Pulsbælte

Tunturi Pulsbælte kan både ANT+ og Bluetooth, og det er den ene specifikation, du skal have rigtigt. Femten af enogtyve danske sider om pulsbælter nævner ANT+. Ingen af dem forklarer, hvad det betyder.

Her er forskellen. ANT+ er en radioprotokol lavet til sportsudstyr, og den kan sende til flere enheder samtidig — dit ur, din cykelcomputer og din hometrainer kan alle lytte med på det samme bælte på én gang. Bluetooth kan typisk kun parre med én enhed ad gangen. Til gengæld taler alle telefoner Bluetooth, og det gør de færreste med ANT+.

Konsekvensen i hverdagen: et bælte, der er parret med din telefon over Bluetooth, kan ikke samtidig sende til uret over Bluetooth. Har du begge protokoller, sender du Bluetooth til telefonen og ANT+ til uret, og problemet findes ikke. Det er derfor et bælte med begge dele er det rigtige køb — du undgår at opdage begrænsningen den dag, du køber en cykelcomputer.

Og for Apple Watch-brugere: Apple Watch understøtter ikke ANT+. Her er Bluetooth-delen den, der bruges.

Selve grunden til at have et bælte frem for at nøjes med uret er målt. I en undersøgelse offentliggjort i JAMA Cardiology blev fire håndledsmålere sammenlignet med et brystbælte og med EKG på 50 personer. Ingen af håndledsmålerne nåede bæltets nøjagtighed, og fejlen lå mellem 15 og 34 slag i minuttet afhængigt af aktiviteten. Håndledsmålerne var bedst i hvile og blev dårligere, jo hårdere man trænede.

Forklaringen ligger i metoden. Bæltet måler hjertets elektriske signal — samme princip som et EKG — og det signal er der, uanset hvad huden gør. Håndledsmåleren måler lys gennem huden og kan forstyrres af sved mellem sensor og hud, af en løs rem, af bevægelse i vævet og af kulde, der trækker blodet væk fra hænderne.

To forbehold skal med: undersøgelsen er fra 2016, og sensorerne i nye ure er bedre i dag. Og ved lav intensitet er forskellen lille — skal du bare vide, om du ligger omkring 130 på en rolig tur, gør uret det fint. Men mekanikken har ikke ændret sig: elektrisk måling slår optisk, og forskellen vokser med intensiteten.

Remmen er justerbar fra 65 til 95 centimeter i brystomkreds, og batteriet kan skiftes. Det sidste er værd at bemærke: springende målinger skyldes langt oftere et fladt batteri end et defekt bælte, og et bælte med udskifteligt batteri kan bringes tilbage til livet for et par kroner. Pas på pakningen, når du skifter — sidder gummiringen skævt, kommer der sved ind, og så dør elektronikken.

Det vigtigste råd, som næsten ingen giver: fugt elektroderne, før du tager bæltet på. Tør hud leder næsten ikke, og et tørt bælte viser derfor vrøvl — typisk skyhøje tal — de første fem til ti minutter, indtil du er svedig nok. Et par dråber vand eller lidt elektrodegel på de to felter, og problemet er væk.

Og placeringen: bæltet skal sidde lige under brystmusklen med sensorboksen midt på brystet, fast nok til ikke at glide, men ikke så stramt, at det generer vejrtrækningen. Et bælte, der glider, er den hyppigste årsag til hoppende målinger.

Skal bæltet både kunne telefon, ur og maskine, er de to protokoller hele argumentet.

Top Sport Pulsbælte er lavet til én ting: at sende pulsen til displayet på en motionsmaskine. Det gør det med et ukodet analogt signal — den gamle standard, som løbebånd, crosstrainere, motionscykler og romaskiner har haft en modtager til i årtier.

Det er værd at forstå, hvad "ukodet" betyder, for det er både styrken og svagheden. Et ukodet signal er ikke bundet til en bestemt modtager: sætter du bæltet på og stiller dig på en maskine, der kan modtage det, dukker pulsen op på skærmen uden parring, uden app og uden menuer. Det er derfor bæltet virker på maskiner fra forskellige mærker.

Svagheden er, at det ikke kan sende til andet. Der er ingen Bluetooth og ingen ANT+, så bæltet kan hverken tale med din telefon, dit ur eller en cykelcomputer. Skal pulsen med i en app eller på et sportsur, er det her ikke bæltet — så skal du have et med Bluetooth og helst også ANT+.

