Trampolin til nedgravning

En trampolin til nedgravning er ikke rigtig et produktkøb. Det er et anlægsprojekt med en trampolin i midten — og det er værd at vide, før du sammenligner priser, for udgravningen og støttemuren koster ofte mere end selve trampolinen.

Til gengæld er der en grund til, at så mange gør det alligevel, og den bedste formulering af den kommer ikke fra en sælger, men fra en familie, der har haft en i årevis: en nedgravet trampolin bliver brugt langt mere end en fritstående. Den er så let at komme på og af, at børnene hopper i to minutter, løber videre og kommer tilbage — femten gange om dagen. Naboernes børn med fritstående trampoliner kom over for at bruge deres.

Denne side er derfor bygget som en gravevejledning med et produktvalg i, og ikke omvendt.

Kan man nedgrave en almindelig trampolin?

Det er det spørgsmål, Google stiller flest gange, og svaret afhænger af, hvem du spørger.

Producenternes svar er nej. BERG skriver ligeud, at man aldrig bør grave en almindelig trampolin ned: gør man det, lukker man helt for hullet under trampolinen og forhindrer luften i at slippe ud. Konsekvensen er, at springdugen ikke kan give efter, og at man hverken kan hoppe så højt eller så jævnt.

En installatør, der lever af at sætte dem ned, er mere præcis: det kan godt lade sig gøre. Det kræver bare, at du selv løser to ting, som en rigtig nedgravningsmodel har løst fra fabrikken — ventilationen og støttemuren — og at du graver dybere, fordi stellet er højere.

Og han peger på en tredje grund til at holde sig fra det, som er mere konkret end ventilationen: billige trampoliner er lavet af billigt stål, og billigt stål ruster i jorden. En fritstående model til under et par tusinde kroner er bygget til at stå på græsset med luft omkring sig, ikke til at stå i fugtig jord i ti år.

Konklusionen, der holder begge veje: en trampolin af høj kvalitet kan graves ned, men regnestykket falder som regel ud til fordel for en model, der er bygget til det, fordi den kommer med lavere stel, med støttekant og med ventilation — og fordi du så skal grave mindre og bygge mindre.

InGround eller FlatGround — de to systemer

Her forsvinder de fleste, fordi ordene bruges i flæng. De betyder to forskellige ting.

InGround. Springdugen ligger lavt, men stellet sidder cirka 20 cm over jordoverfladen og hviler på græsset. Du graver et hul til dugen og fjedrene, ikke til hele konstruktionen. Det giver et lavere hul, mindre jord at komme af med, og en naturlig ventilationsspalte hele vejen rundt.

FlatGround. Hele konstruktionen er integreret i jorden, stellet er skjult, og springdugen ligger i niveau med græsplænen. Det er det diskrete look, folk forestiller sig, når de siger "nedgravet trampolin" — ingen to meter høj konstruktion i synsfeltet og ingen nysgerrige blikke over hækken — og det kræver en dybere udgravning og en mere gennemført støttekonstruktion.

Sådan vælger du mellem dem:

Det ærlige råd: InGround er det fornuftige valg for de fleste. FlatGround er pænere, og hvis det åbne, plane look er hele grunden til, at du graver, så er det dét, du skal have — men vær klar over, at forskellen ligger i anlægsarbejdet og ikke i trampolinen.

Hvor dybt skal hullet være?

Det afhænger af modellen, og det endelige mål står altid i modellens egen manual. Men her er de danske pejletal, som er konsistente på tværs af kilder:

Hvor dybt hullet skal være, afhænger altså mest af diameteren — dybden vokser sammen med bredden. Bredden: der graves typisk 20-25 cm inden for stellet. Hullet er altså en anelse mindre end trampolinen, så kanten hviler på fast jord.

Hullets form er ikke en cylinder. Det skal være skålformet — dybest på midten, fladere ud mod kanten. Det er der to grunde til: dugen bevæger sig nedad på midten, når nogen lander, og skrå vægge skrider markant mindre end lodrette.

Sådan sætter du hullet af — det trin, alle vejledninger springer over. Slå en pløk i midten af hvor trampolinen skal stå. Bind en snor i pløkken, mål den ud til den halve diameter minus 20-25 cm, og gå en cirkel rundt, mens du drysser sand eller mel efter snoren. Nu har du et præcist omrids at grave efter. Til en firkantet trampolin bruger du fire pløkke og tjekker, at diagonalerne er lige lange — ellers er hullet et parallelogram.

