En yogamåtte er det eneste stykke udstyr, du reelt ikke kan undvære, når du dyrker yoga — og samtidig det, der oftest bliver købt forkert. Den afgørende beslutning er ikke farven eller mærket, men tykkelsen: de fleste køber tykkere, end de burde, fordi det lyder som mere komfort. Det er den vigtigste ting at få rigtigt, og den koster ingenting at vide på forhånd.
Tykkelsen er det valg, alt andet hænger på
En yogamåtte er typisk 4-6 mm tyk. Det lyder tyndt, og netop derfor griber mange efter noget federe — 10, 15 eller sågar 25 mm. Det er en fælde, og den er veldokumenteret blandt folk, der har prøvet begge dele.
Problemet med den tykke måtte er, at du mister kontakten til gulvet. Du skal kunne mærke underlaget for at stå stabilt, og på en meget tyk måtte synker foden ned og flytter sig, hver gang du korrigerer balancen. En bruger, der havde købt en 12,7 mm måtte i den tro at ekstra polstring måtte være bedre, beskrev det præcist: måtten gled på gulvet, hun kunne se aftryk, hvor hænder og fødder kæmpede for at få fat, og balanceøvelser blev sværere. Hun endte med at skifte den ud.
Der er en tommelfingerregel i den erfaring, som er værd at holde fast i, og som en bruger formulerede skarpere end nogen produktbeskrivelse: du kan altid folde en tynd måtte dobbelt, hvor du har brug for mere. Du kan ikke gøre en tyk måtte tyndere. Det er hele afvejningen i én sætning.
Hvad så med knæ og håndled? Det er den reelle bekymring, og den fortjener et bedre svar end "køb en tykkere måtte". I en tråd om netop ømme knæ og håndled var det gennemgående råd, at de to led har modsatrettede behov. Knæene vil gerne have polstring. Håndleddene vil ikke: mere skum under håndfladen betyder et mere ustabilt underlag, som håndleddet så skal arbejde hårdere for at stabilisere — og det er præcis det, der gør ondt. En kirurg med yoga som fritidsinteresse skrev i en anden tråd, at for meget polstring skaber ustabilitet, som i sig selv øger skadesrisikoen, og satte grænsen ved 4-5 mm, medmindre en konkret skade kræver mere.
Løsningen, som går igen hos erfarne udøvere, er billigere end en ny måtte: en tynd, fast måtte plus et knæpuder eller et foldet håndklæde netop dér, hvor knæene bærer. Flere beskriver at lægge en ekstra måtte på tværs under knæene i de stillinger, hvor det gør ondt. Det giver polstring, hvor du vil have den, uden at ødelægge stabiliteten alle de andre steder.
Sådan vælger du i praksis:
- 4-5 mm passer de fleste. Nok polstring til gulvøvelser, nok kontakt til at stå fast. Det er også det interval, du finder de fleste kvalitetsmåtter i — og bemærkelsesværdigt nok præcis det interval, Forbrugerrådet Tænk valgte, da de skulle teste et repræsentativt udsnit af markedet.
- 6 mm er et fornuftigt valg, hvis du har ømme knæ og hovedsagelig laver rolige former. Flere beskriver at have været bekymrede for stabiliteten ved 6 mm og bagefter ikke have mærket noget problem. Forskellen på 4 og 6 mm er reelt mindre, end diskussionerne antyder.
- 8 mm og derover hører til yin, restorativ yoga og genoptræning — altså der, hvor du ligger stille længe, og balancen ikke er på spil. Som allround-måtte er den for blød.
- 1,5-3 mm er rejsemåtter og måtter til dig, der lægger dem oven på et gulvtæppe eller en tykkere måtte. Alene på et hårdt gulv bliver de ubehagelige.
Densiteten betyder lige så meget som millimeterne. To måtter på 5 mm kan føles helt forskellige, alt efter hvor fast skummet eller gummiet er. En tæt, fast måtte giver både polstring og stabilitet; en blød måtte i samme tykkelse giver kun det første. Det er den enkeltfaktor, produktbeskrivelser sjældent oplyser, og som du mærker med det samme.
