Vægtskiver

Vægtskiver er grundstenen i træning med frie vægte, og der er ét spørgsmål, du skal have rigtigt, når du køber dem: hullet i midten. Alt andet — materiale, farve, mærke, pris — kan du ombestemme dig om senere. Hulmålet kan du ikke: en skive med 30 mm hul passer ikke på en 50 mm stang, og omvendt falder en 50 mm skive løst rundt om en tynd stang.

Det er også dét, danskerne søger mest på. Lægger man søgningerne sammen, fylder 50 mm, 30 mm, 25 mm og 28 mm tilsammen mere end vægten, materialet og alle mærkerne til sammen.

Kort sagt:

• Tjek din stangs muffediameter først. 50 mm er olympisk, 25-30 mm er standard.
• Slipper du stangen? Så skal du have bumperskiver. Gør du ikke, er jern billigere, tyndere og lettere at håndtere.
• Vej dine skiver. En billig skive kan ligge mærkbart ved siden af det, der står på den.

Huldiameteren: det eneste, du ikke kan lave om

Vægtskivens hul skal passe til vægtstangens muffe — det stykke i hver ende, skiverne sidder på. I Danmark møder du fire mål:

50 mm — "olympisk". Standarden på alt seriøst udstyr: olympiske vægtstænger, power racks, konkurrenceudstyr og de fleste bumperskiver. Muffen roterer, så stangen kan dreje under skiverne. Er du i tvivl om, hvad du skal vælge til et nyt setup, er svaret 50 mm.

30 mm — den almindelige "standard". Bruges på billigere hjemmestænger og på mange håndvægtsstænger. Muffen roterer ikke. Skiverne er billigere, men udvalget er smallere, og du kan ikke bruge dem, hvis du senere opgraderer.

25 mm og 28 mm. Ældre mål, som stadig findes på gamle sæt og på visse håndvægte. Sælges stadig, men det er en blindgyde — bygger du nyt, skal du ikke starte her.

Sådan måler du. Sæt en skydelære eller et målebånd på muffen (den tykke ende af stangen, ikke midten). Er den 50 mm, skal skiverne have 50 mm hul. Alternativt: prøv at sætte en skive på — sidder den fast med kun et par millimeters slør, passer den.

Findes der adaptere? Ja, ringe der gør en 50 mm skive brugbar på en 30 mm stang. De virker, men de flytter hele belastningen til ét kontaktpunkt, de kan sætte sig fast, og de gør skiven bredere. Brug dem som nødløsning, ikke som plan.

Bumper plates eller jern?

Det er kategoriens anden store beslutning, og den kan reduceres til ét spørgsmål: slipper du stangen?

Bumper plates er vægtskiver af massivt gummi med en stålbøsning i midten. De er lavet til at blive tabt.

Jernskiver — støbejern, med eller uden gummi- eller PU-belægning — er lavet til at blive sat ned.

Vælg bumper, hvis du:

• laver dødløft, hvor du slipper stangen i toppen eller sætter den hårdt ned
• laver olympiske løft eller crossfit, hvor stangen skal kunne tabes
• vil have så lidt støj og så lidt skade på gulvet som muligt
• træner i en lejlighed eller over andre mennesker

Vælg jern, hvis du:

• laver bænkpres, squat i rack, skulderpres og andet, hvor stangen sættes ned med kontrol
• bruger plate-loaded maskiner, hvor skiverne sidder på en pind
• vil have flest kilo for pengene
• vil have flest kilo på stangen — se afsnittet om bredde

Det, brugerne fortryder. To indvendinger mod bumperskiver går igen blandt folk, der har købt dem, og de står ikke på en eneste dansk produktside:

1. De fylder for meget på maskiner. "Jeg fortryder det rent pladsmæssigt — det er svært at få nok vægt på mine plate-loaded maskiner."
2. De er ubehagelige at samle op. "Jeg købte et par 20 kg bumperskiver og hader dem, fordi de er en plage at løfte op, når de ligger fladt, og for tykke til at holde med én hånd."

