Parallettes

Tallet i produktnavnet er næsten aldrig det, du skal gå efter. Når et sæt parallettes hedder "59 cm" eller "53 cm", er tallet håndtagets længde — og længden betyder næsten ingenting for de øvelser, folk køber parallettes til. Det tal, der afgør, hvilke øvelser du overhovedet kan lave, er højden over gulvet, og den står på under halvdelen af produktsiderne i kategorien. Det næstvigtigste tal er grebets diameter i millimeter, og den står på endnu færre.

Denne side handler om de to tal, om hvorfor overfladen betyder mere end materialet, og om den ulempe, som ingen forhandler skriver: at træning udelukkende på parallettes ikke overføres særlig godt til gulvet.

Hvad er parallettes?

Parallettes er to korte, parallelle barrer på lave fødder, som du griber om i stedet for at sætte hænderne på gulvet. De bruges altid i par, og de findes både i træ, i stål og i kombinationer af de to. På dansk ser du dem også kaldt paralleter, parallettes bars eller — når de er meget lave og korte — push-up bars.

Den bedste definition er den, der placerer dem mellem to andre redskaber. Parallettes er beslægtet med push-up bars og med dipsbarrer, men de er længere end de første og lavere end de sidste. Den ene sætning afgør to spørgsmål, du kommer til at støde på: et håndtag på 15 cm er funktionelt en push-up-bar snarere end en parallette, og et sæt parallettes er ikke et sæt dipsbarrer, uanset hvad produktbeskrivelsen lister af øvelser.

Redskabet stammer fra gymnastikken, hvor det bruges som lavformat af barren. I calisthenics har det fået en anden hovedrolle: det er dér, man træner L-sit, planche og håndstand, når gulvet gør ondt i håndleddene.

Det vigtigste tal: grebets diameter

Tre kilder, der ikke kender hinanden, ender på samme interval, og det er sjældent nok til at være værd at fremhæve.

En statistisk gennemgang af de 22 sider, der rangerer på søgeordet, finder millimeterangivelser på kun fem af dem — og alle fem ligger på 38 til 40 mm. En bruger på r/bodyweightfitness, der brugte et år på at finde ud af, hvorfor hans håndstandstræning ikke flyttede sig, målte til sidst sine egne: de var 3 cm i diameter. Hans råd bagefter lyder, at grebet skal være mindst 3,5 cm, og at 3,8 til 4 cm normalt er det rigtige. En tredje bruger, der havde opmålt barrerne i sit træningscenter, angiver 4 cm i tykkelse, 50 cm i længde og 20 cm over gulvet som de mål, "standard" parallettes har.

Grunden er mekanisk snarere end en smagssag. Et for tyndt greb tvinger fingrene til at lukke næsten helt, og så kan du ikke presse ned gennem hånden med fuld kraft. Han beskriver selv forskellen som "nat og dag", og at det alene var tykkelsen.

Men det er ikke en regel, du skal følge blindt, og det er værd at kende de to modsvar, fordi de er de mest opbakkede kommentarer i hele tråden. Den ene siger, at pris og tykkelse er to forskellige ting, og at hans mest brugte sæt er et billigt sæt fra et online varehus. Den anden siger, at tykkelsen i høj grad er personlig præference. En tredje kommentar samler det: har du store hænder, føles et tykt greb behageligt, og har du små hænder, gør det ikke.

Og for tykt er en lige så reel fejl som for tyndt. En bruger, der købte et sæt lave i træ, skriver, at de er "næsten for tykke, så min tommelfinger gør ondt".

Sådan bruger du tallet: 38-40 mm er det interval, markedet samler sig om, og det er et fornuftigt udgangspunkt, hvis du ikke kan prøve dem. Har du små hænder, skal du ikke gå over det. Har du store, må du gerne. Står diameteren slet ikke på produktsiden, er det i sig selv en oplysning om, hvor grundig beskrivelsen er.

Tallet i produktnavnet er længden, ikke højden

Her ligger kategoriens største faldgrube, og den er ren navngivning.

Et sæt, der hedder "59 cm", er 59 cm langt. Et sæt, der hedder "53 cm", er 53 cm langt — og kan udmærket være 9 cm højt. Et sæt, der hedder "50×30 cm", er 50 cm langt og 30 cm højt. Et sæt, der hedder "S", "M" eller "L", oplyser måske ingen af de to mål.