Hvad en uafhængig test faktisk måler
Der findes én uafhængig dansk test af yogamåtter, og den er værd at kende — ikke for at udpege en vinder, men fordi den viser, hvad der overhovedet kan gå galt ved en yogamåtte.
Forbrugerrådet Tænk testede 15 yogamåtter på 4-5 mm og vurderede dem på seks parametre med hver sin vægt: greb (20 %), komfort og polstring (20 %), brugeroplevelse (20 %), holdbarhed (20 %), fugtoptag (10 %) og uønsket kemi (10 %). Holdbarheden blev målt som slidstyrke, rivstyrke og gennemboringsstyrke — både på nye måtter og efter opbevaring i varme, altså en simulering af ældning. Grebet blev testet både med tørre og våde hænder, og fire personer brugte måtterne i praksis.
Den fordeling er i sig selv brugbar, når du står og skal vælge: greb, komfort, brugeroplevelse og holdbarhed vejer lige tungt. Det svarer meget godt til, hvad erfarne udøvere selv fremhæver, og det er en påmindelse om, at en måtte, der kun er god på ét parameter, ikke er en god måtte.
Kemien varierer mere, end man skulle tro
Den del af testen, der overraskede mest, var kemien. I en kemitest af 14 måtter fandt Tænk:
- Naphthalen i tre måtter. Stoffet er i EU klassificeret som muligt kræftfremkaldende.
- Nitrosamindannende stoffer i én naturgummimåtte, i en mængde der oversteg grænsen for børneprodukter.
- PAH'er i flere måtter, overvejende i spormængder.
Seks af de fjorten måtter var helt eller stort set fri for de undersøgte stoffer og fik topkarakter; fire fik den dårligste.
Her er forbeholdet, og det er vigtigt: testen er fra november 2021. Recepturer ændrer sig, mærker skifter leverandør, og en måtte, der klarede sig dårligt dengang, kan være en anden vare i dag. Testen kan derfor sige noget om kategorien — at kemien varierer mellem tilsyneladende ens måtter, og at det er værd at tage alvorligt — men den kan ikke bruges til at udpege et konkret produkt som problematisk nu.
Det, du kan gøre i praksis, er til gengæld konkret:
- Kig efter OEKO-TEX-mærkning. Den betyder, at materialet er testet for et defineret sæt sundhedsskadelige stoffer. Det er den mest udbredte mærkning på området, og den kan aflæses direkte på produktsiden.
- Luft en ny måtte ud, før du bruger den indendørs. Tænks eget råd er at lade den ligge i et godt ventileret rum i en uges tid. Det gælder både plast- og gummimåtter.
- Tag lugten alvorligt. En kraftig, vedvarende plastlugt indendørs er stoffer, der afgasser til luften. Aftager den ikke, er måtten ikke et godt køb — uanset prisen.
Materialet afgør greb, levetid og lugt
Materialet er den anden store beslutning, og typerne opfører sig meget forskelligt.
PVC er den klassiske og billigste. Den er slidstærk, let at tørre af og har et fast, forudsigeligt greb — så længe du ikke sveder. Bliver den våd, bliver den glat. PVC har lukkede celler og optager derfor hverken fugt eller støv, men det betyder omvendt, at snavs og sved lægger sig på overfladen og skal tørres af oftere. PVC er et plastmateriale, der ikke nedbrydes naturligt, og det er hovedindvendingen mod den. Til gengæld holder en fornuftig PVC-måtte i årevis.
TPE er blevet standarden i mellemklassen. Materialet er lettere end PVC, mere eftergiveligt og kan genanvendes. Grebet er godt i tørre forhold, men TPE er blødere, så en TPE-måtte i samme tykkelse føles mindre fast end en PVC-måtte. Den er ofte det bedste køb, hvis du vil have lav vægt og rimelig pris.