Kompromiset, mange lander på: ét par bumperskiver til det tunge dødløft, og jern til alt det andet. Det er billigere, fylder mindre og dækker begge behov.

Og en advarsel om at blande dem på samme stang: har du en bumperskive yderst og jern indenfor, bærer bumperskiven hele stødet, når stangen falder — og den slides markant hurtigere. Skal du tabe stangen, skal alle skiver på stangen kunne tåle det.

De fem typer vægtskiver

1. Støbejern, ubehandlet. Billigst pr. kilo, tyndest, holder evigt. Ulemperne: den ruster, hvor lakken slår af, den er hård ved gulvet, og den larmer. Klassikeren, og stadig et fornuftigt valg til et rack.

2. Gummibelagt jern. Støbejernskerne med et lag gummi udenpå. Beskytter gulv og stang mod skrammer, dæmper lyden mærkbart, og de fleste har håndtag eller greb. Tykkere end rent jern, men stadig langt tyndere end bumper.

3. PU-belagt jern. Samme idé, men med polyurethan i stedet for gummi. Dyrere, lugter ikke, og belægningen holder bedre på kanterne. Det, du finder i nyere centre.

4. Bumper plates. Massivt gummi med stålbøsning. 450 mm i diameter uanset vægten, så stangen altid ligger i samme højde over gulvet — det er hele grunden til, at de findes. Findes i sort og i farver.

Og en forskel mellem billige og gode bumperskiver, der er værd at kende: hvor meget de hopper. Et hårdt, billigt gummi giver stangen et voldsomt tilbagespring, når den rammer gulvet, og en stang, der hopper op og til siden efter et dødløft, er både uforudsigelig og hård ved gulvet. Bedre bumperskiver er lavet af blødere gummi, der optager faldet i stedet for at kaste det tilbage. Det er den enkeltforskel, man mærker tydeligst, første gang man prøver begge dele.

5. Competition bumper plates. Bumperskiver med tættere vægttolerance, tyndere profil og en stålskive indeni, så gummikanten kun er en ring. Dyrest, mest præcise, tyndest af bumperne — og derfor dem, der giver flest kilo på stangen.

Og to specialtyper:

• Kalibrerede jernskiver, også kaldet competition plates. Til styrkeløft: tynde, meget nøjagtige og slidstærke, med en stram tolerance.
• Teknikskiver. Store, meget lette skiver (0,5-5 kg) i plast eller gummi med bumperskivens diameter. Beregnet til at øve teknik i olympiske løft med stangen i rigtig højde, uden at vægten er tung.

Hvorfor 450 mm betyder noget

Alle rigtige bumperskiver har samme diameter uanset vægt: 450 mm. Det er ikke tilfældigt — Det Internationale Vægtløfterforbund angiver netop "450 mm med en tolerance på ± 1 mm" for de største skiver.

Hvad det betyder i praksis:

• Stangen ligger 22-23 cm over gulvet, uanset om der er 10 eller 25 kg på hver side. Dødløftet starter derfor altid samme sted.
• Du kan bygge vægten op uden at ændre teknikken — noget, jernskiver ikke tillader, fordi en 5 kg jernskive er meget mindre end en 20 kg.
• Skiver under 10 kg i bumper er ofte tyndere gummi, og de billigste af dem tåler ikke fald alene. Læg altid en tung skive yderst, hvis du slipper stangen.

Farvekoden: den betyder faktisk noget

Farvede vægtskiver ser godt ud, men farven er oprindeligt et læsehjælpemiddel, ikke pynt. Det Internationale Vægtløfterforbund har en fast kode:

Farvekoden dækker altså alle vægtklasser, både de tunge og de små. Hvorfor det er værd at kende: er dine skiver farvet efter koden, kan du se på afstand, at der ligger rødt yderst og blåt indenfor, og så ved du, hvad der er på stangen uden at regne. I et hjemmetræningsrum med flere brugere er det en reel bekvemmelighed.

