Home gym

TITAN LIFE Home Gym II er den maskine i udvalget, hvor du kan komme hele kroppen igennem uden at rejse dig, og den er samtidig den bedst dokumenterede af multistationerne. To forhandlere oplyser de samme tal, hvilket i denne kategori er sjældnere, end det burde være.

Vægtstakken er 75 kilo, og maskinen tager op til 80. Pladerne måler 38 gange 18 gange 4 centimeter og vejer fem kilo stykket — femten plader i søjlen. At de er på fem kilo er både maskinens største bekvemmelighed og dens tydeligste begrænsning: du skifter vægt på et sekund ved at flytte splitten, men du kan ikke gå mindre op end fem kilo ad gangen. Til bryst, ryg og ben er det fint. Til biceps og triceps er fem kilo et stort spring, og dér kommer du til at køre den samme vægt i længere tid, end du ville med håndvægte.

Her er den ting om vægtstakke, som ingen produktside forklarer: 75 kilo på stakken er sjældent 75 kilo i hånden. Hver gang kablet løber om en ekstra remskive, ændres den kraft, du skal yde — på nogle øvelser er den reelle belastning omkring halvdelen, på andre næsten det hele. Det er ikke snyd, det er mekanik, men det betyder, at du ikke kan sammenligne stakkens tal med dine håndvægte. Udvekslingsforholdet oplyses ikke her, så brug tallet til at følge dig selv fra uge til uge.

Maskinen er 200 centimeter høj og fylder 90 gange 178 centimeter på gulvet — under to kvadratmeter, og lav nok til at stå i en kælder eller en garage, hvor et power rack på 220 ikke kan. Stellet er af 50 gange 50 millimeters firkantrør med 1,8 millimeters godstykkelse, og der er trækpunkter flere steder med håndtag, du selv vælger til. Kablet er fem millimeter.

Polstringen er 5,5 centimeter tyk, puderne måler 29 gange 36 og 70 gange 30 centimeter, og sædet sidder 49 centimeter over gulvet. Maks brugervægt er 150 kilo, hvilket er det højeste, nogen i kategorien angiver.

Det er værd at være ærlig om, hvad en multistation ikke kan. Squat med stangen på ryggen, dødløft fra gulv og bænkpres med fri stang findes ikke på nogen kabelmaskine, og det er de tre øvelser, der bygger mest styrke. Til gengæld kan vægten ikke lande på dig, du kan skifte øvelse på ti sekunder, og du kan gå til udmattelse alene uden sikkerhedsarme. Erfarne hjemmetrænere vælger næsten altid rack og frie vægte, når de bliver spurgt, hvad de ville starte med i dag — men de samme tråde er også fulde af folk, der aldrig kom i gang med frie vægte, fordi teknikken skulle læres først.

Et godt råd, hvis maskinen skal holde: kabler og remskiver er sliddelene på enhver multistation, og kabler til ukendte mærker er svære at skaffe. Her er der to års reklamationsret, som svarer til købelovens, og et kendt mærke bag. Tør maskinen af efter brug, og hold øje med, om kablet begynder at trævle ved endebeslagene.

Begynd med det, produktnavnet lover, og som produktsiden ikke forklarer. Maskinen hedder Boxing Multi Station, og der ligger en sandsæk med i leveringen — den står som den syvende kasse på pakkelisten. Men hverken sækkens vægt, dens ophæng eller en eneste bokseøvelse er beskrevet nogen steder på siden. Til gengæld kan man se, at boksedelen er der: samme forhandler sælger den almindelige Ragnarok-multistation i 108 centimeters bredde, mens den her måler 265. Der er altså halvanden meter maskine mere, og 42 kilo mere stål. Vil du vide, hvor tung sækken er, og hvordan den hænger, skal du spørge, før du bestiller.

Det er ærgerligt, for resten af maskinen er velbeskrevet. Vægtstakken er 100 kilo, som er standarden i kategorien, og listen over øvelser er den længste i udvalget: over femogtyve navngivne bevægelser fra siddende brystpres, flyes og close grip over latissimustræk, roning og reverse fly til benpres, benspark, benbøj, abduktion, bicepscurl, tricepspres og mavebøjninger. Der er både høje og lave trækpunkter og både en- og tohåndsvarianter af de fleste øvelser.