Naturgummi er materialet med det bedste greb, og det er ikke tæt på. Erfarne udøvere beskriver gummimåtter som "så grippy, at det er urealistisk". Prisen er tre ting: måtten er tung, den er dyrere, og den lugter kraftigt af gummi i starten. Det sidste er værd at vide på forhånd — flere beskriver at have været overraskede, men også at lugten forsvinder efter nogle uger. Naturgummi tåler desuden ikke sol: materialet tørrer ud og revner, så skal måtten bruges udendørs jævnligt, er plast det rigtige valg.
Kork er kommet til de senere år og har en egenskab, ingen af de andre har: grebet bliver bedre, når overfladen bliver fugtig. Det gør kork interessant til svedig træning. Korkmåtter har typisk en gummiunderside, føles fastere end skum og er naturligt antibakterielle.
Uld er den mest specielle, og vi fører den, fordi den løser et andet problem: en håndvævet uldmåtte er ikke bygget til vinyasa, men til meditation, restorativ yoga og siddende praksis, hvor du vil have varme og et naturmateriale mod huden frem for maksimalt greb. Lammeuld og lammeskind hører til samme gruppe.
Bomuld og jute er de tyndeste naturmaterialer. De bruges typisk som et lag oven på en anden måtte eller til meditation, og de vaskes lettere end alt andet. Alene på et hårdt gulv giver de næsten ingen polstring.
Bambus og PU-læder møder du i den dyre ende. PU-læder giver en glat, let overflade med godt tørt greb, mens bambus optræder som topfinish på gummimåtter. Begge er nichevalg frem for førstegangskøb.
Greb — og hvad du gør ved svedige hænder
Hvis du glider i nedadvendt hund, er det sjældent din teknik. Det er måtten, og det er det hyppigste konkrete problem, folk søger hjælp til. Tænk vægter da også grebet lige så højt som komforten, og de tester det både med tørre og våde hænder — netop fordi de to ting ikke følges ad.
Der er tre veje, og de virker forskelligt:
- Vælg materiale efter sved. Naturgummi og kork holder grebet, når det bliver fugtigt. PVC og TPE gør ikke.
- Læg et håndklæde over. Et yogahåndklæde eller et almindeligt mikrofiberhåndklæde ovenpå måtten er det billigste og mest brugte greb blandt folk, der dyrker hot yoga. Nogle fugter det bevidst, fordi et let fugtigt håndklæde griber bedre end et tørt.
- Overvej ikke at bekæmpe det med tykkelse. Sved og tykkelse er to uafhængige problemer, og en tykkere måtte løser ikke et glat greb.
Et konkret råd fra en erfaren udøver, der går igen: vælg måtte efter din primære yogaform frem for at lede efter én måtte til alt. Flow og vinyasa prioriterer greb. Yin og restorativ prioriterer tykkelse. Hot yoga kræver et syntetisk materiale eller kork, der ikke suger fugt. En måtte, der skal kunne det hele, kommer til at gå på kompromis et sted — og det sted opdager du typisk midt i en time.
Køber du online, så brug returretten til at afprøve grebet. Fjorten dages fortrydelsesret gælder, og greb er lige præcis den egenskab, ingen produktbeskrivelse kan formidle troværdigt.
Hvilken side skal opad?
Et spørgsmål der stilles langt oftere, end nogen produktside svarer på — og det har et entydigt svar.
Den strukturerede side skal opad, den glatte side nedad. Oversiden er ru, nubret eller mønstret og giver greb mod hænder og fødder. Undersiden er glat og skridsikker mod gulvet, så måtten bliver liggende. Vender du den forkert, glider hele måtten, og du tror så let, at det er måttens kvalitet, der er noget galt med.
På måtter, hvor begge sider ligner hinanden, er tommelfingerreglen at lade den side, hvor mønsteret eller logoet står rigtigt, når du står ved kortenden, vende opad. Er der ingen forskel overhovedet — hvilket forekommer på tynde TPE-måtter — er den vendbar, og så er det ligegyldigt.
