Træningshandsker

Der findes ingen forskning på, om træningshandsker gør dig svagere. Det skal siges med det samme, for det er dét, hele diskussionen handler om, og det er dét, ingen produktside tør sige.

Men der er faktisk et klart svar på, hvad du skal købe — og det begynder med at få styr på ét spørgsmål: hvad er dit problem? For handsker og løftestropper løser to helt forskellige ting, og de forveksles konsekvent.

Og en sproglig ting, der er værd at vide, før du søger videre: træningshandsker og fitnesshandsker er det samme. Danske butikker bruger begge ord, og nogle skriver fitness handsker i to ord. Der er ingen forskel på varen.

Kort sagt:

• Går huden i stykker — vabler, hård hud, ømhed i håndfladen? Det er handskernes opgave.
• Giver grebet op, før ryg og ben gør? Så er det ikke handsker, du mangler. Det er løftestropper — og gribetræning.

Vabler og hård hud — det, kategorien handler om

Ti af toogtyve danske produktsider nævner hård hud, og der er en dansker, der har skrevet hele sætningen "træningshandsker få at undgå vabler" i Googles søgefelt. Det er kategoriens problem.

Sådan opstår vablerne. Når stangen ruller en anelse i håndfladen under et træk, gnider huden mod det lag, der ligger under. Ved gentagen gnidning skiller lagene sig, og der dannes væske imellem. Det er ikke et tegn på, at du gør noget forkert — det er et tegn på, at huden endnu ikke har vænnet sig til belastningen.

Hård hud er kroppens egen løsning. Efter uger til måneder fortykkes huden netop dér, hvor stangen ligger, og så holder den op med at gå i stykker. Det er derfor mange erfarne løftere argumenterer imod handsker: hård hud er ikke et problem, det er tilpasningen.

Men det er et legitimt valg ikke at ville have den. En bruger, der var træt af tonen i debatten, formulerede det bedst: vil folk ikke have hård hud, så vil de ikke have hård hud. Hænder bruges også til andet end at løfte.

Hvad handsker faktisk gør ved hård hud: de fjerner den ikke, men reducerer den mærkbart. Det er den erfaring, der går igen på tværs af brugere.

Og det, du skal vide, hvis du vælger hård hud til: hold den nede. Kraftig hård hud med skarpe kanter er dét, der river af midt i en serie, og det er en langt værre skade end en vabel. En pimpsten eller en fil et par gange om måneden, og fugtighedscreme om aftenen.

Handsker eller løftestropper?

Det her er kategoriens vigtigste præcisering, og den findes ikke på en eneste dansk produktside.

Det hyppigste svar i alle diskussioner om emnet lyder: har du et gribeproblem, skal du ikke have handsker. Du skal have stropper til de tunge trækøvelser — og træne grebet separat, så du på sigt ikke behøver dem.

Handsker gør faktisk grebet lidt sværere, og det følger af mekanikken: et lag polstring på et par millimeter i hver hånd gør stangen tykkere at gribe om. En tykkere stang er sværere at holde fast om — det er hele princippet bag de tykke gummikapper, der sælges netop for at gøre grebet hårdere.

Kridt er den tredje mulighed, og den, mange erfarne peger på først. Det tørrer hånden, giver bedre greb end både bare hænder og handsker, og koster næsten ingenting. Flydende kridt støver ikke og er dét, de fleste danske centre tillader. Ulempen er, at det ikke beskytter huden.

Svækker handsker grebet?

Det ærlige svar: der findes ikke forskning på det. Ingen studier, ingen myndighedsudmelding, ingen dansk test. Alt, hvad der siges om emnet — også af os — bygger enten på mekanik eller på erfaring.

Det, der kan siges mekanisk:

• Stangen bliver tykkere at gribe om, og det gør grebet lidt sværere.
• Handsker tilfører ikke kraft. Gribestyrke trænes ved at gribe.
• Det, handsken fjerner, er hudens smerte som begrænsning — ikke musklens.

Det, brugerne beskriver, og som er værd at tage alvorligt:

Afhængigheden er reel. En langtidsbruger beskriver det ligeud: har han ikke handskerne med, falder hans løft markant, og han føler sig svag uden dem. Det er ikke, fordi handskerne gjorde ham stærk — det er, fordi hænderne aldrig blev hærdede.

