Tre bolde i denne kategori ser næsten ens ud, og forskellen mellem dem er ikke kosmetisk. Den ene
bouncer, den anden gør det ikke, og den tredje er blød og stor. Vælger du forkert og
kaster den ned i gulvet foran dig, kommer den op igen — og en træner beskriver, hvordan to af hans
klienter har gjort netop det, hvoraf den ene slog en tand af.
Denne side handler om, hvordan du kender de tre typer fra hinanden, hvorfor et enkelt kilo mere
betyder langt mere, end du tror, og hvorfor du skal gribe bolden på vejen op frem for på vejen ned.
Hvad er en medicinbold?
En medicinbold er en tung bold, som kastes, løftes, svinges eller holdes under en øvelse.
Traditionelt er den lavet af læder, gummi eller plast, og den findes i vægte fra under et kilo og
op til over halvtreds. Den er et af de ældste træningsredskaber, der findes, og den bruges i alt
fra genoptræning til boksning til crossfit.
Det, der gør kategorien forvirrende, er, at ordet medicinbold i daglig tale dækker tre
forskellige varer med tre forskellige formål. En dansk forhandler bruger udtrykket
bounce-back ball om den klassiske type, og det er faktisk den mest sigende betegnelse i hele
kategorien: den siger præcis, hvad bolden gør — den kommer tilbage.
Hvorfor hedder det en medicinbold?
Spørgsmålet stilles oftere, end man skulle tro, og svaret er hverken at bolden indeholder medicin
eller at den er et lægemiddel.
Udtrykket stammer fra 1876, hvor den amerikanske gymnastikinstruktør Robert Jenkins Roberts Jr.
brugte det i tidsskriftet American Gymnasia and Academic Record. Hans begrundelse, gengivet i
samtiden, var at bolden "styrker kroppen, fremmer fordøjelsen og genopretter og bevarer ens
helbred". På det tidspunkt blev ordene medicin og helbred brugt nærmest synonymt på engelsk,
og "medicine ball" betød derfor snarere "sundhedsbold" end noget med lægemidler.
Selve redskabet er langt ældre end navnet. Persiske brydere trænede efter beskrivelserne med
sandfyldte blærer for omkring 3.000 år siden, og lægen Hippokrates skal have fyldt dyreskind med
sand og ladt sine patienter kaste dem frem og tilbage som led i genoptræning efter skader.
Det er værd at bemærke, hvad den ældste dokumenterede brug var: genoptræning, og netop kast frem
og tilbage mellem to personer. Det er stadig dét, den klassiske medicinbold er bedst til — og det
er en anden øvelse end at smadre en bold ned i gulvet.
Kilderne til historikken er sekundære opslagsværker frem for primærkilder, så tag årstallene som
det bedste bud snarere end som en akademisk reference.
De tre typer, og hvorfor forskellen er en sikkerhedssag
Definitionerne kommer fra folk, der bruger dem dagligt, og de er entydige.
Medicinbold (bounce-back ball). "Ligesom en tung basketball med minimal bounce", som en
erfaren bruger formulerer det. Den er hård eller halvhård, typisk 19 til 29 cm i diameter, og den
er lavet til at blive kastet frem og tilbage med en partner, til vægt over hovedet, til
rotationsøvelser og til kast mod en væg. Den bouncer.
Slam ball (også kaldt dead ball eller D-ball). "Gummi og designet til at tage et slag med nul
bounce." Den er tættere, mindre og oftest fyldt med sand. Den er lavet til at blive smadret ned i
gulvet, og den bliver liggende. Den bouncer ikke — men se forbeholdet længere nede.
Wall ball. Stor, blød og stofbetrukket, ofte omkring 35 cm i diameter. Den er lavet til at
blive kastet mod et mærke på en væg og grebet igen, og blødheden er hele pointen: du skal kunne
tage imod den med hænderne uden at få ondt.