Størrelse: standard passer ikke alle
Standardmålet er omkring 61 × 173 cm. Det er valgt til en person på cirka 165-175 cm, og er du højere, mærker du det med det samme: i nedadvendt hund havner hænderne eller fødderne uden for måtten.
Den mest brugbare regel kommer fra Forbrugerrådet Tænk og er skarpere end "vælg en lang, hvis du er høj": måtten bør være 10-20 cm længere end din højde. Er du 178 cm, skal du altså op på mindst 188 cm — og så er standardmålet på 173 cm for kort, selvom du ikke føler dig særlig høj.
- Længde: 173 cm er standard, 180-200 cm er "lang", og 200 cm findes hos flere mærker. Enkelte fører 220 cm.
- Bredde: 61 cm er standard. Ekstra bredde (66-80 cm) er relevant, hvis du laver meget gulvarbejde eller ligger meget ned, og den giver plads til at folde måtten på langs under knæene uden at ende uden for kanten.
- Kvadratiske og dobbeltbrede måtter findes til parøvelser, akroyoga og til at have en fast plads derhjemme. De er tunge og ikke tænkt til transport.
Vær opmærksom på, at større måtter vejer mere. En bred naturgummimåtte i 200 cm kan nemt veje 3-4 kg, og det er en reel forskel, hvis måtten skal med til holdtræning.
Rejsemåtter og foldbare måtter
En rejsemåtte er ikke bare en tynd måtte — den er en anden type produkt med et andet formål.
Foldbare måtter kan lægges sammen som et stykke stof i stedet for at rulles. Det gør dem nemme at have i en kuffert eller rygsæk, og de fylder væsentligt mindre end en rullet måtte. Prisen er en foldekant: der bliver et mærke, hvor folden sidder, og på tynde måtter kan det mærkes under hånden.
Rejsemåtter i 1,5-3 mm vejer typisk under et kilo. De er tænkt til at ligge oven på studiets måtte, ikke til at bruge alene på et hårdt gulv — det er den forventning, folk oftest bliver skuffede over. Bruger du den alene på fliser, får du stort set ingen polstring.
En praktisk mellemvej: en tynd, grippy rejsemåtte oven på en tykkere måtte derhjemme. Du får polstringen nedefra og grebet foroven, og du kan tage den tynde med alene, når du er ude.
Opvarmede yogamåtter
En mindre, men reel produkttype: måtter med indbygget varme, ofte markedsført med infrarød varme.
De er tænkt til to ting — at gøre koldt gulv brugbart om vinteren, og at holde musklerne varme under restorativ og yin yoga, hvor du ligger stille længe og hurtigt bliver kold. De kræver strøm, kan ikke rulles så stramt som en almindelig måtte og skal håndteres efter producentens anvisning ved rengøring, netop fordi der er elektronik indeni.
For langt de fleste er det ikke et førstegangskøb. Er problemet et koldt gulv, løser et tæppe eller en tykkere måtte det billigere. Er problemet at blive kold under lange, stille sessioner, kan varmen give mening — men overvej også en uldmåtte, som gør noget af det samme uden strøm.
Yogamåtte, træningsmåtte eller pilatesmåtte?
De tre ord bruges i flæng i butikkerne, men produkterne er ikke ens, og forskellen er systematisk:
|
Tykkelse |
Bygget til |
Prioriterer |
| Yogamåtte |
3-6 mm |
Stående og bærende stillinger |
Greb og stabilitet |
| Pilatesmåtte |
8-15 mm |
Liggende og rullende øvelser |
Polstring af ryg og haleben |
| Træningsmåtte |
10-20 mm |
Gulvøvelser, mavebøjninger, HIIT |
Stødabsorbering |
En pilatesinstruktør, der også underviser i yoga, pegede på, at pilatesmåtter designet til gulvarbejde faktisk fungerer godt til yoga for dem, der har brug for ekstra polstring og stadig vil have stabilitet — men det er undtagelsen, ikke reglen. Bruger du en tyk træningsmåtte til yoga, får du netop det ustabile underlag, der gør balanceøvelser besværlige.