Konsekvensen er, at to produkter, du stiller op ved siden af hinanden, kan have tal, der slet ikke måler det samme. "59 cm" ser stort ud ved siden af "20 cm", men det ene er en længde og det andet er en højde, og af de to er det kun højden, der siger noget om, hvilke øvelser du kan lave.

Bogstavstørrelser er værd at være ekstra opmærksom på. I mindst én serie på det danske marked har M og L samme håndtagslængde på 38 cm, samme grebsdiameter på 4 cm og samme angivne maksimalbelastning på 150 kg. Den eneste offentliggjorte forskel mellem de to er vægten: 1,8 kg mod 3,2 kg pr. styk. Vægtforskellen er reel og betyder noget — men den betyder noget for stabiliteten ved eksplosive øvelser, ikke for højden, og "L" læses af de fleste som "højere".

Sådan afkoder du et produktnavn:

• Ét tal alene er næsten altid håndtagets længde.
• To tal med et gangetegn er længde × højde, i den rækkefølge.
• Et bogstav siger ingenting præcist. Find målene i specifikationerne, og find dem begge.
• Står højden ikke nogen steder, så skriv til forhandleren og spørg, før du køber. Det er det ene tal, du ikke kan slutte dig til ud fra et billede.

Højden bestemmer øvelserne — og højere er ikke bedre

Kategorien er indrettet, så mere højde ser ud som mere redskab. Brugerne siger noget andet.

I en tråd, der direkte sammenligner 20 og 30 cm, svarer en bruger, der har haft begge, at han klart foretrak de lave: 30 cm er efter hans erfaring "altid for høj" — for høj til håndstand, for høj til armbøjninger, og så let at snyde i L-sit, at øvelsen mister sin værdi. En anden i samme tråd giver den ærlige modvægt: han foretrækker 30 cm, fordi det er den eneste højde, hvor han kan bruge vægtvest uden at vesten blokerer bevægelsen — men han tilføjer selv, at der uden vest ikke er nogen forskel.

Den praktiske pointe er en asymmetri. Du kan sænke en høj parallette, men du kan ikke hæve en lav. En bruger formulerer det som et konkret trick: køb de høje, og læg en stak bøger under hovedet, hvis du vil have mindre dybde i håndstandspres. Omvendt kan du ikke gøre noget, hvis dine er for lave.

Grove højdeklasser, som de bruges i praksis:

• Mini, cirka 5-12 cm. Reelt push-up bars. Godt til armbøjninger med lidt ekstra bevægelsesudslag og til de tidlige plancheprogressioner. For lavt til håndstandspres og til L-sit, hvis du har lange ben.
• Lav til mellem, cirka 15-22 cm. Det, de fleste kalder standard, og det er også den højde, de opmålte centerbarrer havde. Rækker til L-sit, håndstand, håndstandspres og tuck planche.
• Høj, 30 cm og op. Giver mere dybde i håndstandspres og gør indgangen til de svære plancheformer mindre klaustrofobisk. En bruger peger på en øvelse, der først bliver mulig her: L-sit med gennemsving til planche, hvor højden gør, at du kan bruge fart frem for at være ekstremt bevægelig. Til gengæld bliver de fleste andre øvelser sværere at udføre rent, og faldhøjden bliver større.

Der er et argument for lavt, som ikke handler om øvelser. En nybegynder skriver, at han bruger sine lave til armbøjninger, pike push-ups og L-sit, og at det som ny føles tryggere at være tæt på gulvet. Han tilføjer selv, at han kan se fordelen i mellemhøjde, når han bliver bedre. Det er en rimelig afvejning: en høj parallette betyder også, at der er længere ned, hvis du mister balancen på hænderne første gang.

Kan dit hoved være under?

Det er den enkleste test i hele kategorien, og den kommer fra en tråd, hvor en nybegynder spurgte, om de lave ville være for lave til håndstandspres. Svaret var kontant: se på størrelsen af dit hoved — de lave giver ikke plads til det.