Konsekvensen af at bytte om på de to første er velkendt nok til at have sin egen tråd på et
trænerforum. Titlen er i sig selv beskeden: "Det er ikke en slam ball. Jeg har haft to klienter
gøre dette, hvoraf den ene slog en tand af." Træneren beskriver forløbet: han ser klienten læne
sig fremover, når han slammer, når at råbe at han skal have hovedet tilbage — og klienten tager den
i ansigtet. En anden i samme tråd skriver om sig selv, at han har gjort præcis det samme, og at det
nær havde slået ham ud.
En tredje træner beskriver, hvordan han forebygger det: hans klienter bruger medicinbolde meget,
men han minder dem hver gang om, at bolden kommer tilbage, og at de skal være klar til
rebounden.
Og så det modforbehold, der gør rådet komplet: løsningen er ikke bare at købe en slam ball. En
bruger, der har prøvet begge dele, formulerer det tørt: at få en slam ball i ansigtet er langt
værre end at få en medicinbold i ansigtet. Den er tættere og deformerer ikke. Uanset boldtype
gælder derfor: hold hovedet tilbage, og kast bolden en anelse fremad frem for lodret ned mellem
fødderne.
Slammer du en medicinbold, ødelægger du den
Ud over risikoen er der en ren slitagegrund til ikke at bruge den forkerte bold.
En bruger forklarer, at nogle centre af princip ikke lader folk slamme med medicinbolde, fordi det
slider dem og får dem til at miste rundheden. En anden er mere konkret: efter længere tids
hårdt slam kan sømmene give sig, og så ligger der små sorte gummikugler ud over hele gulvet. En
tredje siger det kortere — slammer du en medicinbold ofte nok, begynder den at spytte støv.
Det er også grunden til, at en slam ball ofte er billigere end en medicinbold i samme vægt: den er
simplere bygget, fordi den kun skal kunne én ting.
Et kilo mere er ikke et kilo mere
Det her er kategoriens vigtigste regnestykke, og det mangler på hver eneste produktside.
Argumentet kommer fra en bruger, der overvejede at gå op i vægt på sin wall ball, og det er ren
procentregning: at gå fra 115 til 118 kg i bænkpres er en stigning på under tre procent. At gå fra
5 til 6 kg på en bold er en stigning på tyve procent. Fra 6 til 8 kg er det treogtredive
procent. Som han formulerer det: ti gentagelser med den tungere bold vil føles som tretten med
den lettere.
To andre i samme tråd bekræfter det af erfaring. Den ene har begge vægte og bruger kun den tunge
til lave gentagelsestal. Den anden siger, at forskellen føles som en mursten.
Det praktiske råd: når du vælger vægt, så tænk i procent frem for i kilo. Og køber du to bolde,
skal springet mellem dem være stort nok til at gøre en forskel og lille nok til at du kan bruge
begge — for de fleste betyder det noget i retning af 4 og 8 kg frem for 5 og 6 kg.
Hvor tung skal en medicinbold være?
Der findes standardvægte, men de er konkurrencestandarder frem for begynderanbefalinger, og det er
en vigtig forskel.
I crossfit er de foreskrevne vægte til wall balls 6 kg for kvinder og 9 kg for mænd. Men
modsvaret fra folk, der har prøvet det, er tydeligt: du skal ikke købe den foreskrevne vægt fra
start, medmindre du allerede er ret stærk. En bruger med efter eget udsagn god skulderstyrke
skriver, at han kun lige akkurat kunne klare den foreskrevne vægt som nybegynder, og at de
fleste begyndere ikke kan.
Realistiske udgangspunkter, sammensat af flere brugeres erfaringer:
- 3 til 4 kg til rotationsøvelser, genoptræning, kast mod væg med mange gentagelser og til
børn og unge.
- 5 til 6 kg til den, der er i almindelig form og skal have en bold, der kan bruges til det
meste. Det er også dér, de fleste kvinder starter med wall balls.
- 8 til 9 kg til den, der har trænet før, og til mænd der sigter mod den foreskrevne vægt.
- 10 kg og op til slam balls, hvor du ikke skal fange bolden igen, og hvor vægten derfor kan
være højere end i noget, du kaster mod en væg.