Yoga under graviditet og yogamåtter til børn
Gravid: behovet ændrer sig gennem graviditeten, og det, der betyder mest, er plads og stabilitet — ikke ekstra blødhed. En bredere måtte giver plads til de mere åbne stillinger, og et fast underlag gør det lettere at rejse sig og lægge sig, som er den bevægelse, der bliver besværlig. En meget blød måtte gør netop det sværere. Tal med din jordemoder eller instruktør om selve øvelserne; her handler det kun om underlaget.
Børn: en kortere og tyndere måtte er både lettere at håndtere og billigere at skifte, når den bliver slidt. Til gengæld er det netop her, kemien fortjener opmærksomhed — Tænks fund af nitrosamindannende stoffer blev vurderet mod grænsen for børneprodukter, og en måtte, børn ligger og ruller på, bør have OEKO-TEX eller tilsvarende og være luftet grundigt ud først.
Tilbehør, der reelt bruges
- Bærestrop er den simpleste og billigste løsning: en justerbar strop om den rullede måtte. Vejer intet, koster lidt.
- Taske eller etui beskytter måtten mod snavs på vejen og har typisk plads til håndklæde og flaske. Mest relevant, hvis måtten transporteres flere gange om ugen.
- Yogahåndklæde i mikrofiber lægges over måtten og er standardløsningen til hot yoga. Det kan vaskes i maskine, hvilket måtten ikke kan — og det er hele pointen.
- Knæpude er et lille, tykt stykke skum, du flytter rundt efter behov. Det er det billigste alternativ til at købe en tykkere måtte, og det er også det, erfarne udøvere selv anbefaler.
- Måtterens i sprayform er bekvemt, men ikke nødvendigt — se afsnittet om vedligehold.
Hvad koster en yogamåtte — og hvornår er dyrere bedre?
Prisniveauerne i Danmark ligger nogenlunde fast:
- Under 150 kr: tynde PVC- eller skummåtter. Fungerer til at ligge på foran fjernsynet og til lejlighedsvis udstrækning. De skaller typisk og mister grebet inden for et års jævnlig brug.
- 150-400 kr: det brede midterfelt i TPE eller tættere PVC. Her ligger de fleste fornuftige allround-måtter, og for langt de fleste er det nok.
- 400-900 kr: naturgummi, kork og de tunge, tætte måtter fra de kendte mærker. Her køber du greb og levetid, ikke komfort.
- Over 900 kr: specialmåtter, store mål, håndvævede naturmaterialer og de dyreste modeller fra de førende mærker.
Det mest brugbare, jeg har fundet om prisspringene, kom fra en bruger, der havde ejet flere: forskellen mellem en måtte til 150 kr og en til 400 kr er stor. Forskellen mellem 400 kr og 1.100 kr er mærkbar, men langt mindre. Det er klassisk aftagende udbytte, og det betyder, at midterfeltet er der, de fleste får mest for pengene.
Modvægten hører med, for den er lige så velbelagt. Flere langtidsbrugere fortæller, at deres billige måtte har holdt i årevis og fungerer fint, og at man ikke behøver bruge over hundrede dollars, medmindre man træner dagligt eller laver krævende stillinger. En anden beskriver en Manduka-måtte fra 2015, der stadig er i brug, mens partneren har været igennem tre trendy måtter på jagt efter noget bedre. Begge dele kan være sandt: den dyre måtte holder længere, og den billige er tit nok.
Ét råd om det billigste hjørne går dog igen med usædvanlig styrke: de allerbilligste no-name måtter skaller efter få ugers brug og lugter kraftigt af plast. Springet fra det absolut billigste til det næstbilligste er det springet, der betyder mest.