Det er hele mekanikken i øvelsen. Et håndstandspres går ned, indtil hovedet er under håndhøjde, og hvis der ikke er den plads mellem gulv og barre, stopper bevægelsen tidligere end den skal. Vil du bruge dine parallettes til håndstandspres, skal du derfor lægge en tommestok på gulvet og måle, hvor højt dit hoved er, når du sidder på hælene med panden mod gulvet. Det tal er din minimumshøjde.

Samme logik gælder L-sit. Ved 9 cm over gulvet kan de fleste ikke få hælene fri med strakte ben, og så bliver øvelsen en tuck L-sit, uanset hvad du havde tænkt.

Parallettes er ikke dipsbarrer

Det her er værd at være meget klar om, fordi produktbeskrivelser rutinemæssigt lister dips blandt øvelserne på parallettes, der er ni centimeter høje.

I en tråd, hvor en bruger holdt to konkrete sæt op mod hinanden, lyder svaret, at begge var for lave til dips og til levers, og at han skulle regne med 80 til 95 cm, hvis dips var formålet. Brugeren selv nåede samme konklusion og købte dipsbarrer ved siden af.

Kan du lave dips på en lav parallette? Ja, i den forstand at du kan sætte hænderne på barrerne, have benene strakt ud foran dig på gulvet og presse dig op — en variant, der ofte kaldes bænkdips uden bænk. Det er en reel øvelse, men den er ikke den samme som dips i frit hæng, hvor hele din kropsvægt bæres af armene.

Skal du have rigtige dips, er det en pull-up bar med dipshåndtag eller et dipsstativ, du skal have — ikke parallettes. Og skal du have både dips, træk og kropsvægtsøvelser i samme redskab, er et power rack det, der samler funktionerne.

Træ eller metal — og hvorfor svaret ikke er det, du tror

Intuitionen siger, at metal er stærkere, og at stærkere er bedre. Brugerne siger det modsatte, og de har en begrundelse, der holder.

Den mest opbakkede kommentar i en tråd, hvor en køber stod mellem træhåndtag og forkromede stålhåndtag, lyder: der er en grund til, at professionelle gymnaster træner på ringe og parallettes af træ — køb ikke metal. En anden bruger giver mekanismen: træ føles bedre i hånden, og det er mindre glat, når håndfladerne bliver svedige. Træ optager fugt; metal gør det ikke, og en svedig håndflade på poleret stål er præcis den situation, hvor du taber grebet midt i en øvelse med hele kropsvægten over hovedet.

Metal har til gengæld sine egne fordele, og de er ikke ingenting. Samme bruger, der anbefaler træ til hånden, anbefaler stål, hvis redskabet også skal bruges til andet: metal er mere robust og det oplagte valg til et stativ, du både skal lave muscle ups, levers, roninger og dips på. Levetiden på træ er heller ikke uendelig — en bruger regner med, at det i værste fald skal skiftes efter otte år, hvilket han selv kalder god værdi.

Bliver metallet glat, er der to velkendte løsninger. Kridt er det, gymnaster bruger, og sveden går i kridtet frem for i grebet. Gribetape viklet om barren giver et helt andet greb og koster næsten ingenting; nogle producenter lægger en rulle med i kassen.

Overfladen betyder mere end materialet

Det mest kontraintuitive råd i kategorien kommer fra en gennemgang lavet af en, der har brugt mange forskellige sæt: overfladebehandlingen er vigtigere end materialet. Både træ og metal kan være glatte, hvis behandlingen er forkert, og et velbehandlet metalgreb kan sidde bedre i hånden end et overlakeret trægreb.

For metal er rådet konkret og noget, du kan se på et produktfoto: gå ikke efter de dybt skinnende sorte. En mat pulverlakeret overflade holder kridtet, hvor en højglans ikke gør, og på de skinnende skal du kride op igen hele tiden.

For træ handler det om mængden af finish. Lidt lak er godt, fordi det beskytter mod fugt. For meget gør barren glat, så kridtet ikke kan få fat. Helt ubehandlet træ giver til gengæld det bedste greb — og den korteste levetid, hvis det bliver vådt. Det er en reel afvejning frem for et rigtigt svar, og den er værd at kende, før du vælger.

Skridsikker base: den spec, ingen oplyser

Et sæt parallettes står løst på gulvet. Der er intet, der holder dem fast, og derfor er undersiden lige så vigtig som oversiden.