Men vær opmærksom: ikke alle farvede skiver følger koden. Nogle billige sæt bruger farver frit. Er farven vigtig for dig, så tjek, at 20 kg er blå og 25 kg er rød.

Vægttolerance — hvad vejer din 20 kg-skive?

Det spørgsmål, ingen dansk side stiller.

En vægtskive er støbt eller presset, og der er altid en afvigelse. Der findes ingen uafhængig dansk måling af, hvor stor den er, men de udenlandske udstyrsgennemgange, der findes, peger konsistent i samme retning: de fleste skiver ligger inden for få procent, mens de billigste coatede skiver kan afvige mærkbart mere.

Regnestykket, der gør det konkret. Har du fire skiver à 20 kg på stangen:

• Ved 1 % afvigelse er du op til 0,8 kg fra det, du tror.
• Ved 3 % er du op til 2,4 kg fra.
• Ved 10 % er du 8 kg fra — og så giver det ikke mening at føre logbog.

Løsningen koster ingenting: stil dig på en badevægt, først uden og så med hver skive, og skriv den rigtige vægt på skiven med en tuschpen. Så er spørgsmålet væk for altid, og du ved, hvad du reelt løfter.

Konkurrenceskiver — både kalibrerede jernskiver og competition bumpers — er lavet netop for at fjerne det problem, og de har en langt strammere tolerance end almindelige skiver. Det er dét, du betaler for.

Fractional plates: skiverne på under 2,5 kg

Fractional plates — også kaldet mikroskiver — er små skiver på 0,25, 0,5, 0,75, 1 og 1,25 kg. De er blandt de mest oversete køb i hele styrketræningen.

Hvorfor de er værd at have. Springet fra 2,5 kg-skiver er 5 kg på stangen. På bænkpres eller skulderpres er 5 kg ekstra fra den ene uge til den næste ofte for meget — og så står man stille. Med mikroskiver kan du gå 1 eller 2 kg op, og progressionen fortsætter.

Det gælder især for:

• Overkropsøvelser, hvor de absolutte tal er små.
• Begyndere efter de første måneder, hvor fremgangen holder op med at være automatisk.
• Alle, der træner med et program, hvor vægten skal op hver uge.

De fås både i jern og med gummibelægning, og de findes i både 50 mm og 30 mm.

Håndtag og greb — det oversete argument

Håndtag står på fjorten af de syvogtyve danske sider om emnet, og der er en grund til, at det nævnes så ofte.

Jernskiver har som regel en kant eller "læbe" at få fingrene ind under, og mange gummibelagte skiver har udskårne håndtagshuller — typisk to eller tre. Det gør en reel forskel, når du skal løfte en 20 kg skive fra et stativ og over på stangen i strakt arm.

Bumperskiver har ingen kant og intet håndtag. De er glatte skiver af gummi, og du skal have fat om selve skiven. Det er den hyppigste praktiske klage fra folk, der har købt dem: en tyk gummiskive, der ligger fladt på gulvet, er ubehagelig at få op.

Hvis du har svag gribestyrke eller ømme hænder, er skiver med håndtagshuller det rigtige valg — også selvom du ikke tænker på det i butikken.

Hvor mange kilo kan der være på stangen?

Bredden pr. skive afgør, hvor tungt du kan komme, og det overses konsekvent.

Gummi vejer mindre pr. liter end støbejern. En 20 kg bumperskive er derfor markant tykkere end en 20 kg jernskive — typisk to til tre gange så tyk.

Konsekvensen på en 220 cm olympisk stang:

• Med jernskiver kan muffen typisk tage langt over 200 kg pr. side, før den er fuld.
• Med almindelige bumperskiver løber du tør for plads omkring 180-200 kg samlet.
• Med competition bumpers, som er tyndere, kan du komme betydeligt højere.

For de fleste hjemmetrænende er det ikke et problem. Men kommer du over 150 kg i dødløft, eller bruger du plate-loaded maskiner med korte pinde, skal det med i regnestykket.