Stellet er firkantrør i 50 gange 50 og 50 gange 75 millimeter med 1,5 millimeters gods, og maskinen vejer 227 kilo, når den står samlet. Det er ikke et tal, du skal springe over: en maskine på over to hundrede kilo står, hvor du sætter den, og den bliver ikke flyttet igen.

Og her er den vigtigste praktiske oplysning. Målene er 210 centimeter i højden, 265 i bredden og 226 i dybden. Det er næsten seks kvadratmeter gulv — mere end det dobbelte af, hvad en almindelig multistation kræver, og mere end et squat rack med frie vægte. De 210 centimeter i højden går til gengæld fint i de fleste kældre og garager.

Leveringen kommer i syv kasser, og den længste er 189 centimeter lang og vejer 63 kilo. Mål den smalleste passage ind til rummet, før du bestiller — trappesvinget, dørbredden og den frie højde. Et stykke stål på 189 centimeter, der ikke kan komme om et hjørne, er en dyr fejl, og den kan ikke rettes efter levering.

Om vægtstakken skal du vide dette: 100 kilo på stakken er sjældent 100 kilo i hånden. Hver gang kablet løber om en ekstra remskive, ændres den kraft, du skal yde — på nogle øvelser er den reelle belastning omkring halvdelen, på andre næsten det hele. Udvekslingsforholdene oplyses ikke, så tallet er til at følge dig selv med, ikke til at sammenligne med dine håndvægte.

Det, en kabelmaskine aldrig kan, er squat med stang på ryggen, dødløft fra gulv og bænkpres med fri stang. Til gengæld kan vægten ikke lande på dig, du skifter øvelse på ti sekunder, og du kan gå til udmattelse alene. Kombinationen med en sandsæk er faktisk fornuftig netop dér: bokseintervaller hæver pulsen på en måde, en vægtstak ikke gør, og det er den ene ting, et rent styrkesetup mangler.

Maks brugervægt og garanti oplyses ikke.

Det her er den pakke, der gør dig færdig på én gang: stativ, olympisk stang, skiver, låse, en justerbar bænk og en squat pad. Ingen af delene skal købes bagefter, og det er hele pointen — det hyppigste, hjemmetrænere fortryder, er ikke at have købt for lidt, men at have købt billigt og skullet skifte det igen efter et år.

Stativet er 112 gange 125 gange 164 centimeter i firkantrør på 60 gange 60 millimeter med to millimeters gods, og det vejer 39 kilo. J-krogene kan sættes i femogtyve positioner op til 155 centimeter, og der er to skivepinde bagpå. Vigtigst: der følger sikkerhedsarme med på otteogtredive centimeter, og både kroge og arme er angivet til 250 kilo. Det lyder som en detalje, men det er det ikke — sikkerhedsarme er dét, der gør det forsvarligt at squatte og bænkpresse alene, og de mangler eller sælges som tilbehør på en stor del af stativerne i det danske marked.

Stativet er til gengæld et squat rack, ikke et power rack. 164 centimeter i højden betyder, at der ikke er nogen pull up-stang, og at du står uden for stativet frem for inde i det. Til squat og bænkpres er det rigeligt; skal du kunne hænge i en stang, skal du købe den separat og bore i en væg.

Stangen er 220 centimeter, vejer 20 kilo, har 28 millimeters greb og tager 50 millimeters skiver. Skiverne er fire af hver: 1,25, 2,5, 5 og 10 kilo. Læg dem sammen, og du har 75 kilo jern — med stangen 95. Pakkens navn siger 90 kilo, så tallet dækker ikke pakkelisten præcist; spørg, hvis det nøjagtige antal betyder noget for dig.

Uanset hvordan det tælles er det den vigtigste ting at forstå ved pakken: den tungeste skive er ti kilo, og der er fire af dem. Det sætter loftet på stangen omkring femoghalvfems kilo i alt. Til bænkpres, skulderpres, roning og de fleste andre øvelser holder det i lang tid. Til squat og dødløft rammer mange loftet inden for det første halve år, og så skal der købes skiver til. Det er ikke en fejl ved pakken — det er dét, en startpakke er — men det er værd at vide fra dag ét.