Den tekniske løsning, erfarne selvbyggere bruger: grav først 25-30 cm ned i hele fladen, lav en afsats hele vejen rundt til at stille benene på, og skrån derefter ned mod midten. Bagfyld bunden med grus.

Hullets vægge — og hvorfor de skrider

Det her er den ene ting, der får projekter til at gå galt et par år efter.

Jord skrider. Et hul, der bare er gravet, falder langsomt sammen — hurtigst i sandet jord, langsommere i ler, men det sker. Derfor skal væggene støttes.

Det, folk bygger dem af:

• Cementblokke eller letklinkerblokke — den mest almindelige og den nemmeste at få til at stå lige.
• Muret sten eller tegl — pænest, dyrest, mest arbejde.
• Trykimprægneret træ, mindst 2×6 tommer i dimension. Billigt og hurtigt; holder ikke lige så længe.
• Stålplader — bruges af professionelle.
• Gamle jernbanesveller — billigt og udbredt, men vær opmærksom på, at ældre sveller kan være imprægneret med kreosot og ikke hører hjemme, hvor børn leger.

Nedgravningsmodeller løser det for dig. Det er hele forskellen på en InGround-model og en almindelig trampolin i et hul: den kommer med en støttekant, der holder jorden ude af hullet, og den er dimensioneret til det. Det er også derfor regnestykket ofte tipper — støttemuren og udgravningen koster ofte mere end trampolinen selv, og det siger endda en producent, der tjener på at sælge den billige løsning.

Vand og dræn — det, der afgør, om det holder

Vand er kategoriens største langsigtede problem, og det er meget nemmere at løse, før hullet er gravet.

Test jorden først. Bolius' anvisning er den bedste: grav et prøvehul i den dybde, trampolinen skal ned i, og lad det stå nogle timer. Samler der sig vand i bunden, står du med grundvand eller med jord, der ikke dræner, og så skal der en løsning til, før du graver videre. En hurtigere variant: hæld en spand vand i hullet og se, hvor lang tid det tager at sive væk.

Lerjord er den svære. Den er god at holde en hulvæg med og elendig at dræne igennem. Bor du på ler, skal du regne med en aktiv løsning.

Løsningerne, i stigende orden:

1. Grus i bunden. 10-15 cm nøddesten eller singels under fiberdug. Klarer normal nedbør på jord, der dræner.
2. Drænrør ud til siden. Et rør fra hullets laveste punkt til et sted, hvor vandet kan komme væk — en faskine, en grøft eller et lavere sted i haven.
3. Faskine. Et hulrum af faskinekassetter ved siden af, som tager toppen af regnvandet.
4. Dykpumpe. Den professionelle løsning, hvor jorden ikke dræner. En installatør formulerede det tørt: jo langsommere vandet siver væk, jo længere tid står det og æder hullets vægge.

Og en advarsel fra folk, der har gjort det: flere beskriver at have stået med en spand efter hvert kraftigt regnvejr, indtil de gav op og fik lagt dræn. Det er billigere at gøre rigtigt første gang end at grave op igen.

Ventilationen — hvorfor en nedgravet trampolin kan føles død

Det er kategoriens mest oversete detalje, og det er den hyppigste skuffelse — ikke sikkerhed og ikke vand, men at trampolinen ikke fjedrer ordentligt.

Årsagen er luft. Når nogen lander på dugen, presses luften under den ud til siderne. På en fritstående trampolin sker det af sig selv. I et hul har luften ingen vej ud, og der opstår et overtryk, der bremser dugen på vej ned. En producent beskrev resultatet præcist: det kommer til at føles som at hoppe på en madras.

De tre greb, der løser det:

1. Luft rundt om kanten. Bolius angiver 10-15 cm luft mellem jorden og trampolinkanten hele vejen rundt. Det er den vigtigste enkeltting.
2. En luftgennemtrængelig kantpude. Solide kantpuder lukker spalten. Nedgravningsmodeller har enten huller i puden eller såkaldte pad lifters, der løfter puden en anelse.
3. At trampolinen står let hævet. Det er præcis dét, InGround-konstruktionen med stellet 20 cm over jorden gør.

Tjek det, før du køber: står der ikke noget om ventilation i produktbeskrivelsen, er det sandsynligvis ikke en nedgravningsmodel — uanset hvad den hedder.

Før du graver: ledninger, jordbund og grundvand

Tre ting skal på plads, før den første spadestik.

Ledninger. Du er ved at grave en meter ned i din egen have. Der ligger måske kloak, vand, el, fjernvarme eller fiber. Bolius' anvisning er at konsultere ejendommens plan og grave forsigtigt. Ledningsejerregistret på ler.dk er det officielle sted at slå nedgravede ledninger op — og uanset hvad reglerne siger om private på egen grund, gælder det praktiske: den, der laver skaden, betaler for den. Ti minutter på forhånd er billigere end en overgravet fiberkabel.

Jordbunden. Se afsnittet om vand. Sandet jord kræver kraftigere støtte af væggene; lerjord kræver dræn.

Grundvandet. Prøvehullet er svaret. Står der vand i bunden efter nogle timer, skal du enten flytte trampolinen eller vælge en løsning, der ikke går så dybt — en InGround-model frem for FlatGround, for eksempel.

Hvor skal trampolinen stå?

Placeringen afgør både sikkerheden og hvor meget den bliver brugt.

Bolius' sikkerhedsanvisning er klar: placér ikke trampolinen i nærheden af træer, buske, terrasser eller andre hårde belægninger. Producenterne anbefaler mindst to meter fri afstand hele vejen rundt, og fri højde over.

Træer er værre, end de ser ud. Rødderne gør gravearbejdet svært eller umuligt, grene over en trampolin er en reel risiko, og bladene ender på dugen hele efteråret.

Skel og naboer. Hold afstand til skellet. Et hul tæt på skellet betyder, at du støtter naboens jord, og det er både et teknisk og et naboretsligt problem.

Hvor vandet samler sig. Det laveste punkt i haven er det dårligste sted at grave et hul.

Og en praktisk pointe, der ofte glemmes: trampolinen bliver brugt, hvis den kan ses fra køkkenvinduet. En nedgravet trampolin i et hjørne bag et hegn bliver brugt mindre end en, der ligger midt i det, der foregår.

Jorden — hvor bliver 5 kubikmeter af?

Det her er den detalje, ingen tænker på, og som stopper flere projekter end nogen anden.

En trampolin på 4 meter i diameter giver cirka 4-5 kubikmeter opgravet jord. Det er omkring otte til ti tons. Det svarer til en lille lastbil, og det ligger på din græsplæne, mens du arbejder.

Mulighederne:

• Brug den i haven. En jordvold, en hævet bed, en bakke til børnene. Det er den billigste løsning, og den skal planlægges, før du graver — ikke bagefter.
• Få den kørt væk. En anlægsgartner eller en container. Det er en selvstændig post i budgettet.
• Genbrugspladsen. Muligt, men de fleste modtager højst omkring ét ton om dagen, så det bliver mange ture med trailer.

Regn med det i budgettet fra starten. Det er ikke usædvanligt, at bortkørslen af jorden koster mere end sikkerhedsnettet.

Den gamle trampolin — bortskaffelse

En stor del af dem, der graver ned, har en fritstående trampolin i forvejen. Den skal et sted hen, og det er ikke gratis.

Skil den ad, før du kører. En samlet trampolin fylder en trailer; en adskilt fylder en fjerdedel. Fjedrene er det eneste, der tager tid, og en fjederkrog eller en skruetrækker gør det på tyve minutter.

På genbrugspladsen hører rammerørene til metal, dugen og kantpuden til småt brændbart eller plast alt efter kommunens sortering, og fjedrene til metal. Spørg på pladsen — reglerne varierer.

Eller sælg den. En fritstående trampolin med hel dug og intakt net har en reel brugtværdi, og de bliver hentet. Er dugen slidt, er den derimod ikke værd at sælge til nogen.

Og en tredje mulighed: rammen fra en gammel trampolin bliver ofte til en drivhusramme, en klatrestativ eller et hønsegårdstag. Det er ikke en spøg — det er en af de mest almindelige genbrug i danske haver.

Hvad koster det?

Der er tre poster, og de fleste undervurderer de to sidste.

1. Trampolinen. Nedgravningsmodeller ligger over fritstående af samme størrelse, fordi de har lavere stel, kraftigere ramme og støttekant.

2. Materialer til hullet. Støttemur, grus, fiberdug, eventuelt dræn eller pumpe.

3. Arbejdet. Enten din egen weekend eller en anlægsgartner. Flere danske firmaer sælger nedgravning som en fast ydelse, og at de ligger på Googles første side for et produktsøgeord fortæller, hvor stor den del er.

Den pejling, der er værd at have: en producent formulerede det sådan, at støttemuren og udgravningen ofte koster mere end trampolinen. Det er en producent, der siger det om sit eget marked — og det stemmer med, hvad danske brugere beskriver.

Det billigste sted at spare er ikke trampolinen. En billig trampolin i et dyrt hul er den dårligste kombination, der findes: du har betalt for hele anlægsarbejdet og får en trampolin, der ruster og skal skiftes om fem år, hvorefter hullet passer til noget, der ikke længere fås.

Selv eller entreprenør?

Begge dele er almindelige, og valget handler mest om jordbund og maskiner.

Gør det selv, hvis: jorden er nem at grave i, den dræner, du kan skaffe en minigraver eller anden gravemaskine, og du har et sted at gøre af jorden. En weekend med en minigraver og en hjælper er realistisk for et almindeligt hul.

Få hjælp, hvis: jorden er ler eller stenet, der er højt grundvand, hullet skal støbes eller mures, eller der skal lægges dræn til en faskine. Det er dér, projekter går galt, og det er dér, en fagmand tjener sit honorar hjem.

Mellemvejen, mange bruger: entreprenøren graver hullet og bortskaffer jorden på én dag, og du bygger selv støttekanten og monterer trampolinen.

En ting, du ikke skal spare væk: vær sikker på, at hullet er i vater, før trampolinen sættes ned. En skæv trampolin fjedrer skævt, og det opdages, når alt er samlet.

Levering — og hvorfor rækkefølgen betyder noget

Det lyder som en detalje og er det ikke, fordi et nedgravningsprojekt har en rækkefølge, der ikke kan byttes om.

Kolliet er stort. En trampolin på fire meter kommer som en palle med rammerør, fjedre, dug og kantpude — typisk 60-100 kg fordelt på flere kasser. Det er en fragtmandslevering, ikke pakkepost, og den sættes af ved kantstenen medmindre du har aftalt andet. Regn med to personer og en sækkevogn for at få den om i haven.

Rækkefølgen, der virker:

1. Prøvehul, ledningstjek og beslutning om placering.
2. Bestil trampolinen, og få leveringsdatoen.
3. Grav hullet og byg støttekanten inden trampolinen kommer.
4. Saml trampolinen ved hullet og sæt den ned.

Rækkefølgen, der ikke virker, er den, de fleste vælger: trampolinen kommer først, og så ligger der en palle på plænen i tre uger, mens vejret er dårligt, og pap og emballage bliver til grød. Fjedre og bolte i våde papkasser er ikke sjovt at sortere.

Årstiden betyder også noget. Frossen jord kan ikke graves, og en have i februar bliver til mudder af en gravemaskine. Det bedste tidspunkt er sensommer og efterår, hvor jorden er tør nok til at grave i og græsset stadig når at komme sig inden vinteren — eller det tidlige forår, hvis du vil have hele sommeren ud af den.

Rund, oval, firkantet eller rektangulær?

Formen er et større spørgsmål her end på en fritstående trampolin, og af en grund, ingen nævner: et firkantet hul er markant nemmere at bygge en lige støttemur i end et rundt.

Rund er klassikeren og den mest solgte. Fjedringen samler springeren mod midten, hvilket gør den til den mest tilgivende for små børn. Hullet er sværere at mure op, fordi kurven skal følges.

Firkantet og rektangulær giver mere brugbar springflade pr. kvadratmeter have, fjedrer højere, og springeren bliver ikke ført mod midten — det er derfor de foretrækkes, når der springes teknisk. Til nedgravning har de den praktiske fordel, at hullet har lige sider.

Oval er kompromiset: mere plads i længden end en rund uden det firkantede look, og den passer bedre i en smal have.

Det praktiske råd: vælg formen efter haven og efter hvem der skal hoppe — rund til de mindste, rektangulær til større børn, der springer for alvor. Og husk, at formen bestemmer, hvor svært hullet bliver.

Størrelse

De danske standardstørrelser ligger på Ø305, Ø366, Ø396, Ø400, Ø427 og Ø430 cm i rundt, og 244×366, 245×365 og lignende i rektangulært.

Reglen er den samme som for fritstående: to meter fri afstand hele vejen rundt bestemmer, hvor stor en trampolin haven kan bære — ikke omvendt.

Men der er en ekstra overvejelse ved nedgravning: en større trampolin betyder et større og dybere hul, mere jord og mere støttemur. Springet fra Ø366 til Ø427 er ikke 17 % mere arbejde, det er nærmere det dobbelte, fordi både areal og dybde vokser.

Og en ting, der taler for at gå op i størrelse alligevel: hullet graves én gang. Et hul, der er for lille om fire år, kan ikke gøres større uden at starte forfra.

Sikkerhedsnet på en nedgravet trampolin?

Det er der reel uenighed om, også blandt danske ejere.

Argumentet imod: når faldhøjden er væk, er nettet unødvendigt, det spærrer for udsigten — som var hele grunden til at grave — og det begrænser legen.

Argumentet for, og det vejer tungest: det farlige er ikke højden. Det farlige er, at det, man lander på ved siden af, er markant hårdere end trampolinen. En springer, der ryger ud over kanten, lander på græs, fliser eller en støttemur i stedet for på dug.

Og en fordel, ingen tænker på ved købet: nettet gør trampolinen til et rum. Bolden bliver på dugen, og det er dét, den bruges til lige så meget som til at hoppe.

Bemærk også: i nogle lande stiller forsikringsselskaber krav om net. Er du i tvivl, så tjek din indboforsikring — det er et hurtigt opkald og en ærgerlig ting at opdage bagefter.

Er en nedgravet trampolin sikrere?

Delvist, og det er værd at være præcis om hvad der ændres.

Det, der bliver bedre: faldhøjden forsvinder. Man kan ikke falde ned fra en trampolin, der ligger i jorden, og de skader, der sker ved at komme ned fra en fritstående trampolin — herunder børn, der klatrer op og ned ad stigen — forsvinder.

Det, der ikke bliver bedre: de fleste trampolinskader sker på dugen, ikke ved siden af. De to store er, at flere hopper samtidig med stor vægtforskel, og at man forsøger salto. Ingen af delene ændrer sig af, at trampolinen ligger i jorden.

Det, der kan blive værre: kanten. En InGround-model har en kant på 20 cm i græsplænen, som man kan snuble over, og som en græsslåmaskine skal rundt om. Og hvis du har lagt fliser eller sten rundt om hullet, fordi det ser godt ud, har du netop lavet det hårde underlag, sikkerheden handlede om.

Den ærlige opsummering: nedgravning fjerner én skadetype og lader de andre stå. Det er en forbedring, ikke en løsning.

Vedligehold, vinter og græsslåning

Her har den nedgravede trampolin klare fordele.

Storm og blæsevejr. En fritstående trampolin er et sejl. Den skal forankres, og den blæser væk hvert år et sted i Danmark. En nedgravet trampolin er praktisk taget stormsikker.

Vinter. Den behøver ikke tages ned. Springdugen kan blive liggende, hvis producenten tillader det — og de fleste nedgravningsmodeller er bygget til det.

Blade og vand på dugen. Til gengæld kommer der blade og vand ned i hullet, og de skal fejes ud. En dug, der ligger i niveau med plænen, samler alt, hvad der blæser hen over den.

Græsslåning. Kanten skal klippes rundt om. En FlatGround-model kan man køre henover; en InGround-model skal man rundt om. Læg en kantsten eller en flisekant i græshøjde, hvis du vil undgå trimmerarbejde — bare ikke så bredt, at det bliver et hårdt landingsområde.

Under dugen. Fiberdug i bunden holder ukrudt nede, men efter nogle år vokser der noget alligevel. Det skal kunne nås — endnu et argument for, at trampolinen skal kunne løftes af.

Ulemperne, som sælgerne ikke nævner

Kategoriens hele SERP er salgssider, så her er modstemmerne samlet.

Det er permanent. Et hul på en meter i græsplænen kan fyldes igen, men det er et arbejde, og der går år, før plænen ser ens ud. Skal huset sælges, er en nedgravet trampolin ikke nødvendigvis et plus for køberen.

Anlægget koster mere end produktet. Det er sagt flere gange ovenfor, fordi det er den hyppigste budgetoverraskelse.

Trampoliner bruges ofte i to somre. Det er en meget almindelig erfaring, og den skal med, når man overvejer et anlægsprojekt. Modargumentet er reelt — en nedgravet trampolin bruges mere og længere, netop fordi tærsklen er lav — men det er stadig værd at være ærlig om, hvem der skal bruge den, og hvor gamle de er nu.

Forsikringen. Nogle selskaber vil vide, at der er en trampolin, og nogle stiller krav. Et opkald før købet.

Hullet fastlåser størrelsen. Se afsnittet om størrelse.

Brugt nedgravningstrampolin

Der er et brugtmarked, og det er værd at kigge på — med to forbehold.

Tjek rammen for rust. Det er kategoriens ene svage punkt. En trampolin, der har stået i jorden, har haft fugt langs hele rammen. Kig især i samlingerne og i bunden af benene.

Tjek at støttekanten følger med. På en rigtig nedgravningsmodel er den en del af produktet, og den kan sjældent skaffes særskilt.

Og det generelle for trampoliner: dug, fjedre og kantpude er sliddele og kan skiftes, hvis producenten stadig fører reservedele. Rammen kan ikke, og det er dér, holdbarheden afgøres — en ramme i kraftigt, varmgalvaniseret rør tåler jord og fugt langt bedre end en tynd. Køb efter rammen, og regn med at skifte resten.

Mærkerne du møder

BERG er det dominerende navn i nedgravningskategorien i Danmark, og det er dem, InGround- og FlatGround-betegnelserne kommer fra. De ligger i den dyre ende.

Salta og EXIT Toys er de to andre europæiske producenter, danskere oftest søger på, begge med dedikerede nedgravningsserier.

Jumpmaster og butikskædernes egne serier — Extreme, Extreme Pro og lignende — dækker den bredere del af markedet.

Og en gruppe, du også møder: anlægsgartnere og entreprenører, der sælger nedgravningen som ydelse, ofte sammen med en trampolin. At de ligger på Googles første side for et produktsøgeord siger noget om, hvor stor en del af købet arbejdet udgør.

Der findes ingen uafhængig dansk test af nedgravningstrampoliner. De toplister med "bedst i test" i titlen, du finder hos affiliate-sider og entreprenører øverst på Google, sammenstiller produktbeskrivelser — ingen af dem har afprøvet noget, og ingen oplyser en tester.

Havetrampoliner er omfattet af standarden DS/EN 71-14. Kig efter, om producenten oplyser, at modellen lever op til den — det er den mest konkrete kvalitetsmarkør, der findes i kategorien.

Sådan vælger du i praksis

Tag stilling i denne rækkefølge — og bemærk, at produktet kommer til sidst.

1. Kan der overhovedet graves der, hvor du vil have den? Prøvehul, ledninger, træer, skel.
2. Hvordan dræner jorden? Det afgør, om der skal grus, dræn eller pumpe — og dermed budgettet.
3. Hvor skal jorden hen? Fem kubikmeter skal et sted hen.
4. InGround eller FlatGround? Vil du have det helt plane look, koster det mere gravearbejde.
5. Hvor stor? To meter fri afstand hele vejen rundt bestemmer det. Hullet graves én gang.
6. Hvilken form? Rund til de mindste, rektangulær til dem der springer. Firkantet hul er nemmest at mure.
7. Selv eller entreprenør? Ler, sten og højt grundvand er grunde til at få hjælp.
8. Og så trampolinen. Kig efter lavt stel, støttekant og ventilation. Står der intet om ventilation, er det ikke en nedgravningsmodel.

Vores udvalg af trampoliner til nedgravning

Vi sammenligner nedgravningstrampoliner på tværs af danske forhandlere og fremhæver dem, der er værd at kigge på i hver størrelse og form. Vi kigger på det, der reelt adskiller dem — stelhøjde, om der følger støttekant med, hvordan ventilationen er løst, rammens godstykkelse og om der findes reservedele — frem for på hvor mange kilo maksimal brugervægt der står i overskriften.

Priserne opdateres automatisk, så du kan se, hvad den samme model koster forskellige steder.