Rækkevidden er omkring én meter. Det lyder lidt, men det er netop nok til afstanden fra brystet til et display på en maskine, og det er alt, hvad denne type skal kunne. Det betyder til gengæld, at du skal stå eller sidde tæt på modtageren — bæltet virker ikke, hvis maskinens display sidder langt væk, og det kan ikke gemme data til senere.

Remmen justeres fra 80 til 120 centimeter i brystomkreds. Det er det bredeste spænd i udvalget, og det er en reel oplysning: mange bælter starter først ved 65 og stopper ved 95, og for en kraftigere brystkasse er 120 centimeter forskellen på, om bæltet overhovedet kan spændes. Bæltet vejer omkring 110 gram og har et fleksibelt spændebånd.

Grunden til overhovedet at have et bælte er målt. I en undersøgelse i JAMA Cardiology blev fire håndledsmålere sammenlignet med et brystbælte og med EKG på 50 personer. Ingen af håndledsmålerne nåede bæltets nøjagtighed, og fejlen lå mellem 15 og 34 slag i minuttet afhængigt af aktiviteten — værst på ellipsemaskine ved høj intensitet. Bæltet måler hjertets elektriske signal, som er der uanset hvad huden gør; håndledsmåleren måler lys gennem huden og forstyrres af sved, af en løs rem og af bevægelse i vævet.

To forbehold skal med: undersøgelsen er fra 2016, og nyere ure er bedre. Og ved lav intensitet er forskellen lille. Men mekanikken er den samme, og forskellen vokser med intensiteten.

Det vigtigste råd om brug, og det gælder alle brystbælter: fugt elektroderne, før du tager bæltet på. Tør hud leder næsten ikke, og et tørt bælte viser vrøvl — typisk skyhøje tal — de første fem til ti minutter, indtil du er svedig nok. Et par dråber vand på de to felter, og problemet er væk. Det er langt den hyppigste årsag til, at folk konkluderer, at deres bælte er defekt.

Placeringen: lige under brystmusklen med sensoren midt på brystet, fast nok til ikke at glide, men ikke så stramt at det generer vejrtrækningen. Et bælte, der glider, mister kontakt ved hvert skridt, og det er den hyppigste årsag til hoppende målinger.

Forhandleren oplyser hverken batteritype eller vandtæthed. Skyl bæltet i rent vand efter brug uanset — salt fra sveden nedbryder elektroderne, og et bælte, der begynder at måle vildt, er som regel bare beskidt.

Har du en motionsmaskine med pulsmodtager og skal ikke bruge tallet til andet, er det ukodede signal og de 80 til 120 centimeter præcis det, opgaven kræver.

Odin Pulsmåler til Armen hedder et pulsbælte i butikken, men den er ikke et bælte. Det er en optisk sensor i et armbånd, der bæres om overarmen — og den har intet display med et pulstal på. Fem farvede lysdioder viser, hvilken pulszone du er i, og skal du se selve tallet, sender den det til en telefon eller et ur over Bluetooth.

Det er ikke en mangel, det er produkttypen. Men det er den ting, du skal vide, før du klikker, hvis du står og leder efter et brystbælte.

Til gengæld løser den præcis dét, mange holder op med at bruge et brystbælte over. Et bælte skal sidde stramt om brystkassen, det skal fugtes før brug, og det gnaver på lange ture. Et armbånd tages på og af som en svedrem.

Og placeringen er ikke tilfældig. Armbåndet måler med lys, ligesom et pulsur — men på overarmen, hvor der er mere muskel, mindre knogle og mindre bevægelse i vævet end i håndleddet. Det er dét, der gør forskellen: en optisk sensor på håndleddet forstyrres af sved, af en løs rem, af bevægelse i vævet og af kulde, der trækker blodet væk fra hænderne. På overarmen er kontakten fastere og placeringen roligere.

En bruger, der har kørt med et optisk armbånd i et år ved siden af sit brystbælte, beskriver det sådan, at armbåndet er næsten lige så godt som bæltet — bæltet er stadig bedst til meget hårde, korte intervaller, men armbåndet er langt bedre end et håndledsur. Det er en gennemgående vurdering blandt dem, der har prøvet alle tre.