Bænken er den skjulte perle. Ryglænet har elleve positioner fra minus femten til femogfirs grader, sædet har fire, polstringen er 54 millimeter, sædet sidder 45 centimeter over gulvet, og den er angivet til 350 kilo inklusive din egen kropsvægt. Der er transporthjul, så den kan trilles væk. En bænk med elleve rygpositioner er ikke standardudstyr i en startpakke.

Et praktisk forbehold: hullerne i stativet er 26 millimeter. Det tal afgør, hvilket tilbehør der passer, og det er ikke et af de mest udbredte mål. Vil du senere sætte dip-arme, en landmine eller en anden J-krog på, skal du finde dele til netop dette hulmål.

Og husk gulvet. Stativ, bænk, stang og skiver vejer tilsammen omkring 160 kilo, før du selv træder på — på et træbjælkelag skal fødderne stå over bjælker, ikke midt imellem.

Odin Multi-Lat Tower er ikke en multistation med indbygget vægt. Det er et træktårn, du selv læsser med vægtskiver, og skiverne følger ikke med. Det skal du vide først, for det ændrer regnestykket: har du allerede olympiske skiver liggende, er tårnet en billig måde at få kabeltræk i huset på — har du ingen, skal skiverne lægges oveni.

Hullet er 50 millimeter, altså olympisk mål. Det er den gode nyhed for den, der i forvejen har et stativ med olympisk stang: de samme skiver kan bruges begge steder, og du behøver ikke et parallelt sæt. Har du derimod et gammelt sæt i 30 millimeter, passer de ikke.

Det, tårnet kan, er latissimustræk, roning nedefra samt biceps og triceps. Det lyder som en kort liste, men se på, hvad den dækker: det er trækbevægelserne. Et almindeligt hjemmesetup med stativ, stang, skiver og bænk er stærkt til alt, du presser — squat, bænkpres, skulderpres — og påfaldende svagt til alt, du trækker, medmindre du kan tage pull ups eller har en makker. Et træktårn lukker præcis det hul, og det er derfor, det giver mest for pengene som anden eller tredje anskaffelse frem for som den første.

Der følger både en lang og en kort trækstang med, hvilket er mere, end mange træktårne har. Den lange bruges til bredt latissimustræk, den korte til smalt greb og til biceps og triceps — så du slipper for at købe håndtag til efter en måned.

Tårnet er ikke foldbart og er beregnet til én bruger ad gangen.

Og så det ærlige: produktsiden oplyser meget lidt. Der står hverken mål, egenvægt eller maksimal brugervægt, og det er tre ting, du har brug for. Målene afgør, om tårnet kan stå, hvor du har tænkt — et træktårn er højt, fordi trækket skal komme oppefra, og lav loftshøjde i en kælder eller en garage er kategoriens hyppigste overraskelse. Egenvægten afgør, om det står fast, når du trækker nedad i et kabel med skiver på: et let tårn uden bolte i gulvet kan lette i bagkanten. Og maksimal brugervægt er værd at kende, hvis du er tung, for på roning nedefra hviler en del af din vægt på maskinen.

Den fjerde ting, der ikke fremgår, er den mest funktionelle: om der er en lårholder over benene i siddende stilling. På latissimustræk er den ikke en bekvemmelighed — når vægten på stakken nærmer sig din egen kropsvægt, er det dig, der bliver løftet op fra sædet, hvis der ikke er noget at klemme benene ind under. Spørg om alle fire ting, før du bestiller.

Et godt råd med på vejen: kabler og remskiver er sliddelene på ethvert kabeltårn. Tør det af efter brug, og hold øje med, om kablet begynder at trævle ved endebeslagene — det er dér, det først går, og det er dér, du kan nå at opdage det i tide.

Abilica PR 550 er udvalgets eneste rigtige power rack — et stativ, du står inde i — og det er samtidig den eneste pakke, hvor bumperskivernes ydre diameter faktisk er oplyst. Alle fire skivestørrelser måler 45 centimeter på tværs, og det er hele grunden til, at bumperskiver findes: uanset om du har fem eller tyve kilo på stangen, ligger den i samme højde over gulvet, cirka toogtyve centimeter, og dødløftet starter derfor samme sted hver gang. Skiverne varierer kun i tykkelse — 30, 59, 71 og 81 millimeter for henholdsvis 5, 10, 15 og 20 kilo.