Den bruger, hvis billige sæt kostede ham et år, nævner to problemer, ikke ét: barrerne var for tynde, og de var lette og havde et dårligt greb mod gulvet, så de vippede. Hans råd til andre er at sikre sig, at der er et ordentligt skridsikkert system i bunden. En anden bruger noterer om sit eget sæt, at gummiet i bunden ikke er sammenhængende strimler, men enkelte puder, og at han ikke er sikker på, hvor meget det betyder. En tredje spørger direkte om et sæt, hvis baser ser smalle ud på billedet, om de er stabile ved vippen fra side til side.

Det, du skal se efter:

• Gummi i hele fodens længde frem for små puder i enderne. Puder kan slides skæve eller falde af.
• Bredden af foden, ikke bare længden. Vipper stativet fra side til side, er det basens bredde, der stopper det.
• Om fødderne kan skiftes. Gummi er det, der først bliver slidt.

Skridsikkerhed er også et gulvspørgsmål. På glat laminat eller klinker skrider selv en god base, og der skal du have et underlag under. På tæppe skrider de mindre, men basen kan til gengæld vippe i luven, fordi den synker uens ned — så der er tæppe både bedre og værre end et hårdt gulv.

Rammens form afgør, hvor tæt du kan stille dem

Det her er et spørgsmål, som stilles i kropsvægtsforummerne og aldrig bliver ordentligt besvaret — og det er værd at kende, fordi du kan se svaret på et produktfoto.

Der er to gængse måder at bære barren: trekantede støtter, hvor to skrå ben mødes under barren, og en U-form, hvor barren sidder på to lodrette ender. Forskellen er ikke kosmetisk. En bruger, der stod mellem tre sæt, formulerer problemet præcist: de trekantede støtter stikker ud til siden og kommer i vejen, så han bliver nødt til at stille de to parallettes længere fra hinanden — og dermed gribe bredere, end han ville. Med U-formede kan de stå tættere.

Han bemærker samtidig fordelen ved trekanten: de sæt er typisk længere, hvilket giver et mere stabilt stativ og gør det muligt at bruge et bredere greb eller at bruge kun én barre til en øvelse.

Ingen svarede ham. Det er et åbent spørgsmål i kategorien, og du må selv vurdere det — men det er til at vurdere. Se på produktfotoet ovenfra eller fra enden: stikker der ben ud til siden ud over barrens egen bredde, kan de to sæt ikke stå skulderbredde fra hinanden. Har du brede skuldre, er det uden betydning. Har du smalle, eller skal du lave øvelser med samlede hænder, er det værd at tjekke.

Én ting mere, du kan se på et foto: hvor barren er skruet fast. En bruger måtte returnere et sæt, fordi hullet til skruen var boret for stort, så skruen ikke kunne spændes — en fejl, der gjorde stativet ubrugeligt. Skruesamlinger, der sidder synligt og lige, er lettere at kontrollere end skjulte.

Håndtaget kan begynde at dreje

Det er en fejlmodus med en navngiven årsag og en test, du kan lave i butikken, og den er værd at kende, fordi den ødelægger redskabet frem for bare at irritere.

På nogle konstruktioner sidder trægrebet i en sokkel i stativet, holdt af lim frem for af skruer. Efter en periodes brug begynder trægrebet at dreje, så det bevæger sig fra side til side, hver gang du griber. Derfra går det kun én vej: enten reparerer du det selv, eller du køber nye.

Den konstruktion, hvor problemet ikke kan opstå, er den, hvor grebet er ét gennemgående stykke, der er boret eller skruet fast i basen frem for stukket ned i et hul.

Testen: grib om barren, hold fast, og prøv at dreje den med kraft. Ikke et lille nap — du kommer til at lægge hele din kropsvægt på den, så den skal prøves med rigtig kraft. Kan du mærke, at den giver sig, bliver det værre med tiden.

Vægt og længde afgør stabiliteten — men kun ved dynamiske øvelser

Her er to gode kilder direkte uenige, og uenigheden er faktisk svaret.

I en tråd om længde er svarene overvældende, at det er lige meget. Det højest opbakkede substantielle svar lyder, at store parallettes ikke giver nogen fordel — de er bare dyrere. Et andet siger: "Nej, det betyder ikke noget. De virker helt ens. Det eneste, der ville gøre en forskel, er grebets diameter."