Din højde er en overset faktor. Er du lav, skal du kaste bolden højere for at ramme samme
mærke, og så bliver den samme vægt hårdere. En kortere bruger nævner netop, at 4,5 kg var rigeligt
for hende — hvis der ellers er loftshøjde til det.
Grib bolden på vejen op, ikke på vejen ned
Et teknikpunkt med en fysisk begrundelse, og det gør en mærkbar forskel på, hvor mange gentagelser
du kan tage.
Når bolden rammer gulvet og kommer tilbage, har du to muligheder: du kan blive stående oprejst og
stoppe den, eller du kan gå ned i squat og møde den på vejen op. Det andet er beviseligt lettere.
Som en bruger forklarer det, kræver det mindre kraft at accelerere noget, der allerede bevæger sig
i den retning, du vil have det, end at accelerere noget, der ligger stille eller bevæger sig imod
dig.
En anden regner det igennem: at løfte bolden fra gulvet kræver arbejdet masse gange tyngdekraft
gange hele højden. At gribe den i luften kræver kun arbejdet op til den resterende højde. Fanger du
bolden i knæhøjde, sparer du altså det arbejde, det ville have kostet at få den derop.
Praktisk betyder det, at bevægelsen bliver en rytme frem for en serie enkeltløft: ned i squat,
grib, op, kast, ned i squat igen. Det er også sådan, øvelsen ser ud, når den udføres godt.
En slam ball kan godt bouncе, hvis den er pumpet
Her er en nuance, der forvirrede selv erfarne brugere i den samme diskussion, og som betyder noget
for dit valg.
De fleste slam balls er fyldt med sand og bouncer ikke overhovedet. En bruger skriver, at han
aldrig har oplevet en slam ball bounce — de går bare i dødt stop mod gulvet. Men en anden
korrigerer: nogle slam balls kan pumpes, og hans center justerede lufttrykket i deres før en
konkurrence, hvorefter de bouncede mærkbart. En tredje beskriver de meget tunge modeller i den
anden ende: de har så lavt tryk, at de nærmest flader ud mod gulvet og skal skrælles op igen.
En anekdote fra samme tråd illustrerer, hvor lidt gennemskueligt det er: en træner gav som spøg den
fladeste bold til én deltager, mens alle andres bouncede lidt. Det tog vedkommende to træninger at
regne ud, hvorfor hans bold opførte sig anderledes end de andres.
Så spørgsmålet, du skal stille, er ikke bare "er det en slam ball", men "er den sandfyldt eller
pumpbar". Skal den ligge dødt, er sandfyldt det sikre valg.
Sid ikke på din wall ball
Det lyder som en detalje, men det er den mest almindelige måde at ødelægge en blød bold på.
En bruger beskriver, at alle de bløde bolde i hans center er blevet helt skæve, mens en ældre
og hårdere type stadig er perfekt runde. Forklaringen kom prompte fra en anden: de bliver sådan,
fordi folk bruger dem som stole. En tredje tilføjer, at også mobilitetsøvelser, hvor man ligger
over bolden, gør det.
En skæv wall ball rammer ikke, hvor du sigter, og den ruller uforudsigeligt, når den falder ned. Er
bolden blød, skal den ligge på gulvet eller i en kurv mellem brug — ikke bruges som siddeplads.
Materialer og hvad de betyder
- Gummi er det almindeligste på både medicinbolde og slam balls. Holdbart, tåler fugt, kan lugte
lidt de første uger.
- Kunstlæder og læder findes på de klassiske medicinbolde. Bedre greb, pænere, men tåler ikke
at ligge udenfor eller på et vådt gulv.
- Stofovertræk bruges på wall balls. Blødt at gribe, men det suger sved og støv og kan ikke
tørres af på samme måde.
- Sandfyldning findes i slam balls og er det, der gør, at de ikke bouncer.
- Håndtag eller indstøbte greb findes på nogle modeller. De ændrer, hvad du kan lave: med greb
kan du svinge bolden som en kettlebell og kaste den med én hånd, men de gør den til gengæld
uegnet til at ligge på og til visse partnerøvelser, hvor grebet kan ramme skævt.