Der følger fire af hver på fem og ti kilo og to af hver på femten og tyve, altså 130 kilo gummi, plus en olympisk bumperstang på 220 centimeter og 20 kilo. 150 kilo i alt, hvilket er dét, pakkens navn siger. Låsene er af klemtypen, som lukkes med én hånd.

Stativet er 168 gange 123 gange 222 centimeter i tre millimeters stål — halvanden gang så tykt gods som de fleste hjemmestativer — og det har noget, som almindelige power racks ikke har: kabeltræk i tre positioner, vandret, lodret og justerbart. Med latstang, nedtræksstang og to håndtag i pakken betyder det, at du får både latissimustræk, roning og kabeløvelser i samme stel som squat og bænkpres. Det er den løsning, der fylder mindst, hvis du vil have både frie vægte og kabler. J-krogene har UHMW-beskyttelse, altså en slidplast, der forhindrer stangen i at skrabe lakken af krogen og krogen i at ridse stangens riller.

Bænken er en FID-model, der kan sættes fladt, skråt og nedad, og den er angivet til 500 kilo samlet belastning.

Nu til badgen, for den skal tages alvorligt begge veje. Stativet er bygget til at holde: tre millimeters stål, bumperskiver der ikke ruster, og en pakke, hvor intet skal skiftes efter et år. Men 222 centimeter er højt. Skal du kunne bruge pull up-stangen, skal der femogtyve til tredive centimeter fri højde ovenover, og så er du oppe på cirka 250 centimeter loftshøjde. Garager har ofte lavere loft end huse, og mange har en portmotor, der kører netop dér, hvor stativet skal stå. Mål det, før du bestiller — det er ikke til at rette bagefter.

Den anden garageting er fugt. En uopvarmet garage har fugtig luft, og fugtig luft ruster stænger, skiver og racks. Bumperskiverne er gummibeklædte og tager det pænt; det er stangens riller og krave, der går først. Et lag olie på stangen om vinteren og en affugter eller en varmeblæser på timer løser det meste — og det er den hyppigste årsag til, at brugt garageudstyr ser slidt ud.

Det, der ikke fremgår, er stativets rørmål og hulafstand og hvor meget J-krogene er godkendt til. Hulafstanden afgør, hvor præcist du kan sætte krogene til bænkpres, og krogenes belastning er det tal, der siger, hvor tungt du kan gå. Begge dele er værd at spørge om.

Flow Fitness DSG100i vejer tolv kilo og er fem en halv centimeter tyk. Det er hele historien om, hvorfor den findes: en maskine, der kan stå bag en dør eller ligge under en seng, og som dækker over hundrede øvelser uden en eneste vægtskive i huset. Til sammenligning fylder en almindelig multistation to gange to meter og vejer over to hundrede kilo.

Modstanden kommer fra en elmotor i stedet for fra vægte. To kabler trækkes ud af huset, og motoren bremser dem med den kraft, du har valgt — fra ét til tredive kilo pr. side i tredive trin, altså tres kilo samlet. Det tal er maskinens ærlige loft, og det er værd at være klar over: til bryst, ryg, skuldre og arme rækker tres kilo langt, men du kommer ikke til at squatte eller dødløfte tungt på den. Tres kilo er dér, hvor mange begynder på en dødløft, ikke hvor de slutter.

Til gengæld kan en motor noget, en vægtstak aldrig kan, og det er her, maskinen bliver interessant. Der er fire tilstande. Standard er konstant modstand som en almindelig kabelmaskine. Excentrisk gør vægten tungere på vej ned end på vej op, hvilket er den del af bevægelsen, muskler er stærkest i, og som ellers kræver en makker at udnytte. Kædetilstanden efterligner kæder hængt på en stang: modstanden stiger, jo længere ud i bevægelsen du kommer, så det bliver hårdest dér, hvor du har mest kraft. Og hastighedstilstanden bremser efter, hvor hurtigt du trækker. Ingen af de fire kan lade sig gøre med jern, og modstanden kan skiftes midt i et sæt.