En gennemgang på video siger det stik modsatte: det, du skal tænke på, er stabiliteten, og stabilitet er vægt og længde. Om de helt små siger han, at han laver plancheafsæt eksplosivt, og at et let stativ så flytter sig for hver gentagelse — og at det er dér, man kommer til skade.

De to har ret om hver sin slags øvelse, og det er derfor de er uenige:

• Ved statiske hold — L-sit, tuck planche, håndstand, support hold — går kraften lodret ned gennem barren. Der er ingen sidelæns belastning at modstå, og længden og vægten er stort set uden betydning. Reddit har ret.
• Ved eksplosive øvelser — plancheafsæt, kip til håndstand, hop mellem positioner — kommer kraften skævt ind. Der er det stativets vægt og fodens længde, der holder det på plads. Videoen har ret.

Vælg derfor efter, hvad du skal lave. Skal du holde stille, kan du spare og tage de korte og lette, som samtidig kan være i en rygsæk. Skal du bevæge dig med fart, betaler vægten sig — og en bruger, der bare vil have noget, der ikke flytter sig, nævner en gratis løsning: han bruger 35 punds håndvægte som parallettes.

Håndleddene: derfor køber folk dem, og hvad forskningen viser

Det klareste købsargument i kategorien er håndleddene, og det fortjener at blive behandlet ærligt, fordi der findes tal på det.

Mekanismen er reel. Med hænderne på gulvet står håndleddet i overstrækning, og hele kropsvægten presser ned gennem det led. Med et neutralt greb om en barre er leddet lige, og skulderen roterer samtidig udad i en mere stabil position. Det er ikke markedsføring, det er anatomi, og brugerne bekræfter det konsistent. En bruger med gentagne håndledsskader skriver, at parallettes giver ham markant mere tid på hænderne, og tilføjer en formulering, der er værd at holde fast i: "det er anderledes, ikke objektivt nemmere eller sværere end gulvet."

Så langt, så godt. Men der findes ét studie, der har målt på præcis den gruppe, og det er værd at læse ordentligt.

En tværsnitsundersøgelse fra 2025 i Journal of Functional Morphology and Kinesiology spurgte 321 voksne, der træner håndstand. 56,7 procent — 182 af dem — angav kroniske håndledssmerter, altså vedvarende og tilbagevendende smerte. Forfatterne sætter det op mod en baggrundsforekomst i den almindelige befolkning på 4-6 procent. Håndstandstræning er altså hård ved håndleddene, og det er ikke til diskussion.

Det overraskende er, hvad der ikke hang sammen med noget. Undersøgelsen fandt ingen forskel i forekomsten af smerter mellem dem, der brugte grebshjælpemidler, og dem der ikke gjorde. Der var heller ingen sammenhæng med håndledsbandager, med hvor mange timer man trænede om ugen, med hvor længe man havde trænet, med opvarmning eller med overstrækkende øvelser som planche.

Tre forbehold, som gør, at du ikke skal læse det som "parallettes virker ikke":

1. Undersøgelsen testede ikke parallettes. "Grebshjælpemidler" dækker bredt, og parallettes var ikke en selvstændig kategori i den. Det, resultatet siger, er at der ikke findes dokumentation for, at redskaber forebygger kroniske håndledsproblemer — ikke at de skader.
2. Designet kan ikke skelne årsag fra virkning. Den oplagte forklaring er den omvendte: det er netop dem, der har ondt, der køber hjælpemidler. Det ville skjule en beskyttende effekt fuldstændigt.
3. Alt er selvrapporteret, uden lægeundersøgelse eller scanning, hvilket forfatterne selv fremhæver. De konstaterer desuden, at der overhovedet ikke findes studier, der har målt forebyggelse af skader i overkroppen for discipliner, hvor håndleddet bærer vægten.

Det, du kan tage med: den akutte lindring er reel og velbeskrevet — parallettes gør, at du kan holde længere, uden at det gør ondt nu. Den langsigtede beskyttelse af leddet er udokumenteret. Det er to forskellige løfter, og kun det første er indfriet.

Skal du hellere træne håndleddene stærke i stedet?