Træning med vægtskiver — uden stang

En vægtskive er også et redskab i sig selv, og det er dét, siderne mener, når de skriver funktionel træning. Skiven har et hul i midten og en kant hele vejen rundt, og det gør den til et af de mest alsidige stykker jern, du kan eje.

Øvelser, der laves med én skive:

• Plate halo — skiven føres rundt om hovedet med begge hænder. Skuldre og core.
• Front raise — skiven løftes strakt frem foran kroppen. Forreste skuldermuskel.
• Russian twist og sit ups med skive — mavemusklerne med belastning.
• Goblet squat — skiven holdes mod brystet i stedet for en kettlebell.
• Farmer's walk og suitcase carry — en skive i hver hånd, eller én i den ene.
• Plate press-out — skiven presses fra brystet og strakt frem, med spænding hele vejen.
• Fodstøtte og hælforhøjelse — en 5 eller 10 kg skive under hælene gør en squat dybere for den, der er stram i anklerne.

Det, der gør det praktisk: en enkelt skive på 5-10 kg dækker et helt program uden andet udstyr. For mange begyndere er det den billigste vej ind i vægttræning overhovedet — og skiven kan senere sættes på en stang.

Vær opmærksom på grebet. Til øvelser, hvor du holder skiven, er en gummibelagt skive med håndtagshuller langt behageligere end bar støbejern. En 20 kg skive med skarp kant i ti gentagelser er hårdere ved fingrene, end den behøver være.

Gulvet, lyden og naboerne

En vægtskive ødelægger ikke et gulv, når den ligger stille. Den gør det, når den falder.

Et tabt sæt skiver er en dynamisk last mange gange den statiske vægt, og det er dét, der revner fliser, skaller beton og slår hul i laminat. Skivernes egenvægt er sjældent problemet.

Rækkefølgen af løsninger, fra billigst til dyrest:

1. Bumperskiver frem for jern, hvis du slipper stangen. Det er den vigtigste enkeltbeslutning.
2. Gummimåtter i 15-20 mm dér, hvor stangen lander. Tykke måtter i ét stykke slår tynde puslespilsfliser.
3. En platform af krydsfiner med gummi ovenpå, hvis du dødløfter tungt på et træbjælkelag. Den fordeler lasten over flere bjælker.

Om lyden. Den forplanter sig gennem konstruktionen som stødlyd, ikke gennem luften — derfor er det underboen, der hører det. Gummi mod gummi er markant mere stille end jern mod beton, men helt lydløst bliver det ikke. Bor du over nogen, er tidspunktet lige så vigtigt som udstyret.

Vi har en selvstændig kategori med fitnessgulv, hvis gulvet skal på plads samtidig.

Opbevaring: stativ, ophæng og skiveholder

stativ til vægtskiver og holder til vægtskiver er selvstændige søgninger med tilsammen omkring 90 om måneden, og der er en god grund: skiver, der ligger på gulvet, er både i vejen og ubehagelige at samle op.

Tre løsninger:

Skiveholdere på racket. Pinde bag på et squat rack eller power rack. Gratis, hvis stativet har dem — og de fungerer samtidig som ballast, der holder et fritstående stativ på plads.

Frit stående skivestativ (vægtskivetræ). En lodret søjle med pinde. Fylder lidt gulvplads, men samler skiverne ét sted og gør dem lette at tage. Tjek at pindenes diameter passer til dine skivers hul, og at pindene er lange nok — bumperskiver kræver færre skiver pr. pind end jern.

Vægophæng. Beslag på væggen. Fylder ingen gulvplads, men al belastningen ender i væggen — det kræver beton, tegl eller en bærende træstolpekonstruktion, ikke en gipsvæg.

Uanset løsning: hold de tunge skiver lavt. En 25 kg skive, der skal løftes ned fra skulderhøjde, er dér ryggen kommer i klemme.

Låse til stangen

Skiverne skal holdes på plads, og der er tre typer:

• Fjederlåse (spring collars). Billigst, følger ofte med. De glider under tunge løft og under fald.
• Skruelåse. Sidder fast, men tager tid at spænde og løsne.
• Klemlåse (lock-jaw). Klikkes på med én hånd, sidder godt fast. Det bedste kompromis til hjemmetræning.