Hvad med måtterne fra møbel- og discountbutikkerne?
Mange søger direkte efter yogamåtter fra de store kæder, og det er et rimeligt sted at starte. En måtte til under hundrede kroner fra en møbel- eller discountkæde er et fint førstekøb, hvis du vil finde ud af, om yoga er noget for dig. To ting skal du bare vide:
- Det er typisk tynde skum- eller PVC-måtter, der mister grebet og begynder at skalle inden for det første års jævnlige brug.
- De billigste var også repræsenteret i kemitesten. Det er ikke et argument mod dem som klasse — flere billige måtter klarede sig fint, og enkelte dyre klarede sig dårligt — men det er et argument for at lufte enhver ny måtte grundigt ud og reagere på vedvarende plastlugt.
Skifter du senere, er det næsten altid grebet, du savner. Det er dér, du mærker forskellen først.
Vask og vedligehold
Her er det vigtigste råd, og det bliver overtrådt hele tiden: din yogamåtte må ikke i vaskemaskinen. Maskinens tromling og centrifugering flår materialet fra hinanden, og på naturgummi ødelægger den strukturen permanent. Det gælder også, selvom måtten føles som et stykke stof.
Sådan gør du i stedet:
- Tør af med en klud opvredet i 30-40 grader varmt vand. Skal der rengøringsmiddel til, er en smule eddike i et par liter vand nok — det er både billigere og mildere end en dedikeret måtterens.
- Skrub let, hvis der er synligt snavs. Overfladen tåler en klud, ikke en skuresvamp.
- Lad den lufttørre helt. Hæng den over en dør, et tørrestativ eller læg den fladt ud.
Rul aldrig måtten sammen, mens den er fugtig. Det er den hurtigste vej til mug og sur lugt, og lugten forsvinder ikke igen. Det er også den hyppigste årsag til, at en ellers god måtte bliver kasseret.
Materialespecifikke forbehold:
- Naturgummi tåler ikke store mængder vand over tid — materialet tørrer ud, mister elasticitet og revner. Undgå sprit og oliebaserede opløsningsmidler helt; de nedbryder gummiet. Og hold måtten væk fra direkte sol.
- PVC optager ikke fugt, men netop derfor lægger sved og støv sig på overfladen. Den skal tørres af oftere, ikke grundigere.
- Bomuld og jute kan de fleste steder vaskes efter producentens anvisning — det er den eneste materialegruppe, hvor maskinvask kan komme på tale, og kun hvis producenten skriver det.
- Opvarmede måtter har elektronik indeni og må kun tørres af, aldrig lægges i vand.
Sveder du meget, så tør måtten af efter hver træning. Sved nedbryder både skum og gummi og er den hyppigste årsag til, at grebet forsvinder før tid.
Et signal, du skal reagere på: begynder overfladen at flage eller efterlade partikler på gulvet, er måtten ved at være færdig. Det sker for skummåtter, ikke for gummi- og korkmåtter, som i stedet slides jævnt tyndere.
Når måtten er slidt op
En udtjent yogamåtte er ikke oplagt at komme af med, og de fleste ender med at smide den ud. Der er bedre muligheder.
Genbrug den derhjemme først. En gammel måtte klippes let i stykker og bruges som skridsikkert underlag under et tæppe eller en skærebræt, som beskyttelse på skarpe hjørner, som knæpude i haven, som dræn i bunden af en urtepotte eller som polstring om skrøbelige ting ved flytning. Det er den billigste og mest oplagte anvendelse, og en måtte rækker langt.
Bortskaffelse. Måtten er et blandingsprodukt og hører til hård plast på genbrugspladsen, ikke i restaffaldet, medmindre din kommune anviser andet — reglerne varierer, så tjek din egen kommunes sorteringsvejledning. Naturgummi- og korkmåtter sorteres som restaffald de fleste steder, da de ikke kan genanvendes med plasten.