Det er den kritiske indvending, og den kommer ikke fra os. Den kommer fra det største kropsvægtsforum, hvor spørgsmålet blev stillet direkte: er parallettes virkelig nødvendige?

Svarene er værd at gengive. Det mest opbakkede lyder, at nej, du behøver dem ikke — og yogablokke gør samme nytte. Et opfølgende svar siger, at der findes mange programmer, som bruger parallettes til L-sit og videre, men at de ikke er nødvendige, slet ikke for en nybegynder — og at de, der reelt har håndledsproblemer i L-sit og håndstand, er et mindretal. Forummets standardanbefaling formuleres kortere: gør dem på gulvet. En bruger tilføjer selvkritisk, at han brugte alt for mange penge på sine og næsten ikke rørte dem, før han var længere i sin træning.

Modsvaret findes også, og det er lige så tydeligt: en anden bruger kalder parallettes sit vigtigste redskab efter ringe og peger på, at der er hundredvis af øvelser på dem, til alle niveauer.

Det, der afgør, hvem der har ret for dig, er et enkelt tidsforhold. Bindevæv tilpasser sig langsomt — over 200 dage, som en erfaren bruger noterer i sin egen gennemgang. Skal du konditionere håndleddene, tager det altså mere end et halvt år, og i mellemtiden kan du ikke træne det, du gerne ville. Parallettes køber dig den tid. Faren er, som samme bruger selv skriver, at man glemmer at træne håndleddene, i det øjeblik smerten forsvinder — og det er den fælde, der gør, at man stadig ikke kan noget på gulvet efter to år.

Den fornuftige rækkefølge er derfor begge dele: brug parallettes til at komme videre nu, og hold en fast opvarmning og styrkeøvelse for håndleddene ved siden af.

Den ulempe, ingen forhandler skriver: overførsel til gulvet

I den mest læste gennemgang af fordele og ulemper — skrevet af en, der brugte parallettes fire gange om ugen i et år — er den største ulempe ikke pris, plads eller holdbarhed. Det er overførslen.

Hans egne ord er, at det ikke er sjovt at opdage, at ens håndstand på gulvet stadig er dårlig efter al træningen. Han bemærker samtidig en asymmetri, som er den vigtige del: det overføres bedre fra gulv til parallettes end fra parallettes til gulv. Hans egen løsning var at begynde at lægge håndstandsøvelser på gulvet ind igen efter det første halve år.

Den bedst opbakkede kommentar bakker det op med et billede, der bliver hængende: at træne udelukkende på parallettes svarer til at bruge vægtløftersko, fordi man mangler ankelbevægelighed. Det virker, men det løser ikke problemet.

Og der findes et modsvar, som er ærligt at have med. En bruger beskriver det stik modsatte forhold hos sig selv: under 10 sekunders håndstand på parallettes mod over 90 sekunder på gulvet. For ham er gulvet klart nemmest. Han tilføjer, at parallettes desuden irriterer hans underarme under plancheøvelser.

Det er værd at nævne to mindre ulemper fra samme gennemgang, fordi de er konkrete. Grebet bliver overbelastet: træner du også pull-ups, får underarmene allerede en hård omgang, og parallettes oven i kan blive for meget. Rådet er ikke at gribe hundrede procent hele tiden, da det sjældent er nødvendigt. Og fingerledene kan gøre ondt efter uger eller måneder — for hans del løst ved at ændre, hvordan han kommer ud af håndstanden.

Hvad du kan bruge i stedet, uden at købe noget

Fire alternativer, som brugerne selv nævner, og som alle er gratis eller næsten gratis:

• Gulvet. Kropsvægtsforummets egen standardanbefaling. For flertallet er det tilstrækkeligt, og det er samtidig det, der overføres bedst til alt andet.
• Yogablokke. Nævnes som det direkte alternativ. Højden er cirka den samme som lave parallettes, og de fleste har dem allerede sammen med en yogamåtte. De giver ikke et greb, men de giver højden.
• Hexhåndvægte. To brugere nævner det uafhængigt af hinanden. Det vigtige er formen: en bruger understreger, at det skal være sekskantede håndvægte og ikke runde skiver, for runde ruller væk under dig. Tunge håndvægte flytter sig ikke, og grebet er rundt og tykt.
• Gymnastikringe. Ikke det samme redskab, men det samme formål. Ringe giver neutralt greb og langt flere øvelser, men de kræver ophæng og har en helt anden læringskurve. Se gymnastikringe, hvis det er retningen.

Byg dem selv — men vælg rørtypen rigtigt

Hjemmebyg er så udbredt i denne kategori, at selv Wikipedia nævner det, og related searches på Google indeholder parallettes diy. Det er en legitim løsning, og der er to veje.

PVC-røret. En bruger beskriver værktøjslisten: en billig håndsav, et målebånd, PVC-lim og et stykke sandpapir. Han byggede sine i en fælles opgangsstue på en halv time for under 25 dollars og kalder dem meget solide. CrossFit har udgivet en gratis byggevejledning, som er den, mange følger.

Men rørtypen er en bærende beslutning, ikke en detalje. Den vigtigste kommentar i tråden advarer: han har PVC-afløbsrør, hvor væggen er omkring 1,5 mm tyk, og han ville ikke turde lægge sine 67 kg på det med understøtninger 60 cm fra hinanden. En anden bruger giver det præcise svar: du skal have schedule 40-rør, ikke afløbsrør. Afløbsrør er langt for tynde og ikke lavet til at holde tryk.

Træet. En bruger beskriver sin løsning: to tykke trærundstokke, en tyk plade til siderne og fire stærke skruer. En anden retter ham straks på materialevalget: ikke MDF — én spildt kop vand, og du skal bygge nye. Brug fyr. En tredje har brugt et gammelt kosteskaft og fire træklodser fra en container, og siger, de fungerer fint.

Det ærlige forbehold, og det kommer fra den bruger, der ellers anbefaler at købe kvalitet: han kiggede på byggevejledningerne, og resultatet så efter hans vurdering ikke sikkert nok ud. Det er en rimelig bekymring. Et hjemmebygget stativ er der ingen, der har prøvebelastet, og du lægger hele din kropsvægt på det med hovedet nedad. Vil du bygge selv, så vælg rørklassen eller træsorten bevidst, og prøv konstruktionen med god margin, før du står på hænder på den.

Maks belastning: hvad tallet betyder, og hvad det ikke gør

Angivelserne i kategorien spænder fra 150 til 300 kg, og det er værd at forstå, hvad forskellen dækker, for den er ofte ikke det, man tror.

Nogle producenter angiver et tal pr. barre, andre for sættet. Et sæt, der er angivet til "300 kg (2 × 150 kg)", har præcis samme bæreevne pr. hånd som et sæt angivet til "150 kg" — det ene tal er blot lagt sammen. Det tal, du skal bruge, er det pr. barre, for din vægt bæres sjældent ligeligt af to hænder. I en L-sit sidder tyngdepunktet bagud, og under en plancheprogression flytter det sig undervejs.

Der findes en europæisk standard for gymnastikredskaber, EN 913, som blandt andet omfatter prøvning af belastning og stabilitet. Vi har ikke læst den — den er betalingsbelagt — og vi kan derfor ikke sige, om den gælder for parallettes til hjemmebrug, eller hvilket krav den i så fald stiller. Det, vi kan sige, er at ingen af produktsiderne i kategorien henviser til den eller til nogen anden prøvningsnorm. Belastningstallet er altså producentens eget, uden en angivet metode bag.

Det gør det ikke ubrugeligt, men det gør det til et sammenligningstal frem for en garanti. Og et sæt, hvor producenten har gjort sig den ulejlighed at angive både diameter, højde og belastning pr. barre, har typisk også gjort sig ulejlighed andre steder.

Øvelser på parallettes

Kategorien er ikke stor i antal øvelser, men den dækker et bredt spænd i sværhedsgrad.

Til at begynde med: armbøjninger med større bevægelsesudslag, end gulvet giver — du kan gå under brysthøjde. Planke og plankevarianter. Support hold, hvor du blot holder dig oppe med strakte arme. Mountain climbers. Tuck L-sit med bøjede knæ.

Når du er kommet i gang: L-sit med strakte ben, som er kategoriens signaturøvelse. Håndstand mod væg. Knæløft i hæng over barrerne. Omvendte roninger, hvis dine er høje nok. Pike push-ups, hvor du står i V med hofterne højt.

Når du er øvet: håndstandspres, og senere dybe håndstandspres, hvor hovedet går under håndhøjde. Tuck planche og videre gennem plancheprogressionerne. Elbow lever. Shoulder stand. Shoot through og pass through mellem front- og bagsidepositioner. L-sit til håndstand, som er lettere på parallettes end på gulvet, netop fordi højden betyder, at du behøver mindre bevægelighed.

To øvelser, folk forventer og ikke får: rigtige dips i frit hæng kræver 80-95 cm, og muscle ups kræver noget at hænge i. Ingen af dem hører på lave parallettes.

Plads, opbevaring og transport

Parallettes er blandt de mest pladsvenlige redskaber, der findes, og det er en reel del af deres værdi.

Et sæt lave i træ kan stå på en bogreol eller ligge under en seng. Et sæt korte, lette — omkring 1,2 kg pr. styk — kan være i en rygsæk, og flere brugere nævner netop det som grunden til, at de valgte de små: én skriver, at han har dem i rygsækken og at de er stabile nok til alt, hvad han laver, inklusive håndstand og håndstandspres.

Vær opmærksom på, at højde og transportvenlighed trækker i hver sin retning. De høje er uhåndterlige at flytte og fylder som en lille skammel hver. Skal de bruges både hjemme og i parken, betaler det sig at vælge lavt og kort. Skal de stå det samme sted altid, er der ingen grund til at gå på kompromis med højden.

Under stativet vil du gerne have et underlag, både fordi gummifødderne kan sætte mærker på trægulv, og fordi et underlag giver noget at falde på, når du øver håndstand. Hvis du kombinerer med anden styrketræning, kan en træningsbænk i samme hjørne dække det, kropsvægt ikke gør.

Hvad "bedste parallettes" faktisk betyder

Søgningen findes, og det er værd at være ærlig om, hvad der ligger bag den. Der er ingen uafhængig dansk test af parallettes — hverken hos Forbrugerrådet Tænk eller andre. De sider, du finder på "parallettes test", er forhandlernes egne produktsider og ranglister uden en test bag.

Det, du selv kan sammenligne på tværs af produktsider, består af seks tal og én ting, du kan se på et foto:

1. Grebets diameter i mm. 38-40 mm er det interval, markedet samler sig om.
2. Højden over gulvet i cm. Det tal, der bestemmer, hvilke øvelser der er mulige.
3. Håndtagets længde i cm. Betyder mest, hvis du træner eksplosivt.
4. Vægten pr. styk. Tung står stille; let kan være i en taske.
5. Maks belastning pr. barre, ikke for sættet.
6. Om basen har gummi i hele fodens længde eller kun puder i enderne.
7. Om overfladen er mat eller højglans — det kan du se på billedet, og mat holder kridtet.

Mangler et af de første seks tal på produktsiden, er det rimeligt at spørge forhandleren. Mangler højden, bør du ikke købe uden at have fået den.

Sådan vælger du

Kort opsummering, i den rækkefølge beslutningerne bør tages:

1. Hvad skal du bruge dem til? Skal du kun lave armbøjninger og tidlig planche, er lave nok. Skal du lave håndstandspres, skal dit hoved kunne være under. Skal du lave dips i frit hæng, er det ikke parallettes, du skal købe.
2. Mål dit hoved og dine ben. Højden følger af de to mål, ikke af hvad der ser flot ud.
3. Tjek grebets diameter. 38-40 mm, justeret ned hvis du har små hænder.
4. Vælg materiale efter sved. Træ til hånden, stål hvis redskabet også skal andet. Og se efter en mat overflade frem for højglans.
5. Se på undersiden. Gummi i hele længden, bred fod, skiftbare fødder.
6. Prøv at dreje håndtaget, hvis du kan komme til det. Ét gennemgående stykke er det sikreste.
7. Overvej vægten, hvis du træner eksplosivt — og transporten, hvis de skal med.

Og en sidste, som brugerne selv er mest enige om: parallettes er et supplement, ikke en genvej. Bliv ved med at lave noget på gulvet ved siden af, og hold håndleddene i træning, uanset hvor godt det føles at slippe for overstrækningen.