Maskinen tæller selv gentagelser, konsollen viser tilstand og niveau med lysdioder, og der er stemmefeedback, når du skifter. Appen hedder Innodigym, er gratis og synkroniserer med Apple Health. Det sidste er værd at hæfte sig ved: den almindelige indvending mod smarte træningsmaskiner er, at de kan ende bag et abonnement, og at elektronik kan miste support, hvor en vægtskive ikke kan blive forældet. At programmerne er gratis fjerner den halve indvending — den anden halvdel gælder stadig.

Der følger to håndtag, et taljebælte og to ankelremme med, og huset er af aluminium. Maks brugervægt er 150 kilo, og der er to års producentgaranti.

Den praktiske afvejning ser sådan ud. Er plads dit hovedproblem — en lejlighed, et kontor, et soveværelse, et rum der også bruges til andet — løser den et reelt problem, og den løser det bedre end noget andet i udvalget. Er budgettet stramt, får du mere træning for pengene i et stativ med skiver. Og den mest forudsigelige mekanisme i hjemmetræning gælder også her: udstyr, der står fremme, bliver brugt langt oftere end udstyr, der skal hentes frem. En maskine på tolv kilo, der kan blive liggende, hvor du træner, har den fordel indbygget.

To forbehold ud over de tres kilo. Den kræver strøm og en app, hvor et sæt skiver ikke kræver noget. Og der er kun to købsanmeldelser at læse, hvilket er for lidt til at sige noget om, hvordan motoren og softwaren holder over år.

VirtuFit KH200 er den eneste maskine i udvalget, hvor du kan regne ud, hvor meget du faktisk løfter. Det lyder banalt, men det er kategoriens største blinde vinkel.

En vægtstak angives i kilo, og alle antager, at tallet er det, hænderne mærker. Det er det sjældent. Hver gang kablet løber om en ekstra remskive, ændres den kraft, du skal yde — det er ren mekanik, ikke snyd, men det betyder, at hundrede kilo på stakken kan være halvtreds i hånden. Netop den oplysning står ingen steder på nogen af de andre multistationer. Her står den: maskinen kører med både 1:1 og 2:1. På et 1:1-punkt er stakkens kilo dine kilo. På et 2:1-punkt er de det halve — så de 80 kilo i stakken bliver 40 ved håndtaget, mens vejlængden til gengæld bliver dobbelt så lang.

Det er ikke en svaghed. Det er sådan, alle kabelmaskiner er bygget, og et 2:1-punkt er dét, der giver en lang, jævn bevægelse på latissimustræk. Forskellen er, at du her kan planlægge din progression i stedet for at gætte, og at du kan sammenligne med dine håndvægte i stedet for at spekulere.

Stakken er 80 kilo og indstilles trinvist med en split. Øvelserne, forhandleren navngiver, er otte: brystpres, butterfly, latissimustræk, siddende roning, lav roning, bicepscurl i kabel, tricepspres nedad og benspark. Det er de fem klassiske trækbevægelser plus bryst og ben — nok til et komplet overkropsprogram, hvor det, der mangler, er squat, dødløft og bænkpres med fri stang. Dem kan ingen kabelmaskine.

Sæde og ryglæn kan justeres, maks brugervægt er 150 kilo, og der er to års producentgaranti, hvilket svarer til købelovens reklamationsret.

Maskinen vejer 167 kilo. Det er værd at tage alvorligt af to grunde. Den ene er, at den bliver stående, hvor den bliver samlet — vælg placeringen som en møbelplacering, ikke som en midlertidig. Den anden er gulvet: 167 kilo plus dig står på få punkter, og på et træbjælkelag bør fødderne stå over bjælker frem for midt imellem.

Det, der ikke fremgår, er målene. Hverken højde, bredde eller dybde står på produktsiden, og det er den ene oplysning, du har mest brug for, før du bestiller noget, der vejer 167 kilo og kommer i kasser. En multistation kræver typisk omkring to gange to meter fri gulvplads, og latissimustrækket kræver højde. Spørg om både opstillede mål og kassernes mål, og mål så den smalleste passage ind til rummet — trappesvinget og dørbredden. Det er den fejl, der ikke kan rettes efter levering, og den er den hyppigst fortrudte i hele kategorien.

Og en sidste, praktisk ting om enhver kabelmaskine: kablerne og remskiverne er sliddelene. Tør maskinen af efter brug, og se efter, om kablet begynder at trævle ved endebeslagene. Det er dér, det først går, og det er dér, du kan nå at opdage det, før det sker.