Og fra den anden side: en bruger fortryder at have brugt løftestropper for meget i trækøvelser og siger, at det tog lang tid at rette op. Han forventer, at handsker gør det samme og værre, netop fordi hænderne heller ikke bliver tykhudede.

Den praktiske konklusion: bruger du handsker til alt hele tiden, får du sandsynligvis et svagere greb, end du ellers ville have haft — ikke fordi handskerne svækker noget, men fordi grebet aldrig bliver udfordret. Bruger du dem til de øvelser, hvor huden er problemet, og træner uden i resten, får du begge dele.

Hvornår giver handsker rigtig god mening

Der er fire situationer, hvor svaret er entydigt ja — hvor et par handsker klart er pengene værd — og de bliver sjældent nævnt.

1. Du lever af dine hænder. En massør i vores materiale løfter kun med handsker eller håndfladepuder, fordi hun ikke kan tillade sig skader på hænderne. Samme argument gælder kirurger, musikere, tandlæger, håndværkere, frisører — alle, for hvem en revnet håndflade er et arbejdsproblem og ikke en detalje.

2. Håndfladen gør ondt ved tunge pres. En bruger beskriver ikke at have nok væv i håndfladen til at polstre stangen ved tunge løft. Det er et anatomisk forhold, ikke et træningsproblem, og en polstret handske løser det direkte.

3. Koldt udstyr. Træner du i en uopvarmet garage eller udendørs, er en kold stålstang ubehagelig nok til at forkorte træningen.

4. Maskiner og udstyr med tyndt greb. Håndtag med tynd wire eller riflet metal — kabelmaskiner, roning, visse pull up-greb — skærer i huden på en anden måde end en stang.

Crossfit — hvor hænderne faktisk går i stykker, og hvor handsker ikke er svaret

træningshandsker crossfit er en fast dansk søgning, og der er en grund: crossfit er dér, hvor hænderne rives i stykker for alvor. Pull ups, toes-to-bar, muscle ups, kettlebellsving og rebklatring belaster huden på en helt anden måde end en stang gør, fordi hånden glider på stangen under bevægelsen i stedet for at ligge stille.

Og her er pointen, ingen dansk produktside skriver: crossfitmiljøet bruger ikke træningshandsker. De bruger grips.

Hvad grips er: en aflang flap af læder eller syntetisk materiale, der ligger i håndfladen og holdes fast med to eller tre huller til fingrene og en strop om håndleddet. Håndryggen er helt åben, og der er intet stof mellem fingrene.

Hvorfor de vinder over handsker til netop det:

• De kan drejes. Ved et pull up ruller flappen med stangen i stedet for at gnide mod huden.
• De giver ingen ekstra tykkelse mellem fingrene, hvor en handske folder sig, når du hænger med fuld kropsvægt.
• De kan tages af på et sekund mellem øvelser, hvilket er nødvendigt, når et program skifter mellem stang og gulv hvert andet minut.

Findes de med og uden huller? Ja. Modeller uden fingerhuller holdes kun af håndledsstroppen og foretrækkes af nogle, fordi der ikke er noget, der kan trække i fingrene.

Det praktiske råd: skal du løfte tungt med stang, er handsker eller kridt det rigtige. Hænger du meget i en stang — pull ups, toes-to-bar, rebklatring — så kig efter grips i stedet. Og har du allerede revet håndfladen op, skal huden hele, før du gør nogen af delene.

De fem typer træningshandsker

1. Fingerløse (den klassiske). Beskyttelse i form af polstring i håndfladen, fingrene fri fra første eller andet led. Bedst luftgennemstrømning, mest fingerfølelse. Det er den mest solgte type og den rigtige til langt de fleste.

2. Open back. Håndfladen er dækket, håndryggen er stort set åben — kun stropper hen over. Køligst, mindst stof, og den letteste at få af igen, når hænderne er svedige. Vokser hurtigt i popularitet.

3. Full finger. Hele fingeren dækket. Bruges til udendørs træning i kulde, til udstyr med skarpe kanter, og af folk, der vil undgå hård hud på fingrene og ikke kun i håndfladen.

4. Med håndledsstøtte. Handsken har en lang strop, der vikles om håndleddet. træningshandsker med håndledsstøtte er en fast dansk søgning, og det er værd at forstå, hvad den gør: den stabiliserer håndleddet i pres — bænkpres, skulderpres, dips — hvor håndleddet ellers bøjer bagover under vægten. Den gør ikke grebet stærkere.