Vægt til låsene tæller med. Konkurrencelåse vejer 2,5 kg parvis; almindelige klemlåse vejer under 1 kg. Fører du logbog, skal du vide hvilke du bruger.

Plastskiver fyldt med cement

Den billigste skivetype i danske butikker er ikke jern — det er en skal af hård plastik fyldt med cement eller sand. De findes typisk i 30 mm og sælges i sæt sammen med en let stang.

Det, de kan: de vejer det, der står på dem (nogenlunde), de ruster ikke, og de er billige.

Det, du skal vide:

• De er meget store i forhold til vægten, fordi cement er lettere end støbejern. En 10 kg plastskive fylder som en 20 kg jernskive.
• Plastikken revner, hvis skiven tabes på en hård kant — og så løber fyldet ud.
• De tåler ikke at blive sluppet, hverken alene eller på en stang.
• De er sjældent præcise. Vej dem.

Vurderingen: de fungerer til lette håndvægtsøvelser og til at komme i gang. Skal du løfte over 40-50 kg, eller skal skiverne sidde på en olympisk stang, skal du videre til jern eller bumper.

Beton- og cementskiver — kan man støbe sine egne?

beton vægtskiver, cement vægtskiver og støbeform vægtskiver er alle faste danske søgninger, så spørgsmålet bliver stillet. Det korte svar er: ja, det kan lade sig gøre — og der er gode grunde til at lade være.

Sådan gøres det: en form af to spandelåg eller udskåret krydsfiner, et rør i midten som hul, og en blanding af beton. Prisen pr. kilo er meget lav.

Problemerne, du skal kende:

1. Beton er let. For at nå 20 kg skal skiven være meget stor og tyk — langt større end en jernskive og bredere end en bumper. Der kan komme meget lidt vægt på stangen.
2. Vægten er upræcis. Uden en vægt at kontrollere med kan du ikke vide, hvad du løfter.
3. Beton revner. Kanten skaller af mod gulv og stativ, og en revnet skive kan gå fra hinanden under et løft.
4. Hullet slides. Uden en stålbøsning bliver hullet større med tiden, og skiven begynder at sidde skævt.

Vurderingen: som nødløsning i en periode kan det fungere til lette øvelser. Til alt, hvor stangen er over hovedet eller over kroppen, er det ikke et sted at spare.

Billige vægtskiver — hvad du får, og hvad du ikke får

billige vægtskiver 30mm og billige vægtskiver 50mm er begge faste danske søgninger — butikkerne skriver målet både med og uden mellemrum, så 30mm og 30 mm er det samme. Det er et helt legitimt sted at starte, og prisen pr. kilo svinger markant på det, der reelt er den samme vare.

Det, du får i den billige ende:

• Samme vægt for færre penge. Et støbejernslod er et støbejernslod, og til squat og bænkpres i et rack gør det ingen forskel, om det er billigt eller dyrt.
• Tyndere skiver end bumper, så der kan komme mere på stangen.

Det, du ikke får:

• Nøjagtighed. Det er her, afvigelsen er størst — se afsnittet om vægttolerance. Vej dem, og skriv tallet på.
• Belægning, der holder. Billig gummibelægning kan slippe kernen efter et par år, og så kan den ikke repareres.
• Håndtagshuller. De billigste skiver har hverken kant eller greb.
• Evnen til at blive tabt. En billig, tynd bumperskive tåler ikke gentagne fald alene.

Vurderingen: billige jernskiver til et rack er et fornuftigt køb, og de holder i årtier. Billige bumperskiver er dét, folk oftest fortryder. En bruger, der havde haft sit hjemmetræningsrum i fem år, sagde det kort: han fortrød ikke at have købt billigt jern — han fortrød de billige bumperskiver.