Afgiver måtten fortsat en kraftig kemisk lugt indendørs, er der ingen grund til at gemme på den. Så er den bedst anbragt på genbrugspladsen.
Match måtten til din yogaform
| Yogaform |
Vigtigst |
Anbefalet tykkelse |
Materiale |
| Vinyasa / power / flow |
Greb, stabilitet |
4-5 mm |
Naturgummi, kork, tæt PVC |
| Hot yoga / bikram |
Greb ved sved |
4-5 mm |
Kork eller syntetisk + håndklæde |
| Hatha |
Allround |
5-6 mm |
TPE, PVC, naturgummi |
| Yin / restorativ |
Polstring |
6-8 mm |
TPE, uld ovenpå |
| Meditation / åndedræt |
Varme, komfort |
valgfri |
Uld, bomuld, kork |
| Pilates og gulvtræning |
Polstring af ryg |
8-15 mm |
TPE, NBR-skum |
| Rejse og studie |
Vægt, pakkemål |
1,5-3 mm |
Naturgummi, PU, foldbar |
Mærkerne du møder
Markedet deler sig groft i tre lag, og det er nyttigt at kende, før du sammenligner priser.
De internationale specialmærker — Manduka, Jade, Liforme, Lululemon, Gaiam — er dem, erfarne udøvere selv nævner, når de bliver spurgt. De ligger typisk fra 500 kr og opefter, og det, du betaler for, er greb og levetid. Manduka går igen oftest i brugerdiskussioner, både for Pro-serien og den lettere PROlite.
De nordiske sports- og livsstilsmærker — Casall, Abilica, Moonchild, Kurma, Equilibrium, Endurance, Athlecia — fylder mest i danske butikker og dækker midterfeltet. Casall er det mærke, danskerne oftest søger direkte på, og fører både kork, uld og klassiske måtter i flere tykkelser.
Sports- og modemærkernes måtter — Adidas, Reebok, Nike — er ofte tykkere skummåtter i den billige til mellemste ende, købt lige så meget på mærket som på egenskaberne.
Hertil kommer de danske naturmåtte-mærker som Vishnu og Cocoon, der laver håndvævede uldmåtter i en helt anden tradition end de øvrige.
Vores udvalg af yogamåtter
Vi samler yogamåtter fra elleve danske forhandlere, og udvalget spænder fra tynde PVC-måtter i den billigste ende til håndvævet uld og tætte naturgummimåtter fra de kendte mærker. De mærker, du oftest møder hos os, er Adidas, Odin, Wohlstand, Reebok, Equilibrium, Kurma, Moonchild, VirtuFit og Manduka.
De kuraterede måtter øverst på siden dækker bevidst hele spændet: en tynd, billig måtte til den, der bare skal have noget at ligge på, TPE-måtter i midterfeltet, en 10 mm måtte til dig med ømme knæ eller til rolige former, en håndvævet uldmåtte til meditation og siddende praksis, og Manduka PROlite, som er den model, erfarne udøvere hyppigst selv nævner, når de bliver spurgt hvad de bruger.
Vær opmærksom på præcis det, teksten ovenfor gennemgår: den tykkeste måtte i vores udvalg er ikke den bedste for de fleste. Den er det rigtige valg til yin, restorativ yoga og til dig med knæproblemer — og det forkerte valg, hvis du laver flow og gerne vil stå fast. Vælg efter din yogaform, ikke efter hvor blød måtten føles i butikken.
Sådan har vi udvalgt produkterne på denne side
Vi har gennemgået alle 238 produkter i kategorien fra 24 danske forhandlere og udvalgt 6 modeller ud fra specifikationer, eksisterende tests og ægte brugererfaringer med kildeangivelse.
Vi skriver kun »bedst i test«, når vi selv har haft produktet fysisk i hænderne. Alle andre vurderinger bygger på research, og det fremgår af teksten. Der findes ingen opdigtede testvindere på Fitnesstjek.