Diameteren er en spec, kun hver tredje oplyser
Vægten står altid. Diameteren gør det på under en tredjedel af produktsiderne, og den betyder
noget i to situationer.
Ved kast mod væg afgør diameteren, hvor præcist du kan ramme et mærke, og hvor let bolden er at
gribe igen. En stor, blød bold er lettere at fange med to hænder end en lille, hård.
Ved øvelser med én hånd eller hvor bolden skal holdes ud fra kroppen, er en stor bold
besværlig. De almindelige medicinbolde ligger mellem 19 og 29 cm, og det er en betydelig forskel,
når bolden skal holdes med strakte arme.
Som tommelfingerregel: jo tungere bold i samme type, jo større diameter. En slam ball er den
undtagelse, der bekræfter reglen — den er tættere og derfor mindre ved samme vægt.
Øvelser, fordelt efter boldtype
Det er værd at dele op, fordi listerne ikke er de samme.
Med en medicinbold der bouncer: kast frem og tilbage med en partner, brystpas mod en væg,
rotationskast til siden, russian twists, sit-ups med bolden over hovedet, wood chops fra høj til
lav, overhead press, walking lunges med bolden foran sig, og partnerøvelser hvor bolden gives
videre.
Med en slam ball: ball slams fra over hovedet og ned, squat til slam, kast over skulderen fra
gulv til skulder, og bæreøvelser hvor bolden holdes ind mod brystet.
Med en wall ball: wall balls, hvor du squatter ned og kaster bolden op mod et mærke på væggen,
og partnerkast hvor bolden gribes højt.
Fælles for alle tre: planke med hænderne på bolden, armbøjninger med én hånd på bolden, og
bulgarian split squats med bolden holdt ind mod brystet.
Er ball slams overhovedet en god øvelse?
Det er værd at stille spørgsmålet, fordi trænerne selv er uenige om det — og fordi svaret afgør,
om du overhovedet skal købe en slam ball.
En træner med erfaring tilbage fra midten af 1980'erne skriver ligeud, at han aldrig ville lade en
klient lave ball slams, og han beder om at få en god grund. Han får flere:
- En træner med et lille hjemmestudie bruger dem ofte som intervaltræning, netop fordi det er
billigt udstyr, der ikke fylder.
- En anden peger på, at øvelsen står i NASM's lærebog som en power- og core-øvelse. NASM er en
af de store internationale trænercertificeringer.
- I boksning bruges bevægelsen til at opbygge kraft og hastighed i slag.
- I volleyball og lignende bruges den til at accelerere armene fra en position over hovedet.
Da nogen endelig navngav en sport, indrømmede den skeptiske træner sin egen præmis — men holdt fast
i pointen: hvor mange almindelige motionister er volleyballspillere?
Den ærlige konklusion er, at ball slams er en eksplosiv power-øvelse med en reel plads i
idrætsspecifik træning, og at den for den, der bare gerne vil være stærkere og se bedre ud, ikke er
nødvendig. Vil du ikke slamme, skal du ikke købe en slam ball — så er en almindelig medicinbold
eller en kettlebell et bedre køb.
Er en kettlebell et bedre førstekøb?
Det er den ærlige indvending mod hele kategorien, og den kommer fra folk, der har begge dele.
En bruger, der blev spurgt til råds af en nybegynder, svarer at han for pengene ville tage en
kettlebell på 16 kg før en medicinbold på 9 kg, fordi den er "omkring ti gange så alsidig". Og
det er svært at argumentere imod: en kettlebell kan bruges til sving, pres, træk, squat, dødløft og
bæring, hvor en medicinbold primært kan kastes og holdes.
Modargumentet er, at de to redskaber gør forskellige ting. En medicinbold trænes eksplosivt og
med slip — du behøver ikke bremse bevægelsen, fordi du giver slip på bolden. Det er præcis den
egenskab, en kettlebell ikke har, og den er grunden til, at kastebevægelser bruges i
idrætsspecifik træning.