Den ærlige modvægt: det er stadig optisk måling. Skal tallet bruges til noget bestemt — en tærskeltest, zonearbejde efter et program eller konkurrence — er brystbæltet stadig det mest præcise. En undersøgelse i JAMA Cardiology sammenlignede fire håndledsmålere med et brystbælte og med EKG på 50 personer, og ingen af de optiske nåede bæltets nøjagtighed. Armbåndet ligger bedre end håndleddet, men det er den samme grundteknik.

Specifikationerne: Bluetooth 5.1 med en rækkevidde på mindst tre meter, op til tyve timers træning på en opladning, måleområde fra 40 til 220 slag i minuttet, og et driftsområde fra minus ti til plus halvtreds grader. Remmen passer til en overarmsomkreds op til 37 centimeter. Forhandleren nævner Wahoo Fitness og Runtastic som kompatible apps.

Tre forbehold, du skal have med.

Der står kun Bluetooth — ikke ANT+. Bluetooth kan typisk kun parre med én enhed ad gangen, mens ANT+ kan sende til flere samtidig og er standarden mellem cykeludstyr. Skal pulsen på en cykelcomputer, så tjek, at den kan tage Bluetooth. Til telefon og de fleste ure er Bluetooth til gengæld det rigtige.

De tyve timer er en opladning, ikke et batteri, der holder et år. Det rækker langt til almindelig træning, men det skal huskes på laderen.

Og vandtætheden er angivet til 30 meter, altså 3 ATM. Tallet er ikke en dybde — det er et statisk tryk målt i laboratoriet, og et armtag skaber langt højere øjeblikkeligt tryk. 3 ATM betyder tåler stænk og sved. Ikke svømning. Optisk pulsmåling virker i øvrigt dårligt under vand uanset udstyret, og radiosignal går ikke gennem vand overhovedet.

Sådan får du den bedste måling: spænd remmen stramt nok til, at huden bevæger sig med båndet, men ikke så stramt at det gør ondt. Hold sensorglasset rent — sved og hudfedt på glasset er den nemmeste fejlkilde at rette. Og placer båndet på den kødfulde del af overarmen frem for tæt på albuen.

5,3 kHz er ikke et tilfældigt tal. Det er den analoge standard, som motionsmaskiner har haft en pulsmodtager til siden længe før Bluetooth fandtes — og det er derfor, dette bælte virker på maskiner, hvor et moderne bælte ikke gør.

Det er hele produktets begrundelse. Har du et løbebånd, en crosstrainer, en motionscykel eller en romaskine med et par år på bagen, sidder der som regel en 5 kHz-modtager i displayet. Sæt bæltet på, stil dig på maskinen, og pulsen dukker op på skærmen. Ingen parring, ingen app, ingen menuer. Det er en teknik, der bare virker, og som netop derfor stadig sælges.

Svagheden er lige så enkel: den kan ikke sende til andet. Der er hverken Bluetooth eller ANT+, så bæltet taler ikke med din telefon, dit ur eller en cykelcomputer. Skal pulsen med i en app eller på et sportsur, skal du have et bælte med Bluetooth og helst også ANT+.

Rækkevidden er op til 120 centimeter. Det er nok til afstanden fra brystet til et display, og det er alt, hvad denne type skal kunne — men det betyder også, at du skal være tæt på modtageren, og at bæltet ikke gemmer data til senere.

Det, der til gengæld er usædvanligt oplyst, er vandtætheden: op til 20 meter. Det svarer til 2 ATM som minimum og er markant mere, end de øvrige bælter i udvalget dokumenterer — de fleste oplyser det slet ikke. Vær opmærksom på, at tallet ikke er en dybde, men et statisk tryk målt i laboratoriet, og at radiosignal alligevel ikke går gennem vand: bæltet kan ikke sende til en maskine eller et ur, mens du svømmer. Til gengæld overlever det svedig træning, regn og en tur i vasken uden problemer, og det er dét, tallet reelt fortæller.

Grunden til overhovedet at have et bælte er målt. I en undersøgelse i JAMA Cardiology blev fire håndledsmålere sammenlignet med et brystbælte og med EKG på 50 personer. Ingen af håndledsmålerne nåede bæltets nøjagtighed, og fejlen lå mellem 15 og 34 slag i minuttet afhængigt af aktiviteten. Bæltet måler hjertets elektriske signal, som er der uanset hvad huden gør; håndledsmåleren måler lys gennem huden og forstyrres af sved, af en løs rem og af bevægelse i vævet. To forbehold: undersøgelsen er fra 2016, og nyere ure er bedre — og ved lav intensitet er forskellen lille. Men mekanikken er den samme, og forskellen vokser med intensiteten.

Det vigtigste råd om brug, og det gælder alle brystbælter: fugt elektroderne, før du tager bæltet på. Tør hud leder næsten ikke, og et tørt bælte viser vrøvl — typisk skyhøje tal — de første fem til ti minutter. Et par dråber vand på de to felter, og problemet er væk. Det er langt den hyppigste årsag til, at folk tror, deres bælte er defekt.

Bæltet skal sidde lige under brystmusklen med sensoren midt på brystet, fast nok til ikke at glide, men ikke så stramt at det generer vejrtrækningen. Et bælte, der glider, mister kontakt ved hvert skridt.

Forhandleren oplyser hverken remmens størrelsesspænd eller batteritypen, og det første er den, der savnes — brystomkredsen er dét, der afgør, om bæltet overhovedet kan spændes rigtigt. Spørg, hvis du er meget slank eller meget kraftig.

En ting mere om batteriet: springende målinger skyldes langt oftere et fladt batteri end et defekt bælte. Skift det, før du kasserer noget — og sørg for, at gummipakningen sidder rigtigt bagefter, ellers kommer der sved ind i elektronikken.

Odin Pulsbælte sender over Bluetooth, og forhandleren er tydelig om, hvad det er tænkt til: det passer til Odins egne træningsmaskiner med Bluetooth og indbygget pulsfunktion. Har du en af dem, er det her det oplagte valg — det er lavet til at parre med netop den skærm.

Men Bluetooth er ikke en lukket standard, og det er værd at vide, hvad du ellers kan bruge det til. Bluetooth er dét, alle telefoner taler, og det er også dét, langt de fleste ure og træningsapps bruger. Så et Bluetooth-bælte kan i praksis også sende til en app på telefonen eller til et sportsur — men tjek det, før du regner med det, for forhandleren lover det ikke.

Den begrænsning, du skal kende ved Bluetooth, er, at det typisk kun kan parre med én enhed ad gangen. Har du bæltet forbundet til telefonen, kan det ikke samtidig sende til uret. ANT+ kan det — den protokol kan sende til flere enheder på én gang og er standarden mellem cykeludstyr — men den er ikke med her. Skal du bruge både ur og cykelcomputer samtidig, skal du op i et bælte med begge protokoller.

Selve grunden til at have et bælte er målt. I en undersøgelse offentliggjort i JAMA Cardiology blev fire håndledsmålere sammenlignet med et brystbælte og med EKG på 50 personer. Ingen af håndledsmålerne nåede bæltets nøjagtighed, og fejlen lå mellem 15 og 34 slag i minuttet afhængigt af aktiviteten. Håndledsmålerne var bedst i hvile og blev dårligere, jo hårdere man trænede.

Forklaringen ligger i metoden: bæltet måler hjertets elektriske signal — samme princip som et EKG — og det signal er der, uanset hvad huden gør. En optisk måler på håndleddet måler lys gennem huden og forstyrres af sved mellem sensor og hud, af en løs rem, af bevægelse i vævet og af kulde. To forbehold skal med: undersøgelsen er fra 2016, og nyere ure er bedre. Og ved lav intensitet er forskellen lille. Men mekanikken har ikke ændret sig.

Remmen er blød elastik og er unisex. Selve elastikken går fra 39 til 66,5 centimeter, og sensormodulet er 30 centimeter — sammenlagt lander brystomkredsen altså på cirka 69 til 96,5 centimeter. Det er værd at regne efter, for det er totalen, der skal passe rundt om brystkassen, og de to tal står hver for sig på produktsiden.

Det vigtigste råd om brug, og det gælder alle brystbælter: fugt elektroderne, før du tager bæltet på. Tør hud leder næsten ikke, og et tørt bælte viser vrøvl — typisk skyhøje tal — de første fem til ti minutter, indtil du er svedig nok. Et par dråber vand på de to felter, og problemet er væk. Det er langt den hyppigste årsag til, at folk konkluderer, at deres bælte er defekt.

Og placeringen: lige under brystmusklen med sensoren midt på brystet, fast nok til ikke at glide, men ikke så stramt at det generer vejrtrækningen. Et bælte, der glider, mister kontakt ved hvert skridt, og det er den hyppigste årsag til hoppende målinger.

Forhandleren oplyser hverken batteritype, batterilevetid eller vandtæthed. De fleste bælter kører på en knapcelle, der holder et år eller mere, og springende målinger skyldes langt oftere et fladt batteri end et defekt bælte — skift det, før du kasserer noget. Sørg for, at gummipakningen sidder rigtigt bagefter, ellers kommer der sved ind i elektronikken. Og skyl remmen i rent vand efter svedig træning: salt nedbryder elektroderne, og et bælte, der pludselig måler vildt, er som regel bare beskidt.

Skal pulsen bare op på skærmen på din Odin-maskine, er det her den enkleste vej derhen.

Flow Fitness 5 kHz Pulsbælte er lavet til at sende pulsen til displayet på en motionsmaskine — først og fremmest Flow Fitness' egne, men 5 kHz er en åben analog standard, som maskiner fra mange mærker har haft en modtager til i årtier.

Det er værd at forstå, hvad det betyder. Et 5 kHz-signal er ukodet: du sætter bæltet på, stiller dig på maskinen, og pulsen dukker op på skærmen. Ingen parring, ingen app, ingen menuer. Det er en teknik, der bare virker, og som netop derfor stadig sælges ved siden af de moderne bælter.

Svagheden er lige så enkel. Der er hverken Bluetooth eller ANT+, så bæltet kan ikke sende til din telefon, dit ur eller en cykelcomputer. Skal pulsen med i en træningsapp eller på et sportsur, er det ikke det her bælte — så skal du have et med Bluetooth og helst også ANT+. Og analoge bælter har kort rækkevidde: du skal være tæt på modtageren, og bæltet gemmer ikke data til senere.

Brystbæltet er derimod det mest præcise måleprincip, der findes til hjemmebrug, og det er faktisk undersøgt. I en undersøgelse offentliggjort i JAMA Cardiology blev fire håndledsmålere sammenlignet med et brystbælte og med EKG på 50 personer. Ingen af håndledsmålerne nåede bæltets nøjagtighed, og fejlen lå mellem 15 og 34 slag i minuttet afhængigt af aktiviteten. Håndledsmålerne var bedst i hvile og blev dårligere, jo hårdere man trænede — værst på ellipsemaskine ved høj intensitet.

Forklaringen ligger i metoden. Bæltet måler hjertets elektriske signal, samme princip som et EKG, og det signal er der uanset hvad huden gør. En optisk måler på håndleddet måler lys gennem huden og forstyrres af sved mellem sensor og hud, af en løs rem, af bevægelse i vævet og af kulde, der trækker blodet væk fra hænderne. To forbehold: undersøgelsen er fra 2016, og nyere ure er bedre — og ved lav intensitet er forskellen lille. Men mekanikken har ikke ændret sig.

Remmen kan vaskes, og det er ikke en detalje. Remmen er sliddelen på et pulsbælte; sensorboksen holder i årevis. Salt fra sveden nedbryder elektroderne, og et bælte, der pludselig begynder at måle vildt, er som regel bare beskidt. Skyl den efter svedig træning og vask den jævnligt.

Producentgarantien er to år, hvilket svarer til købelovens reklamationsret.

Det vigtigste råd om brug, og det gælder alle brystbælter: fugt elektroderne, før du tager bæltet på. Tør hud leder næsten ikke, og et tørt bælte viser vrøvl — typisk skyhøje tal — de første fem til ti minutter, indtil du er svedig nok. Et par dråber vand på de to felter, og problemet er væk. Det er langt den hyppigste årsag til, at folk konkluderer, at deres bælte er defekt.

Og placeringen: lige under brystmusklen med sensoren midt på brystet, fast nok til ikke at glide, men ikke så stramt at det generer vejrtrækningen. Et bælte, der glider, mister kontakt ved hvert skridt.

Du skal vide, at produktsiden er tynd. Der oplyses hverken remmens størrelse, batteritype, batterilevetid, vandtæthed eller rækkevidde — kun at bæltet kan vaskes og virker med Flow Fitness-udstyr. Er du meget slank eller meget kraftig, så spørg om brystomkredsen, før du bestiller: et bælte, der ikke kan strammes rigtigt, kan ikke måle.

Har du Flow Fitness-udstyr eller en anden maskine med 5 kHz-modtager, gør bæltet præcis det, det skal — men vælg et andet, hvis pulsen også skal på telefonen.