Rust, lugt og vedligehold

Rust på bart støbejern kommer, hvor lakken er slået af — typisk på kanten, der møder gulvet. Det er kosmetisk, indtil det ikke er: kraftig rust i hullet gør skiven svær at få af og på. Tør skiverne af, hvis rummet er fugtigt, og lad dem ikke stå i en uopvarmet garage hele vinteren uden opsyn.

Gummilugt på nye bumperskiver er normal. Den kommer af, at gummiet afgasser, og den aftager over uger til måneder — hurtigst i et rum med udluftning. I et lille, varmt rum uden vinduer kan den være voldsom de første uger. PU-belagte skiver lugter ikke.

Vedligeholdelsen er ellers næsten ingenting: tør dem af, tjek at gummibelægningen ikke slipper kernen, og hold hullerne rene.

Brugte vægtskiver

brugte vægtskiver 50mm og vægtskiver dba er faste søgninger, og brugt er et af de bedste køb i hele styrketræningen: jern ældes ikke.

Tjek fem ting:

1. Mål hullet. Det er hele handlen. Tag en skydelære eller en skive, du kender, med.
2. Vej dem, hvis du kan. Gamle skiver uden mærkning kan være hvad som helst.
3. Se efter revner i gummibelægningen og efter, om belægningen har sluppet kernen. En løs belægning kan ikke repareres.
4. Tjek hullets kant. Er den slidt oval, sidder skiven skævt på stangen.
5. Rust i hullet frem for på fladen er det, der gør skiven besværlig.

Og en praktisk ting: skiver vejer meget. Aftal, hvordan de skal bæres, og tag en ekstra person med. Femogtyve skiver à 20 kg er et halvt ton.

Hvor meget vægt skal du starte med?

Et almindeligt spørgsmål, og svaret afhænger af, hvad du laver.

Til et grundsetup med stang og rack er et fornuftigt startpunkt:

• 2 × 20 kg (eller 2 × 15 kg, hvis du er ny)
• 2 × 10 kg
• 2 × 5 kg
• 2 × 2,5 kg
• 2 × 1,25 kg

Det giver dig 20 kg stang plus op til 97,5 kg, og — vigtigere — et spring på 2,5 kg, som er dét, du skal bruge for at kunne gå op i små trin.

Køb mikroskiver med det samme, hvis du træner overkrop seriøst. De koster lidt og fjerner den mur, mange rammer efter et halvt år.

Køb ikke alt på én gang. Vægtskiverne er den del af et homegym, du nemmest kan udvide, og de falder ikke i værdi. Som nybegynder kommer du længere med færre skiver og flere små spring end med et stort sæt, du ikke kan finjustere.

Sådan vælger du i praksis

1. Mål muffen på din vægtstang. 50 mm eller 25-30 mm. Alt andet er underordnet, indtil det er afgjort.
2. Slipper du stangen? Ja → bumper. Nej → jern eller gummibelagt jern.
3. Skal skiverne på en maskine? Så jern — bumperskiver er for tykke.
4. Vil du kunne bære dem? Vælg skiver med håndtagshuller.
5. Køb 2,5 kg og 1,25 kg med fra start, og overvej mikroskiver.
6. Læg gulvbeskyttelse i budgettet, hvis du træner på beton, fliser eller træbjælkelag.
7. Vej dem, når de kommer, og skriv den rigtige vægt på.
8. Sammenlign prisen på tværs af forhandlere. Prisen pr. kilo svinger markant på nøjagtig samme vare.

Vores udvalg af vægtskiver

Vi sammenligner vægtskiver og bumper plates på tværs af danske forhandlere og fremhæver dem, der er værd at kigge på i hvert prisleje. Vi ser på det, der reelt adskiller dem — huldiameter, materiale og belægning, bredden pr. kilo, om der er håndtagshuller, og om farverne følger den internationale kode — frem for på, hvor "professionelle" producenten kalder dem.

Priserne opdateres dagligt, så du kan se, hvor den samme model er billigst lige nu — og prisen pr. kilo er dét, der svinger mest i hele kategorien.