5. Med krog. Handsker eller stropper med en metalkrog, du hænger på stangen. Det er reelt en løftestrop i handskeform: den fjerner grebet fuldstændig som begrænsning i trækøvelser. Kraftfuld og med den samme ulempe som stropper — grebet trænes ikke.

Materiale og polstring

Overfladen mod stangen:

• Læder er klassikeren og stadig det, der griber bedst tørt. Det formes efter hånden med tiden og holder længst. Til gengæld tåler det ikke maskinvask og bliver stift, hvis det tørrer forkert.
• Kunstlæder er billigere og tåler mere. Griber lidt dårligere, når det er nyt.
• Silikone- eller gummiprint i håndfladen findes på mange moderne handsker og giver et bedre greb, når hænderne er svedige — et solidt greb i vådt er faktisk dér, forskellen mellem materialer er størst.

Resten af handsken er typisk lycra, mesh eller neopren, og det er dér, komforten afgøres. Slidstærke materialer i grebefladen og åndbare på håndryggen er den kombination, der holder længst. Mesh på håndryggen er den enkleste måde at holde hænderne kølige, og det er værd at kigge efter.

Polstringen er den detalje, der afgør, hvordan handsken føles:

• Tynd polstring (2-3 mm) giver mest følelse med stangen og mindst ekstra tykkelse. Rigtig til de fleste.
• Tyk polstring eller gelpuder beskytter mest, reducerer belastningen på håndfladen og gør stangen mærkbart tykkere. Rigtig, hvis håndfladen er problemet ved tunge pres.
• Ekstra polstring ved fingerroden — dér hvor håndfladen møder fingrene — er dét, der beskytter mod vabler, fordi det er præcis dér, stangen ligger under et træk. Det er den vigtigste enkeltdetalje at kigge efter, og den nævnes sjældent.

Skridsikre knopper i håndfladen findes på handsker til pilates og reformer, hvor man skal have fat i et polstret leje frem for i stål. Det er en anden vare end en løftehandske.

Pasform og størrelse — den hyppigste klage

Dårlig pasform giver vabler. Altså præcis det, handsken skulle forhindre. Det er den konkrete klage, der går igen, og den skyldes næsten altid en handske, der er for stor.

Sådan måler du: læg et målebånd om hånden lige under fingerrødderne, uden tommelfingeren, og knyt let. Omkredsen i centimeter er dét, producenternes størrelsesskema bruger.

De fire ting, der afgør pasformen:

1. Længden i fingrene. En fingerløs handske skal slutte over første led, ikke midt på fingeren.
2. Håndfladen må ikke folde. Folder handsken sig, når du griber, er den for stor — og en fold under en stang er en vabel.
3. Håndledsstroppen skal kunne strammes, uden at handsken vrider.
4. Sømmene i håndfladen. En søm, der ligger tværs over greberetningen, kan mærkes. Kig efter handsker med så få sømme som muligt i grebefladen.

Vær opmærksom på, at handsker giver sig. Læder giver sig mest — en handske, der sidder tæt uden at stramme den første uge, sidder rigtigt om en måned.

Træningshandsker til kvinder

Det er kategoriens største købergruppe. træningshandsker dame, kvinder og til kvinder er tilsammen større end alle mændenes søgninger.

Forskellen er reel og handler om hånden, ikke om farven. Damemodeller har typisk:

• Kortere fingre i forhold til håndfladens bredde.
• Smallere håndled, og dermed en kortere strop.
• Tyndere polstring, fordi mindre hænder har mindre plads mellem stang og knogle.

Det, der oftest går galt: en unisex-model i mindste størrelse er stadig skåret efter en mandshånd, og resultatet er for lange fingre og en handske, der folder i håndfladen.

Og det praktiske råd: køb ikke efter farve. Mange mærker sælger den samme model i to skæringer, og skæringen er det, der afgør, om handsken virker.

Træningshandsker til børn

Der findes handsker markedsført til børn, og svaret er kort: sjældent nødvendigt.

Børn, der laver kropsvægtstræning og leg, har ikke det hudproblem, handsker løser. Undtagelsen er redskabsgymnastik og klatring, hvor hænderne får hård kost — men der bruges specialiserede greb frem for fitnesshandsker.

Og en praktisk pointe: børns hænder vokser, og en handske, der passer i år, gør det ikke næste år.

Handsker til andre sportsgrene — hvad der ikke hører til her

Ordet "træningshandsker" bruges bredt, og tre helt andre varer forveksles med dem:

Bokse- og sparringshandsker angives i ounces (10, 12, 14, 16 oz) og er polstring til at slå med, ikke til at gribe med. En anden vare med andre krav.

Målmandshandsker til fodbold har gummi i håndfladen til at gribe en bold. Findes også i børnestørrelser, og det er dét, træningshandsker fodbold børn handler om.

Vægtede handsker er håndledsvægte i handskeform. De hører til i ankelvægte-kategorien, og de samme forbehold gælder for dem — de bør ikke bruges under gang og løb.

Vedligehold — og hvorfor handsker lugter

Det er kategoriens ene gennemgående irritation, og den har en enkel forklaring: en handske er et lukket, fugtigt rum mod hud i tredive minutter ad gangen.

Luft dem efter hver træning. Ikke i tasken. Det er 90 % af problemet.

Vask dem regelmæssigt. Kunstlæder, lycra og mesh tåler som regel håndvask i lunkent vand med lidt sæbe. Læder gør ikke — det tørres af og plejes.

Tør dem aldrig på en radiator. Læder bliver stift, og limen i polstringen slipper.

Skift dem, når polstringen er flad. En handske med sammenpresset polstring i håndfladen beskytter ikke længere — den gør bare stangen tykkere.

Og et tip fra folk, der bruger dem dagligt: to par, der skiftes. Så når det ene at tørre helt, og begge holder længere.

Brugt eller billigt

Køb ikke brugte træningshandsker. Det er en af de få kategorier, hvor det er en dårlig idé — handsken har formet sig efter en anden hånd, og hygiejnen taler for sig selv.

Til gengæld er den billige ende helt anvendelig. Der er ikke meget teknologi i en handske, og forskellen mellem en billig og en dyr ligger i syningerne, i lædrets kvalitet og i, hvor længe polstringen holder faconen. Har du ikke prøvet handsker før, er det rimeligt at starte billigt og finde ud af, om du kan lide dem, før du bruger mere.

Mærkerne du møder

Adidas og Nike dominerer den brede del af det danske marked med serier i flere prisklasser og både herre- og damemodeller.

Harbinger er det navn, der oftest nævnes af folk, der løfter tungt, og de laver både klassiske og håndledsstøttede modeller.

Casall, Endurance, Energetics, Gymstick, Reebok, Better Bodies, Chiba, Toorx og Nordic Strength dækker resten af det, danskerne søger på.

Der findes ingen uafhængig dansk test af træningshandsker. Den ene topliste med "bedst i test" i titlen, du finder hos affiliate-sider øverst på Google, henviser til "eksterne tests" uden at navngive dem.

Sådan vælger du i praksis

• Er problemet vabler og hård hud i styrketræning? Fingerløs handske med ekstra polstring ved fingerroden. Det er kategoriens standardsvar.
• Er problemet, at grebet giver op? Ikke handsker — løftestropper, kridt og gribetræning.
• Gør håndfladen ondt ved tunge pres? Tykkere polstring eller gelpuder.
• Bøjer håndleddet bagover i bænkpres og skulderpres? Handsker med håndledsstøtte.
• Sveder du meget? Open back med silikoneprint i håndfladen.
• Træner du i kulde eller udendørs? Full finger.
• Lever du af dine hænder? Så er svaret ja, og du skal have god polstring.
• Har du en mindre hånd? Køb en damemodel eller et mærke med rigtige størrelser — ikke en unisex i small.
• Laver du crossfit med mange pull ups? Grips frem for handsker.
• Har du aldrig prøvet handsker? Start i den billige ende, og find ud af, om du kan lide dem.

Vores udvalg af træningshandsker

Vi sammenligner træningshandsker på tværs af danske forhandlere. Vi kigger på det, der reelt adskiller dem — typen (fingerløs, open back, full finger), polstringens tykkelse og placering, om der er håndledsstøtte, materialet i grebefladen og størrelsesudvalget — frem for på, hvor mange farver modellen fås i.

Priserne opdateres automatisk, så du kan se, hvad det samme par koster forskellige steder.