Skal du have ét redskab og træne generel styrke, er en kettlebell sandsynligvis det
bedre køb. Skal du have et supplement, der kan noget, jern ikke kan, giver bolden mening.
Underlag, plads og naboer
En medicinbold kræver mere plads, end den ser ud til, fordi den bevæger sig.
Til kast mod væg skal du bruge en solid væg uden noget hængende på, og du skal have loftshøjde
til at kaste bolden 2,5 til 3 meter op. Det udelukker de fleste kældre og mange stuer.
Til ball slams skal gulvet kunne tåle det. Et betongulv kan, men lyden bærer i etagebyggeri —
og et slam er et impulsivt slag, som er langt værre for naboer end en jævn løbelyd. En
træningsmåtte dæmper noget, men til gentagne slams er et rigtigt
fitnessgulv med gummifliser det, der virker.
Til partnerkast skal I bruge tre til fire meter mellem jer og fri bane bagud, fordi den, der
griber, træder tilbage.
Kan børn bruge en medicinbold?
Kort svar: lette bolde til kast og rotation, ja. Slam balls, nej.
Vi har ikke fundet forskning eller officielle anbefalinger om aldersgrænser for medicinboldtræning,
og vi angiver derfor ikke en. Det, vi kan sige med sikkerhed, er, at rebound-risikoen er den
samme for et barn, og at et barns ansigt er tættere på bolden, fordi armene er kortere. Skal et
barn bruge en bold, skal det være en let bold, der kastes mod en partner eller en væg — ikke en,
der smadres ned i gulvet mellem fødderne.
Til skolebrug og til leg findes der bløde bolde med vægt, som er lavet netop til formålet, og de er
et bedre valg end en gummibold i voksenvægt.
Hvad "bedste medicinbold" betyder
Der findes ingen uafhængig dansk test af medicinbolde. Søgeresultatet består af forhandleres
kategorisider, en prissammenligning og en enkelt affiliate-rangliste, der kalder sig en test uden
at have testet noget.
Det, du selv kan sammenligne, er seks ting, og de kan alle stå på en produktside:
- Boldtypen — medicinbold, slam ball eller wall ball
- Vægten, vurderet i procent frem for i kilo
- Diameteren i cm
- Materialet og om overfladen kan tørres af
- Om den er sandfyldt eller pumpbar, hvis det er en slam ball
- Om der er håndtag eller greb
Mangler boldtypen, kan du som regel se den på billedet: en slam ball er lille og mat, en
medicinbold ligner en basketball, og en wall ball er stor og ser blød ud.
Sådan vælger du
- Hvad skal du lave? Skal du slamme, skal du have en slam ball. Skal du kaste mod en væg,
skal du have en wall ball eller en medicinbold. Skal du kaste med en partner, en medicinbold.
- Skal du kun have én bold? Så tag en medicinbold i moderat vægt — den kan bruges til flest
ting, bare ikke til slams.
- Vælg vægt i procent. Fra 5 til 6 kg er tyve procent. Vælg efter det, ikke efter kilotallet.
- Tjek diameteren, hvis bolden skal kastes mod en væg eller holdes med én hånd.
- Er det en slam ball, så spørg om den er sandfyldt eller pumpbar.
- Tjek loftshøjden og gulvet, før du beslutter dig — det er oftere dét end bolden, der
begrænser hvad du kan lave.
Og den vigtigste, som er gratis: hold hovedet tilbage. Uanset hvilken bold du ender med.
Sådan har vi udvalgt produkterne på denne side
Vi har gennemgået alle 245 produkter i kategorien fra 24 danske forhandlere og udvalgt 7 modeller ud fra specifikationer, eksisterende tests og ægte brugererfaringer med kildeangivelse.
Vi skriver kun »bedst i test«, når vi selv har haft produktet fysisk i hænderne. Alle andre vurderinger bygger på research, og det fremgår af teksten. Der findes ingen opdigtede testvindere på Fitnesstjek.