Sofacykel

Tunturi Mini Bike vejer 2,5 kilo og måler 52 gange 40 gange 40 centimeter. Den kan bæres frem med én hånd, og den kan stå fremme uden at fylde i stuen. Det sidste betyder mere, end det lyder — det er faktisk hele forskellen på, om en pedaltræner bliver brugt eller ej.

Det er nemlig ikke en floskel. I et forsøg fik 50 indlagte ældre en pedaltræner med besked om at træde fem minutter tre gange dagligt. Medianen for samlet pedaltid gennem hele forsøget var fem minutter. Ikke om dagen — i alt. Redskabet var ikke problemet; problemet var, at en pedaltræner, der bliver stillet ved siden af en stol uden struktur, ikke bliver brugt.

Det, der virker, er til gengæld også målt. En randomiseret undersøgelse fulgte 24 ældre med gennemsnitsalder omkring 80 år. Halvdelen cyklede siddende 20 minutter, tre gange om ugen, ved lav til moderat intensitet i seks uger. Efter kun seks uger faldt taljemålet 4,6 centimeter, det systoliske blodtryk faldt 6,5 mmHg, og både ganghastighed og balance blev markant bedre. Forbeholdene skal med — 24 deltagere er få, og der blev brugt en professionel ergometercykel — men bevægelsen er den samme, og dosis på 20 minutter tre gange om ugen er noget, en pedaltræner sagtens kan levere derhjemme.

Så brug de 2,5 kilo til det, de er til: lad cyklen stå fremme foran sofaen, bind den til noget du alligevel gør — nyhederne, en fast serie, en podcast — og sigt efter tyve minutter frem for fem.

Modstanden er friktion, altså en skrue, der presser en bremseklods mod svinghjulet. Det er den billige løsning, og du kan mærke trinene tydeligt. Ulemperne er, at klodsen slides, så modstanden ændrer sig over tid, og at det larmer en anelse. Skal du bruge cyklen, mens andre ser fjernsyn i samme rum, er magnetmodstand det, der er værd at betale for — den er lydløs og slides ikke.

Pedalerne har fodremme, der holder fødderne på plads. Det er vigtigere, end det lyder, hvis cyklen skal bruges fra en kørestol eller af nogen med begrænset kraft i benene: uden remme glider foden bagud af pedalen, når kraften kommer skævt.

Og der er den anvendelse, mange overser: cyklen kan bruges til armene. Sæt den på et bord i albuehøjde og træd rundt med hænderne i pedalerne. Det træner skuldre, arme og bryst hos folk, der ikke kan bruge benene, og det giver kredsløbet arbejde, selv når benene skal skånes. Bordet skal være stabilt, og fodremmene skal kunne løsnes nok til, at hånden kan komme i.

Det, forhandleren ikke oplyser, er antal modstandstrin, maksimal brugervægt og om der er et display. Det sidste betyder noget: et tal, der tæller op, er dét, der får folk til at blive siddende de sidste fem minutter. Har cyklen ikke et display, så tag tid på telefonen i stedet — det virker lige så godt som motivation.

Endelig den ting, alle ejere ender med at opdage: cyklen skrider. Den vejer kun 2,5 kilo, og hver gang du træder, skubber modstanden den fremad. På glat gulv eller tæt tæppe flytter den sig centimeter for centimeter. Et skridsikkert underlag — en gummimåtte eller en tyk træningsmåtte — er ikke tilbehør, det er en forudsætning. Sæt den desuden op mod en væg eller mod sofaens fod.

2,16 kilo. Det er den letteste pedaltræner i udvalget, og den kan foldes sammen. Skal cyklen kunne komme helt væk mellem hver gang — ind i et skab, under en seng, med på ferie — er det her modellen, der gør det muligt.

Men der er en modsætning i det, som er værd at kende, før du køber. Det, der afgør, om en pedaltræner bliver brugt, er, at den står fremme. Skal den hentes frem fra et skab, bliver den ikke brugt — og det er ikke en formodning. I et forsøg fik 50 indlagte ældre en pedaltræner med besked om at træde fem minutter tre gange dagligt. Medianen for samlet pedaltid gennem hele forsøget var fem minutter. Ikke om dagen, men i alt.

Så brug foldemuligheden til det, den er god til: at cyklen kan komme væk, når der er gæster, eller når den skal med et andet sted hen. Ikke som fast opbevaring. Lad den stå fremme foran den stol, du sidder i, og bind den til noget du alligevel gør — nyhederne, en fast serie, en telefonsamtale.

For det virker, når det bliver gjort. En randomiseret undersøgelse fulgte 24 ældre med gennemsnitsalder omkring 80 år. Halvdelen cyklede siddende 20 minutter, tre gange om ugen, ved lav til moderat intensitet i seks uger. Efter kun seks uger faldt taljemålet 4,6 centimeter, det systoliske blodtryk faldt 6,5 mmHg, og både ganghastighed og balance blev markant bedre. Forbeholdene skal med — 24 deltagere er få, og der blev brugt en professionel ergometercykel — men bevægelsen er den samme, og de 20 minutter tre gange om ugen kan en pedaltræner sagtens levere.

Der er en computer på, og den viser kalorier, omdrejninger pr. minut og tid. Af de tre er tiden den eneste helt pålidelige måling, og omdrejningerne er det bedste tal at sætte sig et mål på. Kalorierne er et groft estimat, der hverken kender din vægt, din modstand eller din kondition — brug tallet som en pil, der peger opad, ikke som en måling.

Men displayets vigtigste funktion er psykologisk. Et tal, der tæller op, er dét, der får folk til at blive siddende de sidste fem minutter, og det er præcis dér, forskellen på fem og tyve minutter ligger. Computeren kører på batterier, og de dør uden varsel efter et års tid — det er værd at vide, før man tror, cyklen er gået i stykker.

Målene opstillet er 44 gange 39,5 gange 23 centimeter, og maksimal brugervægt er 100 kilo.

Det, forhandleren ikke oplyser, er modstandstypen og antallet af trin. Det betyder noget: friktionsmodstand er billigst, og trinene mærkes tydeligt, men bremseklodsen slides, så modstanden ændrer sig over tid, og den larmer en anelse. Magnetmodstand er lydløs og slides ikke. Skal cyklen bruges, mens andre ser fjernsyn i samme rum, er det værd at spørge om.

Sådan indstiller du modstanden uanset type: start lavt. Du skal kunne holde et roligt, jævnt tempo i tyve minutter uden at få ondt i knæene og uden at gynge i stolen. Kan du kun holde tre minutter, er den for høj — en sofacykel er udholdenhed, ikke styrketræning.

Og det sidste, alle ejere opdager: cyklen skrider. Ved 2,16 kilo skubber modstanden den fremad ved hvert tråd, og på glat gulv eller tæt tæppe vandrer den centimeter for centimeter. Et skridsikkert underlag er ikke tilbehør, det er en forudsætning. Sæt den op mod en væg eller mod sofaens fod.

ASG Mini Bike har trinløs modstand. Det er en lille forskel på papiret og en stor i praksis: i stedet for at vælge mellem for eksempel otte faste trin drejer du på en skrue og rammer præcis den modstand, du kan holde i tyve minutter. På et redskab, hvor den rigtige dosering er hele forskellen på, om træningen bliver gentaget, er det en reel fordel.

Og tyve minutter er netop tallet. En randomiseret undersøgelse fulgte 24 ældre med gennemsnitsalder omkring 80 år. Halvdelen cyklede siddende 20 minutter, tre gange om ugen, ved lav til moderat intensitet i seks uger. Efter kun seks uger faldt taljemålet 4,6 centimeter, det systoliske blodtryk faldt 6,5 mmHg, og både ganghastighed og balance blev markant bedre. Forbeholdene skal med — 24 deltagere er få, og der blev brugt en professionel ergometercykel — men bevægelsen er den samme.

Sådan indstiller du modstanden: start lavt. Du skal kunne holde et roligt, jævnt tempo i tyve minutter uden at få ondt i knæene og uden at gynge i stolen. Kan du kun holde tre minutter, er den for høj. En sofacykel er udholdenhed, ikke styrketræning.

Det er friktionsmodstand, altså en skrue, der presser en bremseklods mod svinghjulet. Trinene mærkes tydeligt, hvilket er det, der gør trinløsheden brugbar. Ulemperne er, at klodsen slides, så modstanden ændrer sig over tid, og at det larmer en anelse. Skal cyklen bruges, mens andre ser fjernsyn i samme rum, er magnetmodstand det, der er værd at betale for.

Cyklen kan bruges til både arme og ben, og forhandleren fremhæver det selv. Sæt den på et bord i albuehøjde og træd rundt med hænderne i pedalerne. Det træner skuldre, arme og bryst hos folk, der ikke kan bruge benene, og det giver kredsløbet arbejde, selv når benene skal skånes. Bordet skal være stabilt og i den rigtige højde.

Der er skridsikre pedaler og gummifødder, og det sidste er vigtigere, end det lyder. Den hyppigste irritation ved en pedaltræner er, at den vandrer hen ad gulvet: cyklen vejer tre kilo, og hver gang du træder, skubber modstanden den fremad. Gummifødderne hjælper, men på glat gulv eller tæt tæppe er en gummimåtte under stadig det, der løser problemet helt. Sæt den desuden op mod en væg eller mod sofaens fod.

Displayet er LCD og viser tid, omdrejninger pr. minut, distance og et estimat af forbrændte kalorier. Af de fire er tiden den eneste helt pålidelige måling, og omdrejningerne er det bedste tal at sætte sig et mål på. Distancen er beregnet ud fra omdrejningerne med en fast omregning og svarer ikke til kilometer på en cykel, og kalorierne kender hverken din vægt, din modstand eller din kondition.

Men displayets vigtigste funktion er psykologisk: et tal, der tæller op, er dét, der får folk til at blive siddende de sidste fem minutter. Og det er præcis dér, forskellen ligger. I et andet forsøg fik 50 indlagte ældre en pedaltræner med besked om at træde fem minutter tre gange dagligt. Medianen for samlet pedaltid gennem hele forsøget var fem minutter — ikke om dagen, men i alt. Redskabet var ikke problemet; strukturen var. Bind cyklen til noget, du alligevel gør, og sæt et tal på displayet, du skal ramme.

Målene er 39 gange 40,5 gange 34 centimeter, vægten er tre kilo, og der skal ikke samles noget. Maksimal brugervægt oplyses ikke — spørg, hvis du ligger over 100 kilo.

Tunturi Cardio Fit M30 har et svinghjul på 1,5 kilo. Det er den ene specifikation, der adskiller den fra de letteste pedaltrænere, og den betyder noget helt konkret: et svinghjul med masse gør bevægelsen jævn i stedet for hakkende. Uden det mærker du hvert enkelt tråd som et lille stød; med det ruller pedalerne videre gennem de svage punkter i cirklen.

Det er præcis dét, der betyder mest i genoptræning. En jævn bevægelse er lettere at holde længe, den belaster leddene mere ensartet, og den er markant nemmere at arbejde i for den, der har lav kraft i benene. Det er ikke et tal, man lægger mærke til i en produktliste, men det er dét, man mærker fra første minut.

Og dosis er værd at have med, for den er dokumenteret. En randomiseret undersøgelse fulgte 24 ældre med flere samtidige sygdomme, gennemsnitsalder omkring 80 år. Halvdelen cyklede siddende 20 minutter, tre gange om ugen, ved lav til moderat intensitet i seks uger. Efter kun seks uger faldt taljemålet 4,6 centimeter, det systoliske blodtryk faldt 6,5 mmHg, og både ganghastighed og balance blev markant bedre. Forbeholdene skal med: 24 deltagere er få, og der blev brugt en professionel ergometercykel. Men bevægelsen er den samme, og 20 minutter tre gange om ugen kan denne cykel sagtens levere.

Modstanden justeres manuelt med friktion. Trinene mærkes tydeligt, hvilket er en fordel, når du skal finde din dosering — start lavt, og læg dig dér, hvor du kan holde et roligt, jævnt tempo i tyve minutter uden at få ondt i knæene og uden at gynge i stolen. Kan du kun holde tre minutter, er modstanden for høj. Ulemperne ved friktion er, at bremseklodsen slides, så modstanden ændrer sig over tid, og at det larmer en anelse.

Cyklen fungerer som både fod- og håndtræner. Sæt den på et bord i albuehøjde og træd rundt med hænderne i pedalerne — det træner skuldre, arme og bryst hos folk, der ikke kan bruge benene, og giver kredsløbet arbejde, selv når benene skal skånes. Bordet skal være stabilt og i den rigtige højde.

Displayet er LCD og viser tid, distance og kalorier og kører på et enkelt AAA-batteri. Af de tre er tiden den eneste helt pålidelige måling; distancen er beregnet med en fast omregning og svarer ikke til kilometer på en cykel, og kalorierne kender hverken din vægt, din modstand eller din kondition. Men den vigtigste funktion er psykologisk: et tal, der tæller op, er dét, der får folk til at blive siddende de sidste fem minutter.

Det er ikke en detalje. I et andet forsøg fik 50 indlagte ældre en pedaltræner med besked om at træde fem minutter tre gange dagligt med minimal supervision. Medianen for samlet pedaltid gennem hele forsøget var fem minutter — ikke om dagen, men i alt. Redskabet var ikke problemet; strukturen var. Bind cyklen til noget, du alligevel gør, og sæt et tal, du skal ramme.

Er træningen en del af et genoptræningsforløb, så få et konkret mål med hjem fra din fysioterapeut: minutter, modstandstrin og hvor ofte. Studiet viste, at "brug den lidt" ikke er nok af en instruktion.

Cyklen vejer 4,5 kilo og måler 46 gange 38 gange 28 centimeter. De 4,5 kilo er i den tunge ende af de kompakte modeller og hjælper mod kategoriens hyppigste irritation — at cyklen vandrer hen ad gulvet, fordi modstanden skubber den fremad ved hvert tråd. Et skridsikkert underlag er stadig en forudsætning, ikke tilbehør.

Maksimal brugervægt oplyses ikke. Spørg, hvis du ligger over 100 kilo.

Tunturi Cardio Fit M45 er den eneste pedaltræner i udvalget med magnetmodstand, og det er hele grunden til, at den hører til hos den, der cykler hver dag.

Forskellen på magnet og friktion er ikke teoretisk. Friktionsmodstand er en skrue, der presser en bremseklods mod svinghjulet — billigt, tydelige trin, men klodsen slides, så modstanden ændrer sig over tid, og den larmer en anelse. Magneter bremser svinghjulet uden at røre det. Det er lydløst, der er ingenting at slide op, og modstanden er den samme fra dag ét til år tre. Skal cyklen bruges dagligt, og skal den bruges i et rum, hvor andre ser fjernsyn, er det præcis dét, der er værd at betale for.

Der er otte modstandstrin og et svinghjul på tre kilo — det tungeste i udvalget. Masse i svinghjulet gør bevægelsen jævn i stedet for hakkende: hjulet bærer pedalerne gennem de punkter i cirklen, hvor benet har mindst kraft. Det er lettere at holde længe, og det er markant behageligere at arbejde i for den, der har lav kraft i benene.

Cyklen vejer 10,8 kilo. Det er mere end dobbelt så meget som nogen anden model i udvalget, og det løser kategoriens hyppigste irritation. En pedaltræner vandrer nemlig hen ad gulvet: hver gang du træder, skubber modstanden den fremad, og på glat gulv eller tæt tæppe flytter en let cykel sig centimeter for centimeter, indtil du må bøje dig ned og hente den. Med 10,8 kilo, brede stabilisatorer og skridsikre fødder står den, hvor du sætter den.

Dosis er dokumenteret. En randomiseret undersøgelse fulgte 24 ældre med gennemsnitsalder omkring 80 år; halvdelen cyklede siddende 20 minutter, tre gange om ugen, ved lav til moderat intensitet i seks uger. Efter kun seks uger faldt taljemålet 4,6 centimeter, det systoliske blodtryk faldt 6,5 mmHg, og både ganghastighed og balance blev markant bedre. Forbeholdene skal med — 24 deltagere er få, og der blev brugt en professionel ergometercykel — men bevægelsen er den samme.

Og her er dét, der gør den daglige brug realistisk: konsollen kan tages af, og cyklen har Bluetooth med adgang til Tunturi Routes og Kinomap. Det lyder som en gimmick, men det er den mest oversete pointe i hele kategorien. I et forsøg fik 50 indlagte ældre en pedaltræner med besked om at træde fem minutter tre gange dagligt. Medianen for samlet pedaltid gennem hele forsøget var fem minutter — ikke om dagen, men i alt. Redskabet var ikke problemet; strukturen var. Ruter på en skærm, der ændrer sig, mens du træder, er præcis den slags struktur, der får folk til at blive siddende de sidste fem minutter.

Konsollen viser tid, hastighed, distance og kalorier og kører på to AA-batterier. Af de fire er tiden den eneste helt pålidelige måling; distancen er beregnet med en fast omregning og svarer ikke til kilometer på en cykel, og kalorierne kender hverken din vægt, din modstand eller din kondition. Brug dem som pile, der peger opad.

Maksimal brugervægt er 100 kilo, og målene er 56 gange 51 gange 37 centimeter — større end de kompakte modeller, men stadig noget, der kan stå ved en stol.

De to forbehold: de 10,8 kilo er en fordel, når cyklen står, og en ulempe, hvis den skal flyttes ofte. Og modstandsindstillingen er manuel, altså en drejeknap på selve cyklen — tjek, at du kan nå den fra din stol, hvis du har svært ved at bøje dig ned.

Start lavt uanset. Du skal kunne holde et roligt, jævnt tempo i tyve minutter uden at få ondt i knæene. Kan du kun holde tre minutter, er modstanden for høj — en sofacykel er udholdenhed, ikke styrketræning.

VirtuFit MB200 er den pedaltræner i udvalget, flest købere har udtalt sig om. Enogtres verificerede anmeldelser giver et gennemsnit på 4,82 ud af 5 — og til sammenligning har fire af kategoriens syv modeller ingen produktanmeldelser overhovedet. Enogtres er stadig et lille tal målt med en rigtig test, men det er en tydelig tendens frem for ingenting.

Cyklen vejer 2,3 kilo og kan foldes sammen. Det gør den til en af de to letteste i udvalget, og den kan bæres frem med to fingre og stilles ind i et skab igen.

Men her er den vigtigste ting at vide, før du køber, og den handler ikke om produktet. Det, der afgør, om en pedaltræner virker, er, om den bliver brugt — og det er faktisk målt. I et forsøg fik 50 indlagte ældre en pedaltræner med besked om at træde fem minutter tre gange dagligt med minimal supervision. Medianen for samlet pedaltid gennem hele forsøget var fem minutter. Ikke om dagen, men i alt. Redskabet var ikke problemet; strukturen var.

Omvendt viser en randomiseret undersøgelse af 24 ældre med gennemsnitsalder omkring 80 år, hvad der sker, når det faktisk bliver gjort: 20 minutter, tre gange om ugen, ved lav til moderat intensitet i seks uger. Efter kun seks uger faldt taljemålet 4,6 centimeter, det systoliske blodtryk faldt 6,5 mmHg, og både ganghastighed og balance blev markant bedre. Forbeholdene skal med — 24 deltagere er få, og der blev brugt en professionel ergometercykel — men bevægelsen er den samme.

Så brug foldemuligheden til at få cyklen væk, når der er gæster, ikke som fast opbevaring. Lad den stå fremme foran den stol, du sidder i, bind den til noget du alligevel gør, og sigt efter tyve minutter frem for fem.

Computeren viser tid, antal omdrejninger, omdrejninger pr. minut og kalorieforbrug. Af de fire er tiden den eneste helt pålidelige måling, og omdrejningerne er det bedste tal at sætte sig et mål på — netop fordi de tælles og ikke beregnes. Kalorierne kender hverken din vægt, din modstand eller din kondition; brug tallet som en pil, der peger opad.

At der både vises samlede omdrejninger og omdrejninger pr. minut er faktisk en fordel her: det ene er dagens mål, det andet er dit tempo undervejs. Displayets vigtigste funktion er psykologisk — et tal, der tæller op, er dét, der får folk til at blive siddende de sidste fem minutter.

Producentgarantien er to år, hvilket svarer til købelovens reklamationsret.

Det, forhandleren ikke oplyser, er modstandstypen. Det betyder noget: friktionsmodstand er billigst, og trinene mærkes tydeligt, men bremseklodsen slides, så modstanden ændrer sig over tid, og den larmer en anelse. Magnetmodstand er lydløs og slides ikke. Skal cyklen bruges, mens andre ser fjernsyn i samme rum, er det værd at spørge om, før du bestiller. Målene opstillet og foldet oplyses heller ikke, og maksimal brugervægt står der ikke noget om.

Uanset type: start lavt med modstanden. Du skal kunne holde et roligt, jævnt tempo i tyve minutter uden at få ondt i knæene og uden at gynge i stolen. Kan du kun holde tre minutter, er den for høj — en sofacykel er udholdenhed, ikke styrketræning.

Og det sidste, alle ejere opdager: cyklen skrider. Ved 2,3 kilo skubber modstanden den fremad ved hvert tråd, og på glat gulv eller tæt tæppe vandrer den centimeter for centimeter. Et skridsikkert underlag er ikke tilbehør, det er en forudsætning. Sæt den op mod en væg eller mod sofaens fod.

VirtuFit MB300 er den pedaltræner i udvalget med den højeste angivne brugervægt: 110 kilo. Det lyder som en detalje, indtil man kender målgruppen. De fleste modeller i kategorien stopper ved 100, og en pedaltræner er netop et redskab for folk, der ikke kan bruge en almindelig motionscykel — hvor mange netop ligger i den tunge ende.

Cyklen vejer 4,5 kilo og har skridsikre gummifødder. De to ting hænger sammen, og de løser kategoriens hyppigste irritation: en pedaltræner vandrer hen ad gulvet, fordi modstanden skubber den fremad ved hvert tråd. På glat gulv eller tæt tæppe flytter en let cykel sig centimeter for centimeter, indtil du må bøje dig ned og hente den. 4,5 kilo er i den tunge ende af de kompakte modeller, og gummifødderne hjælper — men en gummimåtte under er stadig det, der løser problemet helt.

Fodremmene kan justeres, og det betyder to ting. Til bentræning holder de foden på plads, når kraften kommer skævt — vigtigt fra en kørestol eller ved lav muskelstyrke. Og til armtræning skal de kunne løsnes nok til, at hånden kan komme i. Det er præcis dét, justerbarheden gør mulig, og cyklen er beregnet til begge dele: sæt den på et bord i albuehøjde og træd rundt med hænderne. Det træner skuldre, arme og bryst hos folk, der ikke kan bruge benene, og giver kredsløbet arbejde, selv når benene skal skånes. Bordet skal være stabilt og i den rigtige højde.

Displayet viser træningstid, distance, antal omdrejninger, omdrejninger pr. minut og kalorieforbrug. Af de fem er tiden den eneste helt pålidelige måling, og omdrejningerne er det bedste tal at sætte sig et mål på — de tælles, hvor distancen og kalorierne beregnes. Distancen bygger på en fast omregning og svarer ikke til kilometer på en cykel, og kalorierne kender hverken din vægt, din modstand eller din kondition.

Men displayets vigtigste funktion er psykologisk, og det er ikke en floskel. I et forsøg fik 50 indlagte ældre en pedaltræner med besked om at træde fem minutter tre gange dagligt med minimal supervision. Medianen for samlet pedaltid gennem hele forsøget var fem minutter — ikke om dagen, men i alt. Redskabet var ikke problemet; strukturen var. Et tal, der tæller op, er dét, der får folk til at blive siddende de sidste fem minutter.

Og det er værd at holde ud, for dosis er dokumenteret. En randomiseret undersøgelse fulgte 24 ældre med gennemsnitsalder omkring 80 år; halvdelen cyklede siddende 20 minutter, tre gange om ugen, ved lav til moderat intensitet i seks uger. Efter kun seks uger faldt taljemålet 4,6 centimeter, det systoliske blodtryk faldt 6,5 mmHg, og både ganghastighed og balance blev markant bedre. Forbeholdene skal med — 24 deltagere er få, og der blev brugt en professionel ergometercykel — men bevægelsen er den samme.

Femogtres købere har anmeldt cyklen med et gennemsnit på 4,8 ud af 5. Fire af kategoriens syv modeller har ingen produktanmeldelser overhovedet, så det er et usædvanligt grundlag — stadig lille målt med en rigtig test, men en tydelig tendens.

Modstanden er justerbar, men forhandleren oplyser ikke, om det er friktion eller magnet. Det betyder noget: friktion er billigst, og trinene mærkes tydeligt, men bremseklodsen slides, så modstanden ændrer sig over tid, og den larmer en anelse. Magnet er lydløs og slides ikke. Skal cyklen bruges, mens andre ser fjernsyn i samme rum, er det værd at spørge om.

Start lavt uanset. Du skal kunne holde et roligt, jævnt tempo i tyve minutter uden at få ondt i knæene og uden at gynge i stolen. Kan du kun holde tre minutter, er modstanden for høj — en sofacykel er udholdenhed, ikke styrketræning.