller nogle gulvfliser under stativet billig forsikring. Jern, der sættes ned ét sted 300 gange, laver et mærke, uanset hvor forsigtig man er.

Materiale og form

De samme fire materialer går igen som ved enkelte håndvægte, og valget betyder mest for gulvet og for lyden.

Neopren er blødt skum om støbejern, findes i de lette vægte og har godt greb selv med svedige hænder. Klassisk begyndersæt.

Vinyl er hårdere plast, ofte om cement. Billigst, farvet, let at tørre af — men tåler dårligt at blive tabt gentagne gange.

Gummi dominerer de mellemtunge og tunge. Dæmper lyd og beskytter gulvet.

Støbejern er kompakt og uopslidelig, men hård ved gulvet og larmende.

Krom møder du næsten kun i de helt lette vægte fra 1 kg til 5 kg, ofte solgt som designsæt til stuen. De ser pæne ud og er lette at tørre af, men kromgrebet bliver glat, så snart hænderne bliver svedige, og metallet er koldt at tage i. Til reel styrketræning derhjemme er det den svageste af de fem — til opvarmning og genoptræning fungerer det fint.

Hexagon håndvægte eller runde? Sekskantede vægte triller ikke, kan bruges som støtte i armstrækninger og stables sikrere. For et sæt, der skal ligge på et gulv, er hexagon næsten altid det praktiske valg. En bruger fremhævede netop det: vær sikker på, at vægtene ikke ruller eller skrider, hvis programmet indeholder armstrækninger med hænderne på dem.

Kettlebells ved siden af sættet?

Spørgsmålet dukker op, fordi mange ender med at eje begge dele — og fordi kettlebells fylder næsten lige så meget i søgningerne som håndvægte.

Kort svar: et håndvægtsæt dækker flere øvelser end en kettlebell, og skal du kun købe én ting, er det sættet. En kettlebell er et supplement, ikke en erstatning.

Hvor kettlebellen alligevel har en pointe: vægtens tyngdepunkt hænger under hånden i stedet for at ligge i den. Det gør svingende bevægelser — swings, cleans, snatches — mulige på en måde, håndvægte ikke er bygget til, og det giver en kondition- og hoftetræning, sættet ikke leverer. Til goblet squats er en kettlebell desuden mere behagelig at holde end en håndvægt.

Rækkefølgen, der giver mening: køb sættet først. Mangler du senere svingende helkropsøvelser, rækker én enkelt kettlebell på 12-16 kg (kvinder) eller 16-24 kg (mænd) — man køber sjældent et helt sæt kettlebells til hjemmebrug. Vi har en separat side om kettlebells, hvis det er den vej, du overvejer.

Hvad koster et håndvægtsæt?

Prisen følger to ting: det samlede antal kilo, og hvordan de kiloer er pakket.

Skivesæt er billigst per kilo. Du betaler nærmest kun for jernet.

Faste sæt koster mere per kilo, fordi hver vægt er et færdigt produkt med belægning, og fordi der ofte følger et stativ med.

Justerbare koster mest op front og mindst over hele det spænd, de dækker.

Regnestykket, der er værd at lave, er per kilo over hele det spænd, du reelt kommer til at bruge — ikke prisen på det enkelte sæt. Et billigt sæt, du er vokset fra om et halvt år, er dyrere end et dyrere, du bruger i ti.

Aktuelle priser står i listen på denne side, hvor de opdateres løbende.

Hvad kan du træne med et sæt?

Med tre vægtniveauer dækker du hele kroppen:

• Ben og baller: goblet squat, lunges, rumænsk dødløft, step-ups, bulgarske split squats
• Ryg: rows med én eller to arme, dødløft, pullovers
• Bryst: bænkpres på bænk eller gulv, flyes, armstrækninger med hænderne på hexvægtene
• Skuldre: skulderpres, sidehævninger, front raises, opretstående roning
• Arme: biceps curls, hammer curls, triceps kickbacks
• Core: russian twists, side bends, farmer's walk, renegade rows

Det er hele kroppen dækket med ét køb — og det er derfor et håndvægtsæt er det mest fleksible stykke træningsudstyr, man kan stille i en dagligstue. Vil du opbygge muskler, betyder variationen i øvelser lige så meget som antallet af kilo, og der er et sæt svært at slå.

Netop fordi du har flere vægte, åbner et sæt to ting, en enkelt håndvægt ikke kan: drop-sæt — hvor du fortsætter med en lettere vægt, når du ikke kan mere — og supersæt, hvor to øvelser med forskellig vægt følger hinanden uden pause. Det er den reelle træningsmæssige gevinst ved et sæt, og den nævnes sjældent.

Sådan bruger du sættet i praksis — et forslag til opbygning

Sundhedsstyrelsen anbefaler muskelstyrkende træning mindst to gange om ugen, og at træningen involverer alle de store muskelgrupper: ben, baller, mave, ryg og arme. Det er netop dét krav, der gør ét par håndvægte utilstrækkeligt — og som gør et sæt til svaret frem for til luksus.

Et brugbart udgangspunkt til hjemmetræning er to gange om ugen med hele kroppen, hvor du bruger alle tre vægtniveauer i samme pas:

Sådan ved du, at vægten er rigtig: de sidste to-tre gentagelser skal være hårde, uden at teknikken skrider. Kan du tage 15 rene gentagelser, er vægten for let til den øvelse — og så er det næste par i sættet, der skal bruges.

Progression uden at købe mere: før du mangler flere kilo, kan du hente fremgang i flere sæt, langsommere nedadgående bevægelse, kortere pauser eller ensidige varianter — bulgarske split squats er markant tungere end almindelige lunges med samme vægt. Et sæt rækker længere, end folk regner med, hvis progressionen ikke kun handler om at lægge kilo på.

Opvarmning behøver ikke være mere end fem minutter, hvor de letteste vægte bruges til de samme bevægelser, du er ved at lave. Det er dét, de lette par bliver ved med at være gode til, længe efter de er for lette til rigtige sæt.

Hvem passer et sæt til?

Et sæt giver mest mening for:

• Den, der starter forfra og ikke ved, hvilken vægt der passer til hvilken øvelse.
• To personer med forskellig styrke, der træner samtidig. Det er det argument, der oftest afgør sagen — med ét justerbart par skiftes I.
• Den, der laver programmer med mange forskellige øvelser, hvor vægten skal skifte hurtigt.

Et enkelt justerbart par giver mere mening for:

• Den, der har meget lidt plads.
• Den, der ved, at spændet skal blive stort — fra let til over 20 kg.
• Den, der træner alene.

Brugt marked

Jern bliver ikke dårligere af at have været brugt, og håndvægtsæt er blandt de mest solgte varer på brugtmarkedet — netop fordi mange køber et sæt og opgiver.

Tjek ved brugtkøb:

• Vinyl og neopren: revner i belægningen. Er den brudt, smuldrer det indeni.
• Skivesæt: at alle låse er der og spænder ordentligt, og at gevindet på håndtagene ikke er slidt.
• Støbejern: overfladerust er kosmetisk og kan børstes af.
• Vægten. Billige skiver er sjældent præcise, og et "20 kg-sæt" kan være 18. Det betyder ikke noget for træningen, men det er værd at vide, hvis du sammenligner priser per kilo.

Ulempen er den samme som ved alt tungt brugt: du henter selv, og et sæt på 40-50 kilo er ikke noget, man bærer op ad tre etager uden at mærke det.

Vedligeholdelse — kort, fordi der ikke er meget

Håndvægte er blandt de mest vedligeholdelsesfrie ting, man kan købe. Tre ting er alligevel værd at gøre:

Tør sved af efter brug. Sved er saltvand, og salt angriber både gevind på skivesæt og de steder, hvor gummiet møder metallet. En klud er nok.

Efterspænd låsene på et skivesæt en gang imellem. Fjederlåse mister spænd over tid, og skruelåse løsner sig af vibrationer. Det tager ti sekunder og er den ene fejlmåde, kategorien har.

Kig efter revner i belægningen på neopren og vinyl. Er belægningen brudt, trænger sved ind, og fyldet indeni — cement eller støbejernsgryn — begynder at smuldre. En brudt vinylvægt kan ikke repareres, men den kan bruges videre, hvis du accepterer, at der drysser lidt.

Støbejern uden belægning ruster overfladisk i et fugtigt rum. Det er kosmetisk, det børstes af med en stålsvamp, og en tynd film maskinolie holder det væk.

Sæt eller enkeltvægte — de fejl, folk fortryder

Fem mønstre går igen hos dem, der har købt forkert:

1. De købte for lavt i toppen. Det hyppigste. Et sæt, der stopper ved 10 kg, er for let til ben efter få måneders træning. Topvægten skal være der, hvor dine ben er om et år, ikke hvor dine skuldre er i dag.

2. De købte for store spring. Et sæt på 5-10-15-20 kg ser generøst ud, men springene er 50 % og 33 %. I armøvelser betyder det, at du enten er for let eller ikke kan tage vægten overhovedet — og at to af de fire par aldrig bliver brugt.

3. De købte runde vægte til et program med armstrækninger. Så snart hænderne skal hvile på vægtene, skal de være sekskantede. Runde vægte skrider, og det opdages først i selve øvelsen.

4. De sammenlignede et justerbart par med ét fast par. Den sammenligning er meningsløs. Et justerbart par skal holdes op mod hele det spænd, det erstatter — typisk otte til ti faste par.

5. De pakkede sættet væk. Udstyr, der står fremme, bliver brugt. Udstyr i et skab er en gave til den, der køber det brugt om to år. Det er det bedste argument for et stativ, der findes.

Mærkerne du møder

Nordiske fitnessmærker som Odin, Abilica, Peak Fitness og VirtuFit dækker hovedparten af markedet med både skivesæt, faste sæt og stativer. Det er her, det er lettest at supplere med enkelte vægte senere.

Discount og byggemarked fører de billige skivesæt i kuffert. Kvaliteten er ikke fitnesscenterniveau, men til hjemmebrug holder jern, som jern gør.

De internationale specialister i justerbare håndvægte er et marked for sig — se vores side om justerbare håndvægte, hvis det er den vej, du overvejer.

Flere danske sider udnævner en vinder som "bedst i test", men der findes ingen uafhængig dansk test af håndvægtsæt — heller ikke fra Forbrugerrådet Tænk. De sider er affiliate-oversigter, og vi kårer derfor ingen vinder.

Vores udvalg af håndvægtsæt

Listen på denne side dækker både skivesæt i kuffert, faste sæt med og uden stativ og de justerbare, der erstatter et helt sæt.

Vi tester ikke selv. Udvalget bygger på specifikationer, på hvad der reelt er på lager hos danske forhandlere, og på hvad brugere fremhæver — og priserne opdateres automatisk.

Skal du kun tage én beslutning rigtigt: kig på springene mellem vægtene, ikke på topvægten. 2-2,5 kg mellem hvert par er det, der giver reel fremgang. Otte kilo mellem hvert par er et sæt, du kun